Artikel

Fra løsrevne bevægelsesaktiviteter til bevægelse som didaktisk redskab

Hvad er gevinsterne, når man sætter fokus på at bruge bevægelse som en didaktisk del af undervisningen? Det giver de første erfaringer fra projekt IMOOW! svar på.

Enkeltstående bevægelsesaktiviteter har nogle særlige kvaliteter i et oplevelsesperspektiv eller som afbræk i undervisningen. For mange lærere og elever får bevægelse i undervisningen dog en anden mening, når bevægelsesaktiviteterne tænkes ind som et element i en didaktisk planlagt læreproces – her bliver udgangspunktet nemlig ikke aktiviteten i sig selv, men den læringsmæssige eller trivselsmæssige proces som bevægelsesaktiviteten tænkes som en del af.

På den måde indgår bevægelse som et vigtigt element i den vifte af varierede undervisningsformer, du som underviser har til rådighed i et undervisningsforløb.

Fra løsrevne bevægelsesaktiviteter til bevægelse som didaktisk redskab | Projekt IMOOW!

Men hvordan kommer vi fra løsrevne bevægelsesaktiviteter til at bruge bevægelse som et didaktisk redskab? Og hvordan udvikler man en bevægelsesdidaktik, der kan hjælpe pædagoger og lærere, når de planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning?

Netop det sætter iMOOW!, som er et tre årigt forsknings- og innovationsprojekt om bevægelse i skolen, spot på. I indeværende skoleår er elever, lærere, pædagoger og skoleledere på 25 skoler aktive i projektet - sammen med en række aktionsforskere. I artiklen her deler vi de første resultater.

At bruge bevægelse som didaktisk redskab

I projektet har lærere og pædagoger udviklet forskellige tilgange til at arbejde med bevægelse sammen med forskningsmedarbejdere. Fælles for dem alle er, at de ønsker, det skal give mening for eleverne og særligt for elevernes læring.

Alle har fulgt samme fremgangsmåde: de begynder med at se på gruppen af elever, derefter det faglige indhold, og til sidst egne kompetencer som underviser. Og herudfra arbejdes der didaktisk med planlægning af lektionen eller forløbet.

Det betyder, at arbejdet med bevægelse i undervisningen bliver mere bevidst og at bevægelse bliver en del af læreprocessen. Lærere og pædagoger i projektet oplever, at de er gået fra at anvende løsrevne bevægelsesaktiviteter fra et øvelseskatalog til selv at konstruere målrettede læreprocesser med bevægelse som en del af didaktikken – uanset tidligere erfaring med at anvende bevægelse i undervisningen.

Eksempler på konkrete didaktiske problemstillinger der er arbejdet med:

  • Hvordan kan bevægelsesaktiviteter være med til at berige elevernes sprogforståelse i naturfag?
  • Hvordan kan jeg gøre dansk grammatik mere interessant ved brug af bevægelse?
  • Hvordan inkluderer vi alle drenge i drengefællesskabet i klassen?

Bevægelse giver bedre kontakt og læreprocesser

Flere pædagoger og lærere erfarer, at når eleverne arbejder kropsligt i mindre grupper, så ser og hører de, hvordan eleverne løser opgaverne – noget som de ikke havde set, hvis de blot havde arbejdet ”i hæftet”. Det gør det nemmere for lærerne og pædagogerne at målrette den efterfølgende undervisning. Oplevelsen er altså, at bevægelse bidrager til at underviseren får bedre kontakt med eleverne og indblik i deres læringsproces.

På den måde bliver bevægelse som didaktisk værktøj også et vigtigt element i både planlægning og evaluering af elevernes læreprocesser.

Bevægelse er en ny vej til indsigt – og succes i svære fag

En anden vigtig erfaring fra projektet er, at underviserne oplever, at bevægelse kan tilbyde eleverne en ny vej til indsigt.

Fx bliver det tydeligt, hvordan en elev, der har svært ved faget dansk og at læse, kan analysere folks måde at gå på og bære sig selv på. Det at indføre bevægelse i dansk betyder så for netop sådan en elev, at hun eller han nu oplever at kunne danskfaget, selvom de ikke er gode til at sidde og læse og forstå. Det giver nogle elever succeser i fag, som de ellers kæmper med.

Bevægelse skaber trivsel

Arbejdet med trivsel kræver en fokuseret, langsigtet, kontinuerlig indsats fra hele klasseteamet og et stærkt samarbejde mellem pædagoger og lærere.

Lærere og pædagoger i projektet erfarer, at bevægelse fremmer indsatsen og bliver et effektivt værktøj i arbejdet med social inklusion.

Erfaringen fra IMOOW! er, at der ligger et stort potentiale i at anvende bevægelse som middel til trivselsarbejde.

Udvikling af professionsidentitet

En anden gevinst er, at en stor del af lærerne og pædagogerne oplever en udvikling af deres professionsidentitet. De oplever at finde sig selv som underviser, og de oplever at se og høre eleverne på en anden måde, når bevægelse er en del af læreprocessen.

Centralt for lærerne og pædagogernes professionsidentitet har været udvikling af klasserumsledelse, hvor flere af underviserne nu har mere mod til at slippe en stram styring, som gør deres klasserumsledelse mere lydhør over for eleverne og konteksten.

Således har iMOOW! ikke kun bidraget til at udvikle lærernes og pædagogernes undervisning, men også dem selv som undervisere.

Om IMOOW!

  • Projekt IMOOW! startede i skoleåret 2017-18 på seks skoler og forventes afsluttet ved udgangen af 2020
  • Yderligere formidling af resultater deles i efteråret 2020
  • Projektets formål er at fremme motion og bevægelse som en del af elevernes læring og trivsel i en varieret skoledag. Det skal ske ved at skabe en faglig nuanceret forståelse af motion og bevægelse i skolen og ved at udvikle og forankre motion og bevægelse i skolen, så det giver mening for lærere og pædagoger såvel som for eleverne
  • Det samlede forløb på skolerne er sat op som et aktionsforskningsforløb indeholdende tre forskellige praksisrum; innovationsworkshops, bevægelsesaktioner samt events
  • MOOW! er støttet af Nordea-fonden og afvikles i samarbejde med medarbejdere fra VIA University College, FIIBL og Norges Idrettshøgskole.

Mere inspiration

Efteruddannelse pædagog - styrk dit arbejde i dagtilbuddet

Som pædagog har du en afgørende rolle i børns liv og i deres udvikling. Har du de kompetencer og redskaber, du har brug for i dit daglige arbejde?
Gå til siden

Børn med flere sprog – skab sprogudvikling og trivsel i dagtilbud

Det gode sprogmiljø, dagtilbuddets indretning og forældresamarbejde er afgørende for sprogudvikling og trivsel hos børn med flere sprog i dagtilbud. Se her
Gå til siden

Rutiner i dagtilbud - måltidet som læringsrum

Hvordan kan børn blive motiveret til at spise sundere i dagtilbud? Det kan du blive klogere på i denne artikel.
Gå til siden

Relationsdannelse i pædagogisk praksis - få 5 gode råd

Hvorfor er relationsarbejde afgørende i din pædagogiske praksis? Få fem gode råd til dit arbejde i dagtilbud, skole eller det sociale område.
Gå til siden