Lyd er en naturlig del af hverdagen i danske børnehaver, hvor børn leger, griner og højlydt graver efter skatte i sandkassen. Men nogle gange forvandler den vedvarende lyd fra høje børnestemmer og skramlende legetøj sig til en generende støj, som påvirker både børn og voksnes sundhed og trivsel.
Mange pædagoger fortæller fx om susen for ørerne, hæshed eller hovedpine, når de kommer hjem. Og en undersøgelse fra Arbejdstilsynet i 2024 viser, at 50% af pædagogerne oplever støj så kraftigt, at de føler behov for at beskytte ørerne.
I yderste konsekvens kan vedvarende støj medføre permanente høreskader som fx tinnitus. Og det er ikke kun de voksne, der bliver ramt. Tal fra Hørerådgivningen for Børn & Unge viser nemlig, at man i dag også modtager henvendelser fra forældre til børn helt ned i dagtilbudsalderen.
Forskning: Støjniveau i dagtilbud er for højt
Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at lydniveauet i børnehaver overskrider et behageligt niveau at være i.
I 2017 lavede vi i VIA i samarbejde med Oticon en undersøgelse af lydmiljøet i en række danske børnehaver. Her foretog vi lydmålinger, som blandt andet viste pludseligt opståede lyde omkring 94 dB i puderummet og gennemsnitsværdier over en arbejdsdag på op mod 80 dB. Til sammenligning foregår en normal samtale mellem to personer ved ca. 60 dB.
Lignende målinger er konstateret i en nyere undersøgelse lavet af Rådet for Grøn Omstilling og Teknologisk Institut. Her blev der i 12 ud af 30 institutioner målt lydniveauer over 80 dB. Det niveau er så højt, at Arbejdstilsynet ville kræve, at høreværn er tilgængelige, hvis det forekommer over en hel arbejdsdag. I én institution nåede niveauet endda over 85 dB, som i tilsynets anbefalinger gør brugen af høreværn obligatorisk.
En større undersøgelse fra børnehaver i Sverige har også vist pludselige lyde op mod 118 dB – til sammenligning larmer en jetmotor ca. 120 dB.
Lydniveauet påvirker trivsel, sprog og adfærd
Når man skal vurdere, om støj er skadelig, er der særligt tre ting, man skal være opmærksom på. Det er hvor længe man er udsat for støjen, hvor kraftig lyden er, og hvor meget rumklang der er i rummet.
Høj støj og meget rumklang gør det svært for børn at koncentrere sig og kan føre til både stress og irritation. I en interviewundersøgelse, vi har lavet i 2025, fortæller pædagogerne fx, at nogle børn reagerer ved at trække sig ud i hjørnerne eller gemme sig bag sofaen, når det larmer. Andre holder sig for ørerne og begynder at skrige, mens nogle få bliver udadreagerende.
Oveni at støjen både kan give fysiske skader og påvirke trivslen, så kan støjen også have store negative konsekvenser for børnenes sprogtilegnelse, fordi børn har brug for væsentligt bedre lydmiljø end voksne for at tilegne sig sprog. Vi ved fra andre undersøgelser, at sproglige udfordringer begrænser børns muligheder for at indgå i legefællesskaber. En afledt effekt af for meget støj, kan desværre derfor også være at børn hæmmes i deres sociale udvikling.
Der er med andre ord al mulig god grund til, at du og dine kolleger ser på lydmiljøet i jeres dagtilbud.
Guide: Sådan kan I reducere larm og støj i jeres dagtilbud
Spørgsmålet er så, hvad du som pædagog kan gøre for at passe på dine og børnenes ører? Heldigvis en hel del.
Her er inspiration til, hvordan I praktisk og pædagogisk kan arbejde med at dæmpe støjen hos jer.
- Start med at sætte fokus på støj. Tag fx emnet op på et personalemøde og snak om, hvordan I hver især oplever larm og støj i jeres dagtilbud. Selvom I ikke nødvendigvis har samme oplevelse af støjen, så er det et fælles problem. Måske giver snakken anledning til, at I skal organisere jer anderledes på stuerne.
- Lav en gennemgang af dagligdagen i jeres dagtilbud. Et 360 graders-tjek af lydmiljøet i institutionen vil gøre det tydeligt, hvor og hvornår der er meget støj. I kan fx benytte en lyd-app, som I downloader på en telefon. Der findes mange forskellige gratis apps, som kan måle lydniveauet ret præcist.
- Når I har fået overblik over lydmiljøet, er det tid til at lave en plan for, hvordan I arbejder pædagogisk med at dæmpe støjen:
− Oplever I, at støjen er særlig voldsom i spisesituationer, kan I overveje, om det er muligt at inddele børnene i mindre grupper, når de skal spise. Det kan også hjælpe, at børnene har faste pladser, så I undgår konflikter om, hvor de skal sidde.
− Se på, om det er muligt at flytte flere aktiviteter ud på legepladsen eller institutionens øvrige udeområder.
− Indfør stilletid/afslapningstid. Brug fx belysning til at skabe hyggelige rum/steder, der inviterer til stille aktiviteter.
− Hvis der er ressourcer til det, kan det hjælpe at tage mindre grupper med på korte ture ud af huset på de tidspunkter, hvor der ofte er meget støj.
− Vær bevidst om, hvorfor og hvornår I hører musik.
− Inddrag børnene. Brug evt. app´en til at lave målinger sammen med børnene, så de også bliver bevidste om lydniveauet. - Se grundigt på indretningen i institutionen. Ofte er der mulighed for forbedringer her.
− Sæt tennisbolde eller filtdutter under stole og bordben for at undgå skramlen.
− Læg voksdug på bordene – det er med til at dæmpe støjen, når I spiser, eller når der er andre aktiviteter ved bordene.
− Beklæd legoborde med filt og brug filtkasser til lego eller andet legetøj.
− Læg skumgulv i legeområder på stuerne.
− Sorter metallegetøjet fra i legekøkkenet.
− Undgå store bare flader, der kan reflektere lyden – hæng fx en opslagstavle med børnetegninger på væggen og gardiner ved store vinduespartier, eller stil en stor plante i et hjørne. Det er alt sammen med til at dæmpe rumklangen.
− Del større rum med rumdelere, så I kan afskærme forskellige zoner. Det kan være reoler med bøger eller flytbare skillevægge med en stødabsorberende overflade. - Snak med hinanden om, hvordan I kan være rollemodeller for børnene ved fx at tale sammen i et roligt stemmeleje og bevæge jer roligt rundt i institutionen.
- Glem ikke at informere forældrene om, at I har fokus på støj, og fortæl dem, hvordan de bedst kan bakke jer op.
Artiklen bygger på følgende kilder:
- Østerbye, T. & Nguyen-Quy, A. 2022, Om at arbejde med børns sproglige udvikling i: Tæt på pædagogik i dagtilbud. Aabro, C. & Top-Nørgaard, J. (red.). København: Hans Reitzels Forlag
- Østerbye, T., & Brandt, H. B. (2017). Drop sprogarbejdet i støjfyldte børnehaver – de kan alligevel ikke høre noget. Dansk Audiologopædi: fagblad for audiologopæder, 53(4)
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-frygter-generation-hva-flere-boern-og-unge-faar-tinnitus
- https://rgo.dk/daginstitutioner-doejer-med-alvorlig-stoej-som-stresser-boern-og-voksne/
- K. Persson Waye, Sofie Fredriksson, L. Hussain-Alkhateeb, Johanna Gustafsson, I. van Kamp (2019). Preschool teachers’ perspective on how high noise levels at preschool affect children’s behavior. PLoS ONE
- https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/17/vejledninger/daginstitutionsbygninger/definitioner-af-rumtyper-for-daginstitutionsbygninger/#164545a8-0817-4f4b-b148-f12863ce4727
- https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/kun-en-faggruppe-er-mere-stoejramt-saet-ind-over-stoejen
Mere viden om støj i dagtilbud?
Er du interesseret i at vide mere om støj i dagtilbud, så kan du med fordel holde øje med VIAs kompetence- og videnscenter for pædagogisk arbejde med sprog (KOMPAS). Her undersøger vi blandt andet, hvilke konsekvenser støj har på børns sprogtilegnelse.
Du er også velkommen til at tage fat i Torkil Østerbye, som har lavet flere undersøgelser af støj i dagtilbud. Du kan læse mere om Torkils forskning og finde kontaktoplysninger her.
