Video

Sådan får demensramte og pårørende skabt gode samtaler om billeder

Noget af det, som borgere med demens og deres pårørende gerne vil, er at finde noget, de kan være fælles om. Noget af det, de kan være sammen om, er at se på billeder, og det kan de være fælles om i rigtig lang tid, fordi der er mange forskellige måder at se på billeder. Hvordan det, forklarer Sissel Madsen i denne video.

Her kan du læse en gengivelse af det, der bliver sagt på videoen.

Demensramte og pårørende kan være fælles om at se på billeder

Når jeg møder personer med demens og deres pårørende, tænker jeg over, at de gerne skal være fælles om noget. Fx kan vi være fælles om at se på billeder. Vi kan være fælles om det i rigtig lang tid, fordi der er mange forskellige måder, hvorpå man kan se på billeder, og der er også rigtig mange forskellige billedtyper. Fx er der rigtig gamle billeder, hvor man kan snakke om, hvem der var med, og hvor det var henne, fordi der er en, der har skrevet nedenunder billedet. Man kan se på billeder af sig selv i gamle fotoalbums. Man kan også se på billeder i bøger, man har lånt på biblioteket om tidsperioder eller bestemte steder eller emner. Derudover kan man også se på billeder af forskellige processer.

Når man ser på billeder, er det vigtigt, at man deler det, man ser. Så det er ikke så vigtigt, om personen med demens kan huske, hvad og hvem der er på billederne. Det er ikke vigtigt, at den demensramte kan identificere, at det fx er moster Erna, der er på billedet. Det er derimod vigtigt, at vedkommende kan se på billedet, at der er en dame, hun ser sådan her ud, og det ser ud som om, at det var solskinsvejr, og billedet er taget ude i en have. Det gør os fælles om oplevelsen af at se på billedet.