Hvordan kan jeres pædagogiske tilgang og tilrettelæggelse af måltidet påvirke barnets oplevelse af måltidet, og hvilken betydning har det for barnets mad- og smagspræferencer? Det har en række forskere fra DPU i samarbejde med pædagogisk personale i dagtilbud i 11 af landets kommuner haft til opgave at undersøge. Et overordnet ønske med projektet ”Børn, mad og måltider” var blandt andet at få viden om, hvordan børn kan blive motiveret til at spise sundere i dagtilbud, og ligeledes hvordan børn får muligheder for meningsfuld deltagelse i måltidet.
Flere af hverdagsrutinerne i dit dagtilbud er dagligt tilbagevendende, og børn opfatter og genkender dagens rytme ved hjælp af de pædagogiske rutiner. For eksempel ved børnene nogenlunde, hvornår de skal spise, at der (måske) skal ryddes op inden måltidet, at de skal vaske hænder, at der skal hentes rullebord i køkkenet, dækkes bord til hele gruppen osv. Hverdagsrutinerne kan ses som skelettet i pædagogisk arbejde og udgør en stor del af hverdagsliv og pædagogik i dagtilbud. Derfor har hverdagsrutinerne og tilrettelæggelsen af dem stor betydning for børnene.
Måltidet som læringsmiljø
Måltidet som læringsmiljø kan fungere som platform for børns lærings-, erfarings- og meningsdannelse, når de pædagogiske rutiner er organiserede og tilrettelagt på en måde, så I arbejder målrettet med at inddrage børnene og skabe rammer for, at børnene kan deltage i samt påvirke fællesskabet meningsfuldt.
Når I inddrager børnene i de pædagogiske rutiner og praktiske opgaver som fx det at dække bord til hele børnegruppen, har det potentielt positive betydninger for børnene. Børns aktive deltagelse i praktiske opgaver, som er til glæde for alle i gruppen, kan understøtte og udvikle deres sociale ansvarlighed, handleevne og livsduelighed.
Sådan forbedrer I måltidet i dagtilbuddet
Projektet ”Børn, mad og måltider” giver tre overordnede anbefalinger til, hvordan pædagogisk personale kan forbedre måltidet i dagtilbud:
1. Hav en klar vision for måltidet
I skal være enige om de visioner, der er for selve måltidet.
I den styrkede pædagogiske læreplan udgør det fælles pædagogiske grundlag de værdier og visioner, der skal arbejdes med i danske dagtilbud. Se læreplansblomst (pdf). Værdierne skal ses som et udtryk for det, som pædagogisk praksis pejler og stræber efter at opnå og opfylde, og derfor er det vigtigt, at alle i jeres personalegruppe er optagede af at forholde sig til de forskellige værdielementer og drøfte dem løbende.
I personalegruppen kan I fælles gå på opdagelse i værdielementer fra det pædagogiske grundlag som fx leg og læring i måltidet og sammen drøfte:
- Hvordan sammensætter I børnegrupper og understøtter børns venskaber, når I spiser sammen?
- Hvordan understøtter I børns individuelle og sociale kompetencer gennem at guide og rammesætte måltidet for børnegruppen?
- Hvordan får børnene mulighed for at afprøve nye roller og mulighed for at deltage?
- Hvordan arbejder I på at styrke børnenes fantasi, sprog og nysgerrighed, når I tilrettelægger og afvikler jeres måltider?
- Hvordan støtter I børnene i at tage initiativ og påvirke fællesskabet og samværet ved bordet?
2. Giv børnene større frihed omkring måltidet
I skal give slip og give børnene plads i måltidet. Børnene bliver mere selvhjulpne og engagerede i måltidet - både i hinanden og i, hvor meget de spiser, og hvordan de spiser.
Den styrkede pædagogiske læreplan fremhæver, at pædagogisk praksis skal undersøge børns perspektiver og inddrage dem i det pædagogiske læringsmiljø – her måltidet. Måltidet kan blive en arena for børns egne perspektiver på, hvad de har lyst til samt danne baggrund for fælles drøftelser af mad, konsistenser, smage, sammensætninger, erfaringer og oplevelser med mad.
I kan omkring bordet i fællesskab drøfte:
- Hvor kommer maden fra?
- Hvordan maden har fundet vej hen i børnehaven?
- Hvilke erfaringer med mad har børnene med hjemmefra?
- Hvad børnene bedst kan lide?
- Hvordan maden smager, og føles i munden?
Fælles for disse drøftelser er, at de kan give jer mulighed for at komme tættere på det enkelte barn og børnegruppen og derigennem få blik for, hvad der aktuelt giver mening for børnene, og hvad de er optagede af. I kan lade jer inspirere i forhold til tilrettelæggelse af pædagogisk praksis fremadrettet – og her inddrage børns perspektiver og interessefelter i retning af at skabe meningsgivende pædagogik.
I personalegruppen kan I drøfte:
- Hvordan mon det er at være barn i måltider i vores dagtilbud?
- I hvor stor udstrækning kan barnet påvirke måltidet?
- Hvordan kan voksne lytte åbent til børns perspektiver?
- Er vi gode til generelt at inddrage børns perspektiver i tilrettelæggelse af praksis? Og hvordan bliver vi endnu bedre?
3. Giv både børn og voksne gode rammer for at kunne deltage i måltidet
I skal prioritere måltidet tidsmæssigt og ligeledes vurdere, om måltidet kan udvides tidsmæssigt. I kan også forbinde måltidet med aktiviteter før og efter måltidet.
Hvis I skal prioritere og udvide måltidet tidsmæssigt, kalder det på en fælles drøftelse af organisering af alt det praktiske omkring måltidet. Hvordan kan I understøtte og skabe de nødvendige rammer, der kan give de nære og tætte samtaler omkring bordet gode vækstbetingelser?
I fællesskab kan det være givtigt at reflektere over:
- Hvilke værdier kommer til syne i tilrettelæggelsen af måltidet, og hvad skal børnene have ud af at deltage i måltidet?
- Hvordan kan vi organisere praksis, så måltidet (ind imellem) tidsmæssigt kan udvides?
- Hvordan kan vi organisere måltidet, så der bliver yderligere plads til fordybelse?
- Organiserer vi måltidet, så det er tilpasset den aktuelle børnegruppe? Og hvordan bliver vi endnu bedre?
Skab sammenhæng i børns hverdagsliv i dagtilbud
Sammenhæng er et af de centrale elementer i det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan. Sammenhæng er fremhævet som fokus på sammenhæng til børnehaveklassen, men sammenhæng kan også forstås i en bredere forstand i relation til at arbejde pædagogisk ved skabe sammenhæng mellem børns livsarenaer, sammenhæng til hjemmet og forældrene og i denne forbindelse sammenhæng i børns hverdagsliv i dagtilbuddet.
Nedenstående kan give jer anledning til fælles refleksioner:
- Hvordan kan I meningsfuldt forbinde måltidet med aktiviteter, der leder op til og kommer efter måltidet?
- Hvordan kan I arbejde med, at alle børn får et optimalt udbytte af måltidet socialt, emotionelt og kognitivt ved at overveje pædagogiske tiltag før og efter måltidet?
- Hvordan bliver det muligt at skabe sammenhæng gennem børns hverdag, så det levede liv i dagtilbuddet giver mening for alle børnene?
Rigtig god arbejdslyst!
Litteratur
- Forskningsprojektet Børn, mad og måltider (2018)
Se film om projektet her. - Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold. (2018)
- Krogh, S. & Smidt, S. (2017) Hverdagens rutiner – en overset pædagogisk ressource. I: Mortensen, T.H. (red.) Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter. Akademisk Forlag.
Om Birgitte Laursen
Birgitte Laursen er lektor ved VIA University College, hvor hun primært arbejder med efter- og videreuddannelse. Birgitte beskæftiger sig med undervisning og projekter inden for dagtilbudsområdet og i indskolingen. Hun er særligt optaget af pædagogisk personales kontinuerlige undersøgelse og tilrettelæggelse af inkluderende læringsmiljøer, der understøtter alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
