Pædagogisk observation: Tidlig opsporing af svigt og mistrivsel

Møder du børn i dagtilbuddet, der har bekymrende reaktioner eller adfærd? Hvilke reaktioner og hvilken adfærd giver anledning til en skærpet professionel opmærksomhed? Hvilke særlige tegn skal du være opmærksom på i den daglige observation af børnene? Og hvad er de gode tiltag for at skabe trygge rammer, der sikrer trivsel? Det får du svar på i denne artikel om pædagogisk observation.

1200x628_pædagogisk_obs_evu_10-22

Pædagogisk observation: Et skærpet fokus i en foranderlig tid

Som pædagogisk personale skal du have fokus på tidlig opsporing, og i en tid præget af pandemier, krige og kriser er det især vigtigt. Alle danskere – også de små børn – bliver berørte af det, der foregår omkring dem som fx kriser. De små børn forstår ikke selv krisen og konsekvenserne af krisen, men de fornemmer forældrenes og andre voksnes bekymringer. Børnenes reaktioner på krisen er et spejl på de voksnes bekymring.

Børns forudsætninger for mentalt at forstå kriser er således fundamentalt anderledes end voksnes. Børn er på sin vis langt mere sårbare end voksne. Krisestemningen berører børn på en diffus og nærmest usynlig måde. Resultatet kan være bekymring og utryghed hos barnet. I værste fald en vej til at barnet kan udvikle mistrivsel.

Det er en foranderlig tid, og der er behov for et skærpet fokus. En af dine allerfineste og faglige kernekompetencer som pædagogisk personale er at have blik for de små tegn på mistrivsel ved brug af systematisk pædagogisk observation.

Erfaringer viser dog, at arbejdet med pædagogisk observation ikke er så enkelt. Alt for ofte foretages observationsarbejdet helt usystematisk – og måske uden et egentligt formål. Måske er det slet ikke en del af din faglige rutine at registrere og dele dine observationer med kollegerne? Og tager du højde for de faldgruber eller fejlkilder, som kan medføre utilstrækkelige eller ligefrem fejlbehæftede observationer? Måske har du oplevet at være fuldstændig fokuseret på den interessante interaktion, der foregår i den leg, som to børn er optaget af henne ved bordet, og slet ikke lægger mærke til at et tredje barn, der befinder sig i periferien, tilsyneladende gerne vil deltage i legen. Har du blik for både detaljen og helheden?

Men hvad vil det sige at arbejde med pædagogisk observation? Og hvordan kan du bedst muligt sikre, at du får øje på de små tegn? I artiklen får du svar på:

Hvad er en pædagogisk observation?

Pædagogisk observation handler primært om at holde dine sanser åbne og lægge mærke til, hvad der foregår og inddrage dine observationer som grundlag for den professionelle indsats. Målet med pædagogisk observation er at styrke børns udvikling, trivsel og læring. Men det er også at sikre, at vi får øje på de kritiske ”små tegn”.

Hvad skal du have fokus på i din pædagogiske observation?

I pædagogisk observation af børns udvikling, læring og trivsel, er det ikke bare barnets adfærd, du skal have fokus på. Det er vigtigt at være opmærksom på alle aspekter af barnets liv. Du skal med andre ord have et helhedssyn. Helhedssynet omfatter både den måde barnet interagerer med andre på og hele den ramme og kontekst, der er omkring barnets liv og hverdag.

Det er vigtigt at medregne alle de ressourcer, der er tilstede i barnets kontekst. Fx kan en storebror eller storesøster være en god rollemodel og hjælpe med, at det lille barn kan håndtere de konkrete udfordringer. Du er som den professionelle også altid en vigtig ressource at medtænke.

Når du observerer, er det dog mindst lige så vigtigt at være detaljeorienteret. Det er de små ting, der tæller. I observationen kan det være de gentagende, minimale og nærmest usynlige brud i øjenkontakten, der danner et bekymrende mønster. Det kan fx også være den lille antydning af, at barnet lidt for ofte bliver fastlåst i et (mekanisk) gentagende handlemønster.

Når du observerer barnet, danner du billeder af barnets udvikling. Det vi kalder udviklingsbilleder. Udviklingsbilleder er dit faglige indblik i barnets verden: barnets adfærd, barnets udvikling og barnets kontekst (1).

Det gode udviklingsbillede dannes over tid, fra det første umiddelbare indtryk til et langt mere fagligt kvalificeret udviklingsbillede, og det rummer såvel helhedssynet, som detaljerne. Det betyder, at du som professionel har en skærpet opmærksomhed på de betydningsfulde små tegn.

I en tid med kriser, krig og pandemi er der et skærpet behov for professionel opmærksomhed på, om børn viser krisereaktioner. Det, du skal være opmærksom på, er blandt andet:

  • Ser du tegn på, at barnets adfærd er forandret?
  • Virker barnet indesluttet? Og holder barnet sig for sig selv?
  • Er der en forandret adfærd i social kontakt? Afvisende eller ambivalent – frem for inviterende og opsøgende?
  • Udviser barnets forældre tegn på bekymring eller forandret adfærd i samvær med barnet?

Hvordan kan du og dine kollegaer arbejde med pædagogisk observation?

Du styrker bedst dit helhedssyn af barnet gennem samarbejde og dialog med dine kolleger og i det tværprofessionelle samarbejde. Det starter måske med at du ”deler dine udviklingsbilleder” med en kollega. Denne fortælling kan tage udgangspunkt i noget, du er bekymret for i forbindelse med et barns udvikling.

Det skal tilføjes, at det selvfølgelig er mindst lige så vigtigt at have en skærpet opmærksomhed på at observere og fastholde de gode oplevelser omkring børnene. Derfor vil det ofte være en fortælling om en hændelse fra den pædagogiske hverdag, som har været en positiv erfaring, du gerne vil dele med dine kolleger.

Hver gang du deler de små fortællinger fra din dagligdag med dine kollegaer, får både du og dine kollegaer tilføjet nye perspektiver. Jo flere faglige perspektiver, jo stærkere et helhedsbillede opnår du. Og det hjælper dig og dine kollegaer til at finde ud af, om jeres bekymring for et barns udvikling, fx en mistanke om mistrivsel, holder stik.

Hvordan skaber i trygge rammer, der sikrer trivsel?

Du kan hjælpe barnet med at skabe tryghed. Tal med barnet om alt det, der er anderledes. Måske skal du gentage tingene oftere, end du forestiller dig. Fasthold så vidt muligt de rutiner, som barnet føler sig tryg ved. Måske er der nye rutiner, som kan øge barnets tryghed og forbedre barnets egen oplevelse af at mestre en anderledes hverdag? Nye rutiner omkring påklædning bliver fx en del af hverdagen i energikrisen: den uldne undertrøje, de tykke sokker eller den uldne sweater er blevet en fast del af den indendørs påklædning. Og børnene kan blive inddraget i at etablere gode vaner omkring energiforbrug i dagtilbuddet.

Hvordan kan du medvirke til at gøre det til bæredygtige og kreative aktiviteter med børnene? Professionel pædagogisk kreativitet er vejen til at skabe en tryg hverdag for børnene, hvor de får oplevelsen af kærlighed, omsorg, nærvær og trygge hverdagsrutiner.

Hvordan styrker I arbejdet med pædagogisk observation?

Hvordan arbejder I med pædagogisk observation I jeres dagligdag? Måske er I allerede i gang, men får ikke arbejdet struktureret med jeres observationer? Måske er det dig, der tager det første skridt og igangsætter det gode samarbejde omkring den styrkede pædagogiske observation?

Det er nemt at komme i gang med at styrke brugen af pædagogisk observation. Det kræver først og fremmest et styrket fagligt samarbejde, hvor rutinerne bliver fastlagt. De faglige rutiner omfatter fx 

  • Valg af observationsmetode
  • En fælles systematik i brug af metoden
  • En plan for, hvordan samarbejdet skal foregå

Pas på børnene og pas på jer selv. 

Referencer

(1) Lyhne, J. & Nielsen, A. M. L. (2017). Udviklingsbilleder, Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag

Lyhne, J. & Nielsen, A. M. L. (2016). Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse: 0 til 6 år, Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag

Om Jørgen Lyhne

Jørgen Lyhne er psykolog og lektor på VIA University College. Jørgen har arbejdet med videreuddannelse af lærere, pædagoger inden for psykologi, specialpædagogik, neuropsykologi og neuropædagogik i en lang årrække og har desuden udgivet bøger og artikler inden for disse områder. Jørgen har været ansvarshavende redaktør på tidsskriftet Kognition & Pædagogik. Endvidere har Jørgen sammen med Anne Marie Langhoff Nielsen udviklet materialet Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse.

Mere inspiration

Forældresamarbejde - Skab sammenhæng mellem dagtilbud og hjem
Artikel Gå til siden
Hvad er professionelle læringsfællesskaber (PLF)?
Gå til siden
3 didaktiske perspektiver: Sådan arbejder du med bæredygtighed i undervisningen
Gå til siden
Er du lærer? 5 gode grunde til at blive praktikvejleder i skolen
Artikel Gå til siden
3 indledende greb til bæredygtig dannelse i dagtilbud
Gå til siden