Når demens rammer en familie, sætter sygdommen en ny dagsorden for hverdagslivet. Undersøgelser viser, at en hel almindelig hverdagsaktivitet som fx måltidet, for familier der lever med en demenssygdom, kan være en kilde til stress (2,3).
Det giver derfor rigtig god mening at se nærmere på, hvordan vi som hjælpere og pårørende kan skabe gode oplevelser omkring de aktiviteter, hverdagen består af - fx madlavningen. Madlavning og måltidet kan være med til at forebygge underernæring og fastholde identitet og tilhørsforhold for et menneske med demens (2,3).
Hverdagsopgaver blive sværere og sværere, efterhånden som demenssygdommen udvikler sig. Så det, der virkede i sidste uge, er ikke nødvendigvis det samme, der virker i dag. Det er derfor en udfordring for dig som hjælper, at du aldrig helt kan vide dig sikker på, hvad personen kan på den gældende dag. Derfor er det en forudsætning for succesoplevelser, at du er i stand til at tilpasse dine forventninger hen ad vejen.
Ofte er det nødvendigt, at vi sætter vores forventninger og krav ned til, hvad en person med demens kan klare (4). Hvis min ægtefælle altid har været den, der lavede maden, forventer jeg måske, at han kan blive ved med det på samme måde, som han altid har gjort. Men når demens kommer ind i billedet, betyder det, at de krav hverdagen stiller pludselig kan blive for høje, i forhold til de evner personen har.
Alle opgaver i hverdagen stiller krav til vores evner. For at kunne røre i en gryde skal vi kunne stå op, gribe om en grydeske og koordinere musklerne, så der kommer en glidende bevægelse ud af det.
Det er blot de fysiske krav, men at røre i en gryde stiller også kognitive eller mentale krav. Man skal kunne fokusere sin opmærksomhed på opgaven, man skal holde et passende tempo, og vide hvornår man skal stoppe bevægelsen.
Disse fysiske og kognitive krav tænker vi normalt ikke over før den dag, hvor skulderen gør ondt, eller hvis man har demens, kan det være den dag, hvor man står og kigger på grydeskeen og tænker: Hvad er det nu lige, jeg plejer at bruge den til? Så bliver man pludselig opmærksom på alle de krav, opgaven ”at røre i en gryde” faktisk stiller.
Eksempel
Ole - en ældre herre med demens i moderat grad - står og ælter en dej til boller. Inge er i gang med slå æg ud til at pensle bollerne med. Ole er meget koncentreret, og Inge siger: ”Du har da virkelig styr på det med at ælte Ole!” Ole lyser op og siger: ”Der er altid noget, man er god til, man skal bare lige finde ud af hvad det er!”
Lav en madlavningsanalyse
For at opnå succes med madlavningen er det derfor vigtigt at tilrettelægge den, så de krav opgaven stiller passer til personens evner (1).
Det kan gøres ved at dele madlavningen op i mindre dele og kigge nærmere på, hvilke krav den enkelte del stiller. Hvis kravene er så høje, at det er umuligt at leve op til dem, vil personen med demens blive modløs og få følelsen af at være en fiasko. Hvis kravene er tilpasset den enkelte, vil chancen for at opnå succes være større.
Selvom den lille del af madlavningen, at ælte dej, ikke umiddelbart syner af meget, giver det Ole i eksemplet ovenfor en følelse af stolthed og af at være en del af en større proces. Her var opgavens krav tilpasset Oles evner, og på den måde fik han en succesoplevelse.
Vejen til denne succes kan opnås ved at stille sig selv nogle spørgsmål og tilpasse madlavningen ud fra svarene. Disse spørgsmål danner grundlag for en tankeproces eller en analyse af personens evner og madlavningsprocessen. Inden I går i gang i køkkenet, så stil dig selv 4 spørgsmål.
Figur 1: Overigt over madlavningsanalyse
Med svarene på de 4 spørgsmål vil du bedre kunne tilpasse de krav, madlavningen stiller, til det personen med demens kan evne. Det vil give personen følelsen af, at han eller hun stadig kan bidrage med noget, som kan forplante sig til resten af dagen. Vi har alle brug for at føle, at vi bliver inddraget og værdsat.
Madlavningsanalysen skal gerne medføre, at madlavningen bliver en kilde til glæde i hverdagen. Når du først har vænnet dig til at stille dig selv spørgsmålene, bliver de med tiden naturlige og kan bruges til andre aktiviteter i hverdagen. Husk på at målet er at skabe en god oplevelse for jer begge.
De 4 spørgsmål
Kan madlavningen deles op i mindre opgaver?
At have overblik og skulle overskue flere opgaver på én gang er ofte for stor en udfordring, når man har demens. Derfor kan det være en god idé at dele opgaven op i mindre enheder og så vælge den enhed, der umiddelbart passer bedst til personen.
Hvilke krav stiller opgaven?
Vurder opgaven inden I går i gang. Hvilke fysiske krav eller kognitive krav stiller madlavningsopgaven? Hvis der skal bages boller, og I har bestemt jer for, at det er den del med at ælte og forme bollerne, som personen med demens skal klare, så kræver det, at personen har gode armkræfter, en god balance og finmotorik til at forme bollerne. Kognitivt kræver opgaven, at personen kan koncentrere sig og har overblik over processen, når han eller hun skal skifte fra at ælte til at forme bollerne og sætte dem på pladen.
Hvad bliver svært for personen her?
For at du kan vurdere om opgavens krav er for høje, må du vide, hvilke udfordringer den person, som du hjælper, har. Her kan du bruge din generelle viden om forløbet af demenssygdommen, men også en specifik viden om lige præcis de udfordringer, som I oplever at støde på i hverdagen. Hvis du fx ved, at det er svært for personen at tage initiativ til at igangsætte nye opgaver eller bevægelser, kan det være svært at lave skiftet fra at ælte dejen til at forme bollerne, fordi personen ikke selv kan tage initiativ til at gøre noget nyt/andet.
Svarer de krav opgaven stiller, til de evner personen har?
Hvis den del af opskriften, du havde tænkt personen skulle klare, ikke passer til de evner personen har, er der stor risiko for, at personen får en følelse af nederlag. Udvælg hellere de dele, der kan give en følelse af succes. Hvis I fx har erfaring for, at det er en udfordring at fokusere og holde koncentrationen, vil det med stor sandsynlighed blive en dårlig oplevelse at skulle følge en opskrift. Men at få en konkret og enkel delopgave med mange gentagelser, som ”vil du pille kartoflerne?”, vil det være mere overskueligt (2).
Tegn på at madlavningen ikke er en succesoplevelse
Det kan være en udfordring at opdage tegnene på, at en opgave er for svær, fordi en person med demens ofte har svært ved at sætte ord på egne følelser og behov (4). Et eksempel er, at opgaven bliver uoverskuelig, og at man er ved at være træt og har brug for en pause. Følelsen og behovet kan mærkes, men evnen til at omsætte disse sanseindtryk fra kroppen til et ønske om en pause er ikke tilstede. Derfor skal du som hjælper være en form for ”detektiv”, der hele tiden er opmærksom på små ændringer i personens adfærd.
Læg mærke til små tegn som fx:
- Uopmærksomhed
- Irritation
- Modløshed
- Overdreven talestrøm
- Snakken ”udenom”
- Jokes
- Gentager den samme handling igen og igen
- Adfærd, som ikke giver mening
Disse kan være tegn på, at personen har brug for en pause, eller at opgaven er for svær. Det er meget individuelt, hvordan vi reagerer på at blive stillet for høje krav, så ovenstående er kun eksempler (4).
Ovenstående analyse af en madlavningssituation bliver gennemgået, med eksempler, i bogen ”Demens & Madlavning”. Madlavningsanalysen er en omskrivning af det ergoterapeutiske redskab ”aktivitetsanalysen”. Analyse kan bruges af pårørende og hjælpere til madlavning og alle andre hverdagsaktiviteter. Analysen kan være med til at sikre en god hverdag fyldt med meningsfulde aktiviteter, der kan være med til at fastholde det liv og de roller, man fortsat ønsker at deltage i på trods af demens. Bogen giver desuden vejledning i ernæring, redskaber og gode råd til at fastholde madlavning og give positive oplevelser.
Kilder
- Dekkers, M. K. 2011. Aktivitetsanalyse i ergoterapi. VIA Systime.
- Genoe et al. 2010. Honouring identity through mealtimes in families living with dementia. Journal of aging studies.
- Keller et al. 2015. Strategies to support engagement and continuity of activity during mealtimes for families living with dementia; a qualitative study. BMC Geriatrics.
- Elvén Bo H., Agger C., Ljungmann I. 2015. Adfærdsproblemer i ældreplejen. Dansk Psykologisk Forlag.
- Trine Vase Bendtsen, Hanne Lindberg Nejsum, Mette K. F. Iversen. 2018. Demens og madlavning. Muusmann.
Om Hanne Lindberg Nejsum
Hanne Lindberg Nejsum er lektor på VIA University College. Her underviser hun i aldring, demens og de ergoterapeutiske teorier.
Hanne er knyttet til VIA, Aldring og Demens, Center for forskning, og er herigennem involveret i en række projekter inden for demensfeltet med omdrejningspunkt i psykosociale tiltag. Hanne har desuden 16 års erfaring som ergoterapeut både på hospital og i kommunal regi
