Diana Bovbjerg Bæk (tv) er lærer i 10. klasse på Tørring skole. Hun underviser i dansk, engelsk og tysk - og fungerer samtidig som kontaktlærer og kulturvejleder. Anne Højlund Nielsen (th) er lærer på Lystrup skole. Hun underviser 2. klasse i blandt andet dansk og natur/teknik.
Som en del af deres efteruddannelse på VIA har de begge arbejdet med Universal Design for Learning (UDL). I artiklen her kan du læse om deres overvejelser og erfaringer.
Læs evt. også artiklen: ”UDL: Sådan skaber du fleksible og inkluderende læringsmiljøer i skolen”
Hvorfor er Universal Design for Learning (UDL) relevant i skolen?
Diana: ”Først og fremmest er UDL et værktøj til undervisningsdifferentiering, men for mig er det også en simpel vej til mere elevinddragelse, som jeg samtidig oplever, bidrager til elevernes motivation og deltagelse”.
Anne: ”UDL handler om at inkludere alle børn i den samme undervisningsramme, så ingen føler sig forkert. Og jeg blev fanget af det, fordi jeg med det samme kunne jeg se, at særligt nogle af mine elever, ville føle sig mere tilpas i undervisningen, hvis jeg gav dem nye valgmuligheder til at lære og udtrykke det, de har lært”.
Hvordan bruger du UDL i dit arbejde?
Diana : ”Jeg bruger det både i en “super-light” udgave, hvor eleverne får valgmuligheder i forhold til, om de fx gerne vil læse eller lytte til en bog. Og efterfølgende får de også mulighed for at vælge, hvordan de gerne vil udtrykke det, de har lært".
”I en lidt grundigere version, anvender jeg det i min engelskundervisning i 10. klasse. Her har jeg en lille gruppe af elever, der i starten af skoleåret følte sig meget utrygge ved at udtrykke sig mundtligt. I fællesskab med elevgruppen, justerer vi løbende, hvordan de hver isæt bedst kan lide at arbejde, hvordan de bedst tilegner sig viden, og hvordan de bedst omsætter det, de har lært - alt sammen med det formål, at de skal føle sig trygge nok til at få øvet deres mundtlighed”.
Anne: ”Når vi fx skal arbejde med en tekst i 2. klasse, giver jeg eleverne mulighed for at vælge, om de vil have teksten læst højt af mig, læse den selv, eller om de vil lytte til teksten. Efterfølgende snakker jeg med eleverne, om de synes, at de valgte rigtigt, eller om de måske skulle prøve at vælge noget andet næste gang”.
”Generelt er jeg begyndt at tilbyde valgmuligheder hver dag i en eller anden form. Det kan også være en fysisk valgmulighed, hvor de fx kan vælge, om de vil sidde på gulvet eller på stolen, når de skal lytte. Og mange af eleverne er også begyndt at efterspørge valg”.
Hvordan har eleverne taget imod din nye måde at gå til undervisningen på?
Diana: ”Eleverne giver udtryk for, at det er motiverende at blive inddraget - og det ser jeg også helt konkret ved, at de i løbet af dette skoleår er blevet engagerede meddesignere af undervisningen. Fx foreslår de selv film, reklamer og tekster som supplerende måder at få viden på, ligesom de kommer med yderligere forslag til mine foreslåede måder at udtrykke det, de har lært. Så længe elevernes ideer er med til at understøtte det/de faglige mål, jeg har valgt for forløbet, inddrager jeg så vidt muligt deres forslag.
Jeg oplever, at eleverne motiveres af medbestemmelse, og det kommer til udtryk i graden af engagement. Og det er da bare superfedt at være lærer i en klasse, hvor eleverne bliver engagerede medspillere.
"Jeg har endnu ikke knækket koden til at få mere UDL i de skriftlige opgaver. Eleverne vælger den udtryksmulighed der ligner FP10 mest, selvom nogle af dem oplever det som den “kedeligste” mulighed. Fx skulle vi træne den særlige 10. klasses disciplin: “modtagerrettet kommunikation”. Eleverne kunne sagtens se, at en jobansøgning fx kunne udformes som en videoansøgning eller en fake LinkedIn side, alligevel valgte alle eleverne at skrive et formelt brev, kun en enkelt overvejede et andet udtryk".
Anne: ”Generelt har de taget godt imod det. Den gruppe børn, som tidligere syntes, at undervisningen var svær, synes nu, at det er rigtig sjovt. Og jeg oplever, at de er mere motiverede. De elever, der har svært ved at skrive, er pludselig blevet nysgerrige på at skrive – fordi de har fået lov til at selv at vælge, om de fx vil skrive på plancher, tegne eller lave foldebøger”.
”Der er også nogle elever, som synes, det er svært selv at skulle vælge. Dem hjælper jeg ved fx at give færre valgmuligheder, ved at vælge for dem – og så også give dem lov til at vælge om, hvis det første valg ikke fungerede”.
Hvilke gode råd vil du give andre lærere, der gerne vil i gang?
Diana:
- Betragt din undervisning ud fra de 3 principper: engagement, indtryk og udtryk - og undersøg om der er nogle parametre der kan skrues på, for at sikre mere deltagelse for alle?
- Overvej fx om teksten skal være tilgængelig som lyd for alle? Om alle skal arbejde med teksten på samme måde eller med samme hjælpemidler? Måske kan nogle elever vælge at se en video i stedet? Tænk over, om alle elever skal lave samme slutprodukt, eller om nogle kan aflevere noget mere kreativt/skriftligt/mundtligt/visuelt end andre? Kan dine elever selv være med til at finde løsningerne?
- Se UDL som en hjælp til at gøre det nemmere og mere struktureret at arbejde med undervisnings- og/eller elevdifferentiering i en hverdag, hvor der sjældent er al den forberedelsestid, du drømmer om.
Anne:
- Start med få valg. Hvis du synes, at det er uoverskueligt at gå i gang med at give eleverne en masse valgmuligheder, så kan du starte med at give dem to muligheder at vælge mellem.
- Du kan ikke forudsige, hvad eleverne vælger, så du skal turde gribe det, eleverne kommer med.
- Når du giver valgmuligheder, vil der komme mere uro i klasserummet – men det er god uro, fordi der er gang i flere ting på én gang. Det skal du kunne trives i. Men du vil helt sikkert også blive mødt med en masse spørgsmål: Hvor må eleverne være? Må de arbejde sammen? Må de sætte sig hvor de vil? Og derfor tror jeg også, at det vigtigt, at du er tydelig omkring, hvad elever kan vælge – og hvad de ikke kan vælge.
