”Børnene først – et trygt hjem og flere rettigheder til børnene” er navnet på første udspil fra regeringen i forbindelse med ”Barnets lov”. Udspillet har givet anledning til mange både positive og kritiske kommentarer, men én ting er de fleste enige om; det er vigtigt, at vi sætter barnet i centrum, inddrager og lytter til barnet. Og vi må aldrig stoppe med at sætte barnet i fokus og få barnets perspektiv i spil. Det har vi som professionelle omkring barnet et ansvar for, og her kan samtalemetoden børnemindmapping hjælpe dig.
Hvad er børnemindmapping?
Børnemindmapping er en tilgang og en samtalemetode, du kan bruge, når du har børnesamtaler. Det er en grundig og relationsbåret metode i arbejdet med at inddrage barnet, forstå barnets perspektiv og skabe en tryg relation mellem dig og barnet. Metoden hjælper dig til at få barnets oplevelser frem og få barnets levede liv udfoldet.
Børnemindmapping er også et procesredskab, hvor den første mindmapping, som I laver sammen, bliver starten på en proces, hvor I fra gang til gang kan dykke ned i bestemte bobler og folde dem ud igen - selvfølgelig med barnet som vejviser.
Metoden kan anvendes af alle professionelle, der ønsker at få et dybere indblik i barnets eget perspektiv på sit liv. Børnemindmapping er udviklet af socialrådgiver og familiebehandler Bodil Burian og skabt gennem de erfaringer og den viden, Bodil Burian har om børnesamtaler.
Hvordan kan jeg arbejde med børnemindmapping?
Børnemindmapping handler kort fortalt om, at du løbende skriver pointer fra samtalen med barnet ned i et mindmap, som I begge kigger på. Sådan skaber I sammen et kort over barnets livslandskab.
Mindmappet skal have tre temaer:
- Levet liv
- Håb og drømme
- Det, der er svært for tiden
Temaerne får hver sin farve, og de foldes ud med cirkler på et stort ark papir.
Således giver børnemindmapping et visuelt fælles tredje i børnesamtalen og et fællesskab om at tegne og skrive, hvad der skal være i cirklerne. Se eksempel på et basismindmap herunder.
Selve børnemindmappingen foregår mellem barnet og du som den professionelle voksne. Forældre (eller andre voksne) lytter og bevidner i slutningen barnets fortællinger, hvis de er til stede.
Metoden trækker på den systemiske forståelse af, at alt skal ses i en helhed og sammenhæng. Derfor er målet med mindmappen at komme omkring flere arenaer i barnets liv, og at samtalen viser og kobler disse, så vi får et bedre indblik i barnets helhed.
Børnemindmap som metode trækker samtidig på flere narrative greb. Fx sætter vi i børnemindmapping fokus på både dominerende fortællinger, alternative fortællinger og bevidning. Metoden inddrager derfor ikke kun barnet men også barnets nærmeste omsorgspersoner. I den narrative optik er det nemlig væsentligt, at vi også inddrager dem, der er med til at skabe fortællinger om barnet. For vi arbejder med en forståelse om, at vi bliver skabt af de fortællinger, vi fortæller om os selv, og dem andre fortæller om os, da disse fortællinger former og til tider definerer barnet.
Hvorfor bruge børnemindmapping?
Børnemindmapping hjælper dig med at få udfoldet barnets eget perspektiv i børnesamtalen. Samtidig lærer barnet at bringe sin egen fortælling ind i samtaler med familien eller i andre sammenhænge, hvor barnet færdes. Det kan være i skolen, daginstitutionen eller kammeratlige sammenhænge.
Samtalemetoden kan desuden give forældre inspiration til at tale med barnet på samme måde og dermed få en bedre forståelse af barnet.
Hvordan gør børnemindmapping en forskel for barnet?
Mindmappingen skaber en visualisering, som virker rigtig godt for børn. De er ofte meget optaget af at se og genfortælle boblerne i mindmappingen, fordi det viser deres liv. Børnemindmapping kan vise et øjebliksbillede af, hvem de er, fordi der er kommet forskellige fortællinger i spil – og ikke kun fortællinger, der handler om det, de har det svært med.
Særligt bevidningen, når der er forældre til stede, gør ofte indtryk på børnene. Det, at børnene hører deres forældre sætte ord på, hvad de som forældre lægger mærke til, og hvad det siger om børnene, har stor betydning. Forældrene spejler og bidrager til barnets fortælling ved at sætte ord på det, som barnets fortælling viser dem. Det kan fx være, at barnet er
- Opmærksom og lyttende i forhold andres behov
- God til at fortælle historier om sig selv og sit liv
- Modig og kan sætte ord på det, der er svært
- God til at være en ven, og at venskaber betyder meget for barnet
Barnet får ofte en aha-oplevelse, fordi barnet ikke altid selv havde tænkt sig som en, der er god til netop "det", eller én der har de kompetencer, som forældrene påpeger. Barnets reaktion viser tydeligt, at de små greb i bevidningen bidrager til at få nye fortællinger i spil - både hos barnet og forældre. Samtidig kan det også have en betydning for deres relation.
Hvad kan et børnemindmap hjælpe med?
Et forløb med børnesamtaler med børnemindmapping kan fx hjælpe et barn, der har svært ved at tale om sin angst. Børnemindmapping gør, at barnet får sat ord på angsten, fordi det ikke er selve angsten, der er i fokus - men derimod det levede liv. Efterhånden bliver det nemmere og nemmere for barnet at sætte ord på, hvad der sker i hverdagen både i skolen, hjemme og sammen med vennerne - uanset hvad det er, der udfordrer barnet.
Vi har også set børnemindmapping gøre en forskel til netværksmøder, skolemøder osv., fordi det hjælper det deltagende barn med at fastholde barnets stemme. Et udarbejdet børnemindmap kan også bruges som en visuel fortælling, du kan tage med til møder og andre situationer, hvor barnet måske ikke selv kan overskue at være med, men hvor dets stemme fastholdes via mindmappen.
Eksemplerne ovenover viser tydeligt, at børnemindmapping skaber nye fortællinger i og omkring barnet, samt at metoden giver et værdigfuldt og dybere indblik i barnets liv og de sammenhænge, som barnet indgår i.
Hvem kan bruge børnemindmapping?
Som metode til at samtale med børn kan børnemindmapping bruges i mange forskellige kontekster. Vi ser gode muligheder for børnemindmapping i følgende sammenhænge:
- Familieretshuse: når der er behov for dybere indsigt i barnets liv
- Familieafdelinger: ved børnefaglige undersøgelser, opfølgninger på handleplaner osv.
- Ungecentre: fokus på unges udvikling og vejen til selvstændighed
- Sundhedsplejerske: på skoler til samtaleforløb og lignende
- Skoler og specialskoler: når der er brug for mere viden om et barn
- Kontaktpersoner: ved opstart af forløb og som et løbende kommunikativt redskab
- Familiebehandling: sikrer og fastholder barnets perspektiv også i behandlingsøjemed
