Sådan sikres en god forankring af en styrket læreplan

Lederen fremskrives i den ændrede dagtilbudslov, som en helt central figur i forhold til at sikre styrket kvalitet i dagtilbud. Der er nogle helt overordnede faktorer, du som leder skal være opmærksom på, hvis en styrket læreplan skal være med til at øge kvaliteten i dit dagtilbud. I denne artikel fremhæves tre områder, der bør være fokus på for at sikre en god forankring af en styrket læreplan.

Sådan sikres en god forankring af en styrket læreplan

Et centralt element i den styrkede læreplan er, at lederen udover at være ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes, dokumenteres og evalueres, også har ansvar for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet. En evalueringskultur, som sikrer, at det pædagogiske personale løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den daglige ledelse går dermed i retning af at være mere direkte faglig ledelse, hvor kvalitet i kerneopgaven er i centrum.

Med den styrkede læreplan fokuseres nu endnu mere på at skabe gode, trygge og udviklende læringsmiljøer for alle børn. Regeringen har en forventning om, at en styrket læreplan, hvor der tages afsæt i et fælles pædagogisk grundlag med et bredt læringssyn, kan være med til at skabe øget kvalitet. Intentionerne er, at det pædagogiske personale og ledelse i endnu højere grad oplever læreplanen som et brugbart redskab i udviklingen af den pædagogiske praksis med fokus på trygge og stimulerende læringsmiljøer.

De tre områder, lederen bør have fokus på for at sikre en god forankring af den styrkede læreplan er skitseret i nedenstående model:

Ledelsesfokus - Lærerplan

1. Læringsmiljøer af høj kvalitet

  • Lederen skal facilitere kvalitetsdialoger i såvel personalegruppen som forældregruppen omkring, hvad læringsmiljøer af høj kvalitet er. Kvalitet som sådan eksisterer ikke i fast form, men tager form og får indhold i samspillet mellem de aktører, der deltager i læringsmiljøerne. Pejlemærker for kvalitet kunne være, at der er inddragende interaktioner mellem barn og voksne, stærk forældreinddragelse, både vokseninitierede aktiviteter og frit valgte legeaktiviteter, som understøtter barnets læring, og differentierede læringsmuligheder.
  • Saml medarbejderne omkring få og enkle læringsmål, som de selv har været med til at definere. Målene skal være genkendelige og iagttagelige, så de kan operationaliseres i praksis. Læringsmålene skal pege på, hvordan læringsmiljøet kan videreudvikles for at støtte børnenes læring og udvikling. Tænk i ”hvorfor”. Hvorfor netop dette mål? Hvorfor skal der være disse aktiviteter? Hvorfor strukturerer vi dagen, som vi gør?
  • Hav et skarpt fokus på kerneopgaven tæt på praksis. De pædagogiske ledere bør være helt tæt på praksis, så de har fingeren på pulsen i forhold til, hvor lykkes vi godt, og hvor har vi udfordringer? På den måde sikres, at dialogen mellem det pædagogiske personale og ledere bliver konkret og helt tæt på den pædagogiske opgave.

2. Professionel evaluerings- og læringskultur

  • Lederens facilitering af en udviklingsorienteret feedback kultur er selve fundamentet for at lykkes med at skabe kvalitetsbevidste læringsmiljøer. Professionel feedback, hvor der skabes balance mellem at give feedback på hårde data, som resultatmål og nøgletal samt de mere bløde data, som medarbejderens adfærd, læring og behov for kompetenceudvikling. Både feedback fra kollegaer og ledere skal være en naturlig del af hverdagen, og ikke kun noget, der foregår på møder en gang imellem. Ingen kan se sine egne blinde vinkler, derfor er det et fælles ansvar, at man hjælper hinanden til at skabe så god kvalitet som muligt ved at turde give feedback på såvel hårde som bløde data. Selve fundamentet for en professionel lærings- og evalueringskultur er individer, som er villige til at bidrage og modtage konstruktiv feedback.
  • Understøt dine medarbejderes professionelle dømmekraft ved at skabe en kultur, som involverer og motiverer medarbejderne til at træffe egne valg ud fra, hvad der har størst betydning for barnets trivsel og læring. Medarbejdernes faglige dømmekraft styrkes ved, at den enkelte oplever, at egen dømmekraft bliver værdsat. Derved tør man eksperimenterer mere, og på den baggrund udvikle praksis. Det kræver, at medarbejderne føler sig værdsatte, bakket op i deres udøvelse af faglighed, og de tilbydes rammer, som er gennemskuelige og retfærdige.
  • Sikr en innovativ og systematisk evaluering af læreplanen med fokus på at få øje på de steder, hvor der er behov for at skabe endnu bedre læringsmiljø. Evaluering skal være en integreret del af den pædagogiske praksis, som allerede tænkes ind indledningsvis i sammenhæng med valg af mål, aktiviteter og metoder. Husk også hverdags evalueringer med fokus på relationer mellem børn/børn og børn/voksne uden at det nødvendigvis er i en planlagt aktivitet. Fokus er på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes læring og udvikling.

3. Forældresamarbejde

  • Involver forældrene i udarbejdelse, evaluering og opfølgning på den pædagogiske læreplan. Både løbende på forældrebestyrelsesmøder og forældrerådsmøder samt i hverdagen ved at give plads til forældrenes feedback på læringsfokusset. En af de største barriere for innovation er fagligheden, dvs. jo mere man ved om et område, jo vanskeligere er det at forestille sig, at det kunne være anderledes. Forældrenes stemme er derfor ekstrem vigtig, da de taler ud fra andre perspektiver.
  • Samarbejd omkring pædagogiske læringsmål, hvor forældrene også forventes at bidrage til at understøtte barnets læring. F.eks. kan der stilles tydelige forventninger til forældrene om, at de samtaler med barnet derhjemme ud fra de pædagogiske læringsmål, der arbejdes med i institutionen. Arbejder institutionen eksempelvis med forskellige begreber som ovenpå, neden under osv., skal personalet sikre, at forældrene er informeret om dette, således de kan følge op på samme læringsmål derhjemme.
  • Differentieret forældresamarbejde baseret på den enkelte families ønsker og behov, hvor der er en særlig opmærksomhed på, at understøtte de forældre, som har børn, der har behov for en særlig opmærksomhed. Arbejdes der eksempelvis med dialogisk læsning, kan I opfordre nogle forældre til at deltage, således de nemmere kan understøtte den dialogiske læsning i hjemmet.

Har du disse opmærksomheder med dig i forankringen af den styrkede læreplan, er der stor sandsynlighed for, at praksis rent faktisk vil flytte sig, og kvaliteten af dagtilbuddets læringsmiljø vil øges.

Kilder

  1. Lindhard, J. & Lyvijn, M. (2017). Tæt på-ledelse. Feedback, som rykker performance og engagement. I: Trillingsgaard, A. (red.). Feedback. Gentænkt. Dansk Psykologisk Forlag.
  2. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling (2016). Master for en styrket pædagogisk læreplan.
  3. Siraj-Blantchford, I. (2015). Et fokus på pædagogik – casestudier af effektiv praksis. I: Korne-rup, I. & Næsby, T. (red). Kvalitet i dagtilbud. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo.
  4. Qvortrup, A., Laustsen, M. S. & Tjalve, L. T. (2016). Professionelle læringsfællesskaber i daginstitutionsregi. I: Albrechtsen, T. R.S. (red.). Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden. Dafolo.

Mere inspiration

Lærere: Sådan bruger vi UDL i undervisningen
Gå til siden
UDL: Sådan skaber du fleksible og inkluderende læringsmiljøer i skolen
Artikel Gå til siden
AI i skolen - hvorfor og hvordan?
Artikel Gå til siden
Pædagogisk leder: Efteruddannelse løfter din pædagogiske faglighed og børns trivsel
Artikel Gå til siden
Skærm som pause i dagtilbud –  den nye sut?
Artikel Gå til siden