- Efter- og videreuddannelse
- Viden
- Fra borgerinddragelse til personaleinddragelse
Fra borgerinddragelse til personaleinddragelse
Af
Marianne Secher
Her kan du læse en gengivelse af det, der bliver sagt på videoen.
Borgerinddragelse i det nære sammenhængende sundhedsvæsen er et tema, der er rigtig meget fokus på for tiden. Man snakker ofte om, at man sætter borgeren i centrum. Man sætter borgeren i midten af de professionelles arbejde. Særligt hvis man snakker om relationel koordinering, hvor det handler om, at der kan være sygeplejersker, læger, pædagoger, sagsbehandlere og andre involveret, som selvfølgelig hver især har kontakt til borgeren. Men relationen mellem de fagprofessionelle er også interessant. De skal nemlig have fælles mål og arbejde ud fra samme hammel, men stadig ud fra et borgerperspektiv.
Personaleinddragelse er nøglen til at fremme det gode liv for borgeren
Når vi snakker om borgere med psykiske vanskeligheder, er det interessante, at det ikke er sikkert, at en borger kan udholde og sidde midt herinde i et morads. Det kan være meget ubehageligt at have alle pilene pegende ned på sig. Fokusset her bliver meget ofte, hvad det er for et fagligt tiltag, vi skal sætte i gang, hvis nu borgeren har psykiske vanskeligheder men samtidig fx har et alkoholmisbrug. Så vil det faglige tiltag være, at vi sætter gang i en alkoholbehandling.
Men hvis vi snakker borgerperspektiver og borgerinddragelse, så skal vi måske mere kigge ned i borgerlandet. Hvordan er det lige, det ser ud for borgeren? Som sagt kan borgeren nogle gange være lidt ligeglad med de faglige tiltag, vi sætter i gang. Det er borgerens liv, der er det interessante. Borgeren lever sit liv. Og hvis vi snakker borgerinddragelse, så er det lidt en modsætning, da borgeren er så rigeligt inddraget i sit eget liv. Men det handler måske nærmere om, at borgeren fortæller den professionelle nogle ting om sit liv, og at den professionelle går med ud i borgerens liv. Måske skal der være nogle tiltag, der bliver ændret derude. Det kan være på grund af alkohol, at borgeren har mistet kontakten til sin familie, børn osv. Her skal den professionelle lytte rigtig godt efter, hvad borgeren egentlig fortæller. Så kan vedkommende gå ud og lave nogle tiltag ude i borgerens liv, og på den måde kan vi snakke om, at det i virkeligheden mere er personaleinddragelse, det handler om, hvis vi skal fremme det gode liv for borgeren.
Om Marianne Træbing Secher
Marianne er fagansvarlig og underviser på psykiatriområdet hos VIA University College, Efter- og videreuddannelse. Samtidig arbejder hun til daglig med forsknings- og udviklingsopgaver samt konsulentopgaver. Marianne har særlig viden om borgerperspektivet og har skrevet flere artikler omkring emnet.
