Artikel

Faldforebyggelse hos ældre - hvad kan vi gøre?

Fald er den hyppigste ulykke hos ældre, og frygten for fald får mange ældre til at isolere sig og blive siddende hjemme med det resultat, at de svækkes og bliver endnu mere udsatte for at falde. Så hvad kan vi gøre for at mindske risikoen?

Faldforebyggelse hos ældre - hvad kan vi gøre?

Heldigvis kan vi gøre noget ved problemet, og gennem de seneste år er der sket en stor udvikling inden for faldforebyggelse og udredning samt behandling af de bagvedliggende årsager, når ældre borgere er i faldrisiko.

I takt med, at vi bliver ældre, svækkes synet, muskelstyrken aftager og vores reaktionstid øges. Det er forhold, der øger risikoen for at snuble eller falde. Dog kan man ikke bare sige, at alderdom er lig med fald – der er flere risikofaktorer i spil. 

Flere årsager til fald – de to typer risikofaktorer

Langt de fleste ældre mennesker falder, fordi de fejler noget helt konkret fx hjerteproblemer, sukkersyge (føleforstyrrelser i benene), sygdom i balancecentret eller synsproblemer som følge af grå stær. Mange af disse risiko- eller faldfaktorer, som vi også kalder dem, kan forebygges eller behandles med succes. I andre tilfælde kan man kompensere for skavankerne ved at styrke funktionen på andre områder.

Der er både en række indre risikofaktorer og nogle ydre fysiske faktorer, der kan have indflydelse på, om den ældre falder. Eksempelvis kan den ældre mand falde, fordi han har problemer med muskelstyrken og balancen (indre faktorer). Samtidig kan en trappe til den ældres lejlighed give ham udfordringer at forcere og hermed også medvirke til faldet (ydre faktorer).

Det er derfor heller ikke så enkelt blot at fastslå, at personer, der har vedligeholdt muskelstyrke, balance og udholdenhed, er helt uden for faldrisiko, for det afhænger altså også af de ydre faktorer. De indre faktorer får nemlig ofte først rigtig betydning, når der opstår ydre situationer - en pludselig begivenhed - der udløser selve faldet, fx en ujævnhed på fortovet eller forhold i omgivelserne der forstyrrer opmærksomheden eller kombinationer af lignende ydre faktorer.

Eksempler på ydre risikofaktorer:

  • Trapper
  • Kantsten og ujævnt fortov
  • Telefonledning og andre ledninger på gulvet
  • Løse tæpper
  • Dårlig belysning

Eksempler på indre risikofaktorer:

  • Stillingsafhængigt blodtryksfald
  • Mangel på B12 eller D vitamin
  • Hjerteproblemer
  • Skade på balanceorganet
  • Øresten
  • Sukkersyge (føleforstyrrelser i benene)
  • Sygdom i balancecentret (vestibulær dysfunktion)
  • Synsproblemer som følge af grå stær
  • Nedsat kontrastsyn
  • Demens
  • Depression
  • Tidligere fald (og dermed angst for fremtidige fald)
  • Også medicin og alkohol, især medicin, kan kategoriseres som indre risikofaktorer. Det viser sig faktisk, at medicin i langt de fleste tilfælde har medårsag til de fald, der sker blandt ældre mennesker, der bliver indlagt på sygehuset.

Bedre udredning af faldpatienter med økonomiske gevinster

Tidligere befandt alle faldpatienter sig behandlingsmæssigt i en stor rodekasse, og den indsats, der blev gjort for at udrede dem, var ikke stor.

Nu har det dog vist sig, at der hos ældre, der falder, er belæg for at undersøge årsagen til faldet nærmere. For en tredjedel af de ældre er der nemlig gode behandlingsmuligheder. Samtidig viser beregninger, at der er økonomiske gevinster at hente for kommuner og regioner – derfor bør ansatte uddannes i faldforebyggelse for at mindske risikoen for fald. Når ældre mennesker falder har det nemlig ofte store konsekvenser til følge som fx hoftebrud med reduceret funktionsevne eller øget dødelighed.

Faldforebyggelse – ja, men hvordan?

Faldforebyggelse kræver en tværfaglig indsats, da borgeren ofte har mange forskellige problemstillinger som polyfarmaci, multimorbiditet (mange sygdomme på en gang), nedsat muskelstyrke, demens eller andre kognitive problemer. Den ældre kan også fx have et svækket sanseapparatet som eksempelvis nedsat syn og en bolig, hvor der er mange forhindringer.

Et godt samarbejde mellem SOSU-assistent eller -hjælper, ergoterapeut, sygeplejerske og fysioterapeut er derfor essentiel for at komme 360 grader rundt om borgeren for at finde den bagvedliggende årsag til faldet

Eksempler på forebyggende indsatser kunne være:

  • Forskellige træningsinterventioner fx balance, styrketræning og/eller vestibulær rehabilitering
  • Medicin justering eller sanering i samarbejde med egen læge
  • Ernæringsintervention
  • Yderligere praktisk eller personlig hjælp
  • Undersøgelse og behandling af øresten
  • Gangredskab eller andre hjælpemidler
  • Boligændringer
  • Vitamintilskud
  • Behandling af infektioner

Alle indsatser bør naturligvis tilrettelægges, så borgeren så vidt muligt inddrages som en aktiv part, og får en forståelse af vigtigheden af ikke at lade sig begrænse i hverdagen på grund af faldet. Det er særlig vigtigt, da et fald ofte kan resultere i starten på et negativ spiral, hvor den ældre bliver mere og mere begrænset i sine daglige gøremål på grund af frygt for at falde.

Kilder

Ældreforum, Den Almindelige Danske Lægeforening, Fald - en Trussel mod Ældres Liv og Førlighed (konference) (2001 : København). Fald : en trussel mod ældres liv og førlighed : rapport fra konferencen den 6. november 2001 i Landstingssalen. Kbh.: ÆldreForum; 2002. 52 sider

Brot C, Nielsen K, Backe H, Skjøth TV, Sund Hele Livet (projekt), Sundhedsstyrelsen. Faldpatienter i den kliniske hverdag : rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Version 1.0. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2006. 98 sider, illustreret.

From A, Sund By Netværket. 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker : den gode kommunale model : anbefalinger, strategier og redskaber til kommunens faldforebyggende indsats [Internet]. 2. udgave, 1. oplag. Komiteen for Sundhedsoplysning, redaktør. Sund By Netværket; 2016. Tilgængelig hos: https://sund-by-net.dk/wp-content/uploads/2016/10/Faldulykker_SundByNetv%C3%A6rk_web.pdf

Om Michael Smærup

Michael Smærup er underviser og forsker hos VIA University College. Han er tilknyttet forskningscentret VIA Sundheds- og Velfærdsteknologi. Michael har særlig stor viden om sundhedsteknologi samt sundhed og sygdom hos ældre mennesker. Se Michaels ekspertprofil.

Mere inspiration

Børnemindmapping - inddrag barnet med samtalemetoden

Børnemindmapping er en samtalemetode, der hjælper dig med at sætte barnets fortællinger og perspektiv i fokus. Læs her, hvordan du kan bruge det i dit job.

Gå til siden

Psykosocial rehabilitering: Lev op til kravene og understøt recovery

Bliv klogere på de krav, som tilsynet vurderer et bosted ud fra. 3 metoder inden for socialpædagogik til at opnå kravene og understøtte borgernes recovery.

Gå til siden

6 grunde til at tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse

Kan dine kompetencer følge med forandringer i dit arbejdsliv i sundhedsvæsnet? Bliv klogere på, hvorfor du skal tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse.

Gå til siden

Psykiatri: 12 metoder du kan anvende i arbejdet med borgeren

Arbejder du med mennesker med psykiske lidelser i psykiatri? Her får du 12 metoder, du som professionel kan anvende i arbejdet med borgeren. Se her!

Gå til siden