Børnemindmapping - inddrag barnet med samtalemetoden

Arbejder du med børn og unge, og har du brug for et redskab, som sætter barnets fortællinger og perspektiv i fokus? Så er samtalemetoden børnemindmapping for dig. Du kan bruge børnemindmapping som socialrådgiver, lærer, pædagog, sundhedsplejerske eller psykolog. Læs mere om børnemindmapping, og hvordan du kan bruge det i dit arbejde.

boernemindmapping-inddrag-barnet-med-samtalemetoden

”Børnene først – et trygt hjem og flere rettigheder til børnene” er navnet på første udspil fra regeringen i forbindelse med ”Barnets lov”. Udspillet har givet anledning til mange både positive og kritiske kommentarer, men én ting er de fleste enige om; at det er vigtigt, at vi sætter barnet i centrum, inddrager og lytter til barnet. Vi må aldrig stoppe med at sætte barnet i fokus og få barnet perspektiv i spil. Det har vi som professionelle omkring barnet et ansvar for. Det kan metoden Børnemindmapping hjælpe dig til.

Hvad er børnemindmapping?

Børnemindmapping er en tilgang og en samtalemetode, der kan hjælpe dig til at få barnets fortællinger og oplevelser frem og få barnets levede liv udfoldet. Det er en grundig og relationsbåret metode i arbejdet med at inddrage barnet, forstå barnets perspektiv og skabe en tryg relation mellem dig og barnet. Børnemindmapping er et procesredskab, hvor den første mindmapping bliver starten på en proces, hvor I fra gang til gang kan dykke ned i bestemte bobler og folde dem ud igen - selvfølgelig med barnet som vejviser. Metoden kan anvendes af alle professionelle, der ønsker at få et dybere indblik i barnets eget perspektiv på sit liv. Børnemindmapping er udviklet af socialrådgiver og familiebehandler Bodil Burian og skabt gennem de erfaringer og den viden, Bodil Burian har om samtaler og samtaler med børn.

Hvordan arbejder du med børnemindmapping?

Børnemindmapping handler kort fortalt om, at du løbende skriver pointer fra samtalen med barnet ned i et mindmap. På den måde skaber I sammen et kort over barnets livslandskab. Det bringer barnets egne fortællinger og forståelser ind i familien med fokus på temaerne:

  • Levet liv
  • Håb og drømme
  • Det, der er svært for tiden

Temaerne får hver sin farve og foldes ud med cirkler på et stort ark papir. Dermed giver børnemindmapping et visuelt fælles tredje i samtalen og et fællesskab om at tegne og skrive, hvad der skal være i cirklerne. Selve børnemindmappingen foregår mellem barnet og den professionelle voksne. Forældrene (eller andre voksne) lytter og bevidner i slutningen barnets fortællinger. Se eksempel på et basismindmap herunder.

Eksempel på et basismindmap

Metoden trækker på den systemiske forståelse af, at alt skal ses i en helhed og sammenhæng. Derfor er målet at komme omkring flere arenaer i barnets liv, og at samtalen viser og kobler disse til, så vi får et bedre indblik i barnets helhed. Den trækker samtidig på flere narrative greb. Fx sætter vi i børnemindmapping fokus på både dominerende og alternative fortællinger og bevidning. Metoden inddrager derfor ikke kun barnet men også barnets nærmeste omsorgspersoner. I den narrative optik er det nemlig væsentligt, at vi også inddrager dem, der er med til at skabe fortællinger om barnet. Vi arbejder med en forståelsen om, at vi bliver skabt af de fortællinger, vi fortæller om os selv, og dem andre fortæller om os. Disse fortællinger former og til tider definerer barnet.

Vil du have mere viden om, hvordan du kan bruge samtalemetoden? Så er kurset i børnemindmapping for dig. 

Hvorfor børnemindmapping?

Børnemindmapping hjælper dig med at få udfoldet barnets eget perspektiv. Samtidig lærer det også barnet at bringe sin egen fortælling ind i samtaler med familien eller i andre sammenhænge, hvor barnet færdes. Det kan være i skolen, daginstitutionen eller kammeratlige sammenhænge. Samtalemetoden kan desuden give forældre inspiration til at tale med barnet på samme måde og dermed få en bedre forståelse af barnet.

Hvordan gør børnemindmapping en forskel?

Vi har i praksis set adskillige eksempler på, hvad børnene har fået ud af denne samtaleform. Mindmappingen skaber en visualiseringen. Det virker rigtig godt for børn, der ofte er meget optaget af at se og genfortælle boblerne i mindmappingen, fordi det viser deres liv. Børnemindmapping kan vise et øjebliksbillede af, hvem de er, fordi der er kommet forskellige fortællinger i spil – og ikke kun fortællinger, der handler om det, de har det svært med.

Særligt bevidningen gør ofte indtryk på børnene. Det, at børnene hører deres forældre sætte ord på, hvad de som forældre lægger mærke til, og hvad det siger om børnene, har stor betydning. Forældrene spejler og bidrager til barnets fortælling ved at sætte ord på det, som barnets fortælling viser dem. Det kan fx være, at barnet er

  • Opmærksom og lyttende i forhold andres behov
  • God til at fortælle historier om sig selv og vores liv
  • Modig og kan sætte ord på det, der er svært
  • God til at være en ven, og at venskaber betyder meget for barnet

Barnet får ofte en ahaoplevelse, fordi barnet ikke altid selv havde tænkt sig som en, der er god til det og en, der har de kompetencer. Denne reaktion viser, at de små greb i bevidningen tydeligt kan bidrage til at få nye fortællinger i spil både hos barnet og forældre. Samtidig kan det også have en betydning for deres relation.

Forløb med børnemindmapping kan fx også hjælpe et barn, der har svært ved at tale om sin angst. Børnemindmapping gør, at barnet får sat ord på angsten, fordi det ikke er det, der er i fokus, men derimod det levede liv. På den måde bliver det nemmere og nemmere for barnet at sætte ord på, hvad der sker i hverdagen både i skolen, hjemme og sammen med vennerne.

Med disse eksempler bliver det tydeligt, at børnemindmapping, udover at give et dybere indblik i barnets liv og de sammenhænge, barnet indgår i, har til formål at skabe nye fortællinger. Børnemindmapping er også en visuel fortælling, du kan tage med til møder og andre situationer, hvor barnet måske ikke selv kan overskue at være med. Vi har set børnemindmapping gøre en forskel til netværksmøder, skolemøder osv. Både fordi det hjælper barnet, hvis barnet deltager, og fordi det fastholder barnets stemme, hvis barnet ikke er til stede.

Hvem kan bruge børnemindmapping?

Som metode til at samtale med børn kan børnemindmapping bruges i mange forskellige sammenhænge. Vi ser gode muligheder for børnemindmapping i følgende sammenhænge:

  • Familieretshuse: når der er behov for dybere indsigt i barnets liv
  • Familieafdelinger: ved børnefaglige undersøgelser, opfølgninger på handleplaner osv.
  • Ungecentre: fokus på unges udvikling og vejen til selvstændighed
  • Sundhedsplejerske: på skoler til samtaleforløb og lignende 
  • Skoler og specialskoler: når der er brug for mere viden om et barn
  • Kontaktpersoner: ved opstart af forløb og som et løbende kommunikativt redskab
  • Familiebehandling: sikrer og fastholder barnets perspektiv også i behandlingsøjemed

Kursus i børnemindmapping

Hvis du har brug for barnets perspektiv i dit arbejde og mangler inspiration til inddragelse af barnet, så er kurset i børnemindmapping noget for dig. Du bliver gennem kurset introduceret for en unik metode, der giver indsigt i barnets livsverden samtidig med, at den er relationsskabende mellem forældre og barn, og du får konkrete redskaber til at arbejde inddragende og faciliterende med børn, unge og deres forældre.

Læs mere og tilmeld dig kurset i børnemindmapping. Du har mulighed for at søge tilskud gennem den kommunale og regionale kompetencefond.

Mere inspiration

Psykosocial rehabilitering: Lev op til kravene og understøt recovery

Bliv klogere på de krav, som tilsynet vurderer et bosted ud fra. 3 metoder inden for socialpædagogik til at opnå kravene og understøtte borgernes recovery.

Gå til siden

6 grunde til at tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse

Kan dine kompetencer følge med forandringer i dit arbejdsliv i sundhedsvæsnet? Bliv klogere på, hvorfor du skal tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse.

Gå til siden

Psykiatri: 12 metoder du kan anvende i arbejdet med borgeren

Arbejder du med mennesker med psykiske lidelser i psykiatri? Her får du 12 metoder, du som professionel kan anvende i arbejdet med borgeren. Se her!

Gå til siden

Hvorfor er det så svært at tale om seksuelle overgreb?

Få indblik i 4 væsentlige pointer, som du skal vide noget om, når du arbejder med mennesker som har været udsat for seksuelle overgreb. Samtalen er vigtig!

Gå til siden