Artikel

Bevæg Dig For Livet – Hvad sker der i visionskommunerne?

Af Bodil Borg Høj og Anders Halling

Bevægelse i skoledagen og åben skole er ikke et nyt projekt i skolen - men en del af folkeskolereformen. Det er bare ikke altid, at nye tiltag får en hverken god eller nem opstart, blot fordi de er en del af en reform. Det ved vi vidst alle. Derfor har 12 Bevæg Dig For Livet kommuner sagt ja til et procesforløb ledet af konsulenter fra VIA. Målet er at udvikle en strategi eller handleplan for hvorfor, hvad og hvordan der arbejdes med bevægelse, idræt og åben skole i den enkelte kommune. Vores erfaring med arbejdet viser nogle mønstre i processen for at nå i mål.

Alle Bevæg Dig For Livet visionskommuner har, som en del af aftalen, formuleret målsætninger, indsatsområder og målgrupper de vil arbejde ud fra for at få flere borgere i bevægelse – en såkaldt visionsaftale. Herunder indgår skole og institutioner som indsatsområde, men det er forskelligt fra kommunen til kommune, hvilke målgrupper og målsætninger der er opsat.

I procesforløbet tager vi udgangspunkt i den enkelte kommunes visionsaftale, og udarbejder herudfra en strategi eller handleplan gældende for indsatsområdet skoler. Målet med strategien eller handleplanen er at skabe et fælles sprog og en bevidst retning i den enkelte kommune. Strategien eller handleplanen skal danne grundlag for arbejdet med kvalificering og implementering af bevægelse i skolen og åben skole.

Hvilke tendenser går igen?

Selvom målgrupper og målsætninger er forskellige, er der alligevel noget, der går igen, når 12 forskellige kommuner alle skal ende ud med en kommunal strategi eller handleplan for skoleområdet.

Som samarbejdspartnere og konsulenter i processen, ser vi, at der fx er gennemgående tendenser i forhold til valg af styring, arbejdsmetoder, involvering og medbestemmelse, og vi identificerer vi tre forskellige tilgange i processen.

1. Top–down modellen

Kendetegn for top down modelen er en høj grad af central styring, hvor skoleforvaltningen er den centrale enhed i arbejdet. Det er en helhedsorienteret tilgang som handler om hele elevens skoledag for alle kommunens skoler. Kommunen opnår stor viden om skolernes engagement og udvikling inden for området.

Målet er at lave en fokuseret indsats på:

Idrætsundervisningen
De 45 minutters daglige bevægelse
Den Åbne Skole.

Handleplanen udarbejdes typisk i et tværfagligt team på forvaltningsniveau. En styregruppe udarbejder kommissorium, som en arbejdsgruppe med konsulenter fra både skole- og kultur- og fritidsforvaltning således arbejder indenfor.

Arbejdsgruppens står for at lave en kort dataindsamling af lokale aktiviteter, bevægelsespolitikker på skolerne samt kommunale initiativer for at få et overblik over, hvilke initiativer der allerede er i gang.

Forvaltningen udarbejder retningslinjer, anviser muligheder for kompetenceudvikling af personale, planlægger aktiviteter skolerne kan deltage i og tilvejebringer værktøjer til brug i undervisningen.

Et gennemgående træk i top-down modellen er, at skolerne deltager i en fastsat evaluerings metode. Det kan fx være en barometermåling af de tre fokusområder. Evalueringen anvendes både som et selvevalueringsredskab for skolerne og som et redskab for skoleforvaltningen til at målrette indsatser på bevægelsesområdet.

2. Netværksmodellen

Kendetegn for netværksmodellen er en helhedsorienteret tilgang med høj grad af medborgerinddragelse. Lokale løsninger er mulige ud fra en tanke om realiserbarhed, nærhed og forankring. Netværksmodellen er karakteriseret ved, at man ikke ser isoleret på ét indsatsområde, men kombinerer fx skole, forening og forældreinddragelse for at opnå målsætningerne fra visionsaftalen. Kommunerne i netværksmodellen arbejder med en strategi med ønsket om at alle børn og unge har en aktiv hverdag i institution, skole, SFO og i fritiden.

I denne model tages der udgangspunkt i flere målgrupper. Det kan fx være:

børn og unge uden for fællesskaberne
udsatte unge
inaktive børn og unge.

Udgangspunktet for netværksmodellen ligger lokalt, hvor handleplanen udarbejdes i flere netværk i kommunen. Der dannes ét netværk for hvert skoledistrikt. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med lokale partnere, hvor nye idéer og tiltag også tænkes. I netværkene sidder både repræsentanter for skolen, dagtilbud, idrætsforeninger og forældre samt unge fra de ældste klasser. Netværkene er tilknyttet en Bevæg Dig For Livet koordinator og en beslutningsdygtig styregruppe.

Kommunerne i netværksmodellen har økonomiske puljer til at støtte initiativer, som netværkene ønsker at igangsætte.

3. ”Kinesisk-æske modellen”

Kendetegnet for denne model er, at den veksler mellem central og decentral styring med en høj grad af deltagerinddragelse og med fokus på lokal forankring. Strategien og rammerne udarbejdes centralt, og udfoldelsen sker decentralt på skolerne.

Målet er:

at hver enkelt skole har en lokal indsatsplan for styrket bevægelse i skolen, der lever op til lovens krav om mindst 45 min. bevægelse om dagen
mere kvalitet i idrætsfaget.

Forvaltningens rammer indeholder en procesplan samt definition af bevægelse. Strategihandleplanen udarbejdes i et samarbejde mellem forvaltningen og skolerne, og herefter er processen struktureret som en ’kinesisk æske’ sådan, at jo længere processen skrider frem jo flere lokale deltagere inddrages.

Forvaltningen og fagkonsulenter identificerer, hvordan forvaltningen kan styrke bevægelse i undervisningen og idræt på et strategisk niveau. Dernæst arbejder forvaltning, skolekonsulent, lærere og pædagoger samt skoleledere videre med at udforme, hvordan skolerne på hver sin måde kan arbejde strategisk og konkret med bevægelse i praksis. Slutteligt involveres eksterne samarbejdsparter til drøftelse af, hvordan de kan bidrage til at skolerne løser opgaven.

Processen afsluttes på den enkelte skole, der herefter udarbejder deres lokale indsatsplan for en styrket bevægelse i skolen.

Vejen til succes: alle led er vigtige

Den fælles tendens i de kommuner vi er involveret i er tydelig: det handler om samarbejde og involvering af flere partnere, som tilsammen gør visionerne realiserbare. Det er tydeligt at samarbejdet i kommunerne udfoldes mellem de øverste beslutningstagere og de udførende praktikere.

Alle led er vigtige, når kommunerne lykkes med at gøre bevægelse til en del af skoledagen.

Er din kommune Bevæg Dig For Livet kommune?

Find visionskommunerne her, som alle har fået tilbudt denne proces og måske deltager i projektet. Her kan du også se, hvilket fokus din kommunes visionsaftale har.

Vil I være en del af en lignende proces?

Som tidligere skrevet, så er bevægelse i skolen ikke et nyt projekt. Men selvom temaet ikke er nyt, kan der være mange forhindringer eller barriere, som er afgørende for, at arbejdet med bevægelse enten ikke for alvor er kommet rigtig i gang på de enkelte skoler eller i kommunerne – eller at indsatserne er løsrevne lokale indsatser uden en fælles kommunal opmærksomhed og forankring. Måske er tiden moden til se på, hvordan det er går med forankringen hos jer?

Kontakt Bodil Borg Høj på mail: bbh@via.dk, hvis I har interesse for at løfte idræt og bevægelsesområdet. Vi ser muligheder - uanset om det er med behov for kompetenceudvikling, strukturering, implementering eller igangsætning af nye initiativer.

Er I allerede med, men har fået lyst til at påvirke med flere tiltag?

Måske er det lige nu din kommune er moden til at sige ja til, at I får udviklet en rød tråd i idrætsundervisningen eller at arbejde med skoleudvikling og bliver certificeret idrætsskole og SFO? Find vores kompetenceudviklingsforløb- og muligheder her