Den styrkede pædagogiske læreplan trådte i kraft den 1. juli 2018. Aftalen bygger videre på de pædagogiske læreplaner fra 2004, som efter et større gennemsyn fra praktikere, forskere og interessenter fra dagtilbudsområdet blev revideret. Aftalen indebærer at en række områder sættes øverst på dagsordenen - deriblandt en bredere læringsforståelse. Den styrkede pædagogiske læreplan kalder også på et samlet organisatorisk kompetenceløft for at kunne arbejde i samme retning. Derudover tematiserer den styrkede pædagogiske læreplan et tydeligere børneperspektiv, legen samt mindre og mere meningsfuld evaluering og dokumentation. Alt sammen for at løfte og styrke kvaliteten af børns hverdag, læring og trivsel i daginstitutioner.
Men hvad er ’det styrkede’ i den styrkede pædagogiske læreplan, og hvordan skal vi fokusere arbejdet med den og det tilhørende kompetenceløft? Med afsæt i ramme- og indholdsbeskrivelsen for den politiske aftale finder du her tre gode fokuspunkter til arbejdet med, i og omkring den styrkede pædagogiske læreplan.
1. Den brede læringsforståelse
Noget af ’det styrkede’ i den styrkede pædagogiske læreplan er, at vi skal tænke læring bredt og på tværs af de seks læreplanstemaer. Ifølge den politiske aftale var der tidligere en tendens til at arbejde for isoleret med de enkelte læreplanstemaer, og en sådan silotænkning i forhold til læreplanstemaerne er ikke hensigten. I stedet skal vi tænke læring bredt og på tværs, og ikke blot i forhold til læreplanstemaerne. Vi skal tænke børnenes læring skal ind i den daglige pædagogiske praksis på kryds og tværs af alle aktiviteter og relationer. Fx de børneinitierede lege, de voksenstyrede aktiviteter, rutinesituationerne, barn-til-barn aktiviteterne, barn-til-børnefællesskabet og barn-til-voksen.
Når vi skal tænke læringen ind i den daglige pædagogiske praksis i sådant et omfang kommer de pædagogiske didaktiske overvejelser i forgrunden. Spørgsmål vi med fordel kan stille, når vi skal spotte og tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer er:
- Hvad er intentionen med læringsmiljøet?
- Hvordan understøtter vi læring i den pågældende aktivitet?
- Hvordan ser vi at læringsmiljøet har en positiv betydning for børnenes muligheder for at trives, lære og udvikle sig?
Det er et centralt fokuspunkt i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan at være opmærksom på betydningen af læreplanens brede læringsforståelse samt prioriteringen af den. Læring er noget, der sker hele dagen. Derfor bør vi som pædagogisk personale rammesætte og analysere alle typer af situationer ud fra en pædagogisk didaktisk intention.
2. En styrket pædagogisk læreplan
Den styrkede pædagogiske læreplan er et politisk ønske om at kvalificere det eksisterende – ikke et politisk ønske om at viske tavlen ren og starte helt forfra. Den pædagogiske læreplan fra 2004 bliver styrket med den politiske aftale ”Stærke Dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”. Hermed bliver der netop bygget videre på en praksis og på en pædagogisk retning, som vi allerede arbejder med i dagtilbuddene.
Baggrunden for at styrke den pædagogiske læreplan har været et ønske om, at vi i endnu højere grad end tidligere skal opleve læreplanerne som et brugbart redskab i udviklingen af den pædagogiske praksis. I forhold til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan er det derfor vigtigt at være opmærksom på intentionen med redskabet: Den styrkede pædagogiske læreplan skal understøtte både det pædagogiske personale og ledelsens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer samt organisere arbejdet og de pædagogiske indsatser - og det er afgørende, at redskabet giver mening og kan bruges i den daglige pædagogiske praksis af personale og ledelse i dagtilbuddene.
3. Et samlet organisatorisk kompetenceløft
Det er ikke nok at give kompetenceløft til pædagogiske øer, der efterfølgende driver ensomt rundt. Kompetenceudviklingen bør være fælles, så opgaven efterfølgende kan løftes i flok. Et af initiativerne, der skal understøtte realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan, er kompetenceudvikling af fire målgrupper:
- Den daglige pædagogiske ledelse: Ledere i dagsinstitutioner og dagpleje samt dagplejepædagoger med fagligt ledelsesansvar
- Faglige fyrtårne i daginstitutioner: Medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion i arbejdet med at fremme faglig refleksion og udvikling i daginstitutionen
- Dagplejere: Dagplejere, der har en pædagoguddannelse eller en pædagogisk assistent-uddannelse (PAU)
- Forvaltningschefer, klynge- og områdeledere samt pædagogiske konsulenter: Fagfolk, der er ansvarlige for at understøtte kompetenceudvikling og udviklingsstrukturer i dagtilbuddene.
Et centralt formål med kompetenceudviklingen er: ”at bidrage til, at ny viden og styrket faglighed forankres, fastholdes, gøres bæredygtigt og kontinuerligt videreudvikles i dagtilbud og kommunale forvaltninger”. Samtidig understreges det, at kompetenceudviklingsforløb for de enkelte målgrupper ikke må stå alene, men skal integreres i fx lokale læringsfællesskaber, tværfaglig sparring og/eller aktionslæringsforløb på tværs af dagtilbud og forvaltning. Anbefalingerne er også at integrere kompetenceudviklingen for de forskellige målgrupper, så de lærer og arbejder i fællesskab til gavn for praksis.
Et væsentligt fokuspunkt i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan er at tænke sammenhængende i forhold til kompetenceudviklingen – et samlet organisatorisk kompetenceudviklingsforløb i kommunen. Såfremt den styrkede pædagogiske læreplan skal forankres, gøres bæredygtig og kontinuerligt videreudvikles kommunalt, bør vi tænke kompetenceudviklingen bredt og på tværs af kommunale strukturerer og målgrupper.
Om Simone Weng Facondini
Simone Weng Facondini er hos VIA University College, hvor hun arbejder med efter- og videreuddannelse på dagtilbudsområdet. Hun er uddannet cand. pæd. psyk. Simone er optaget af at beskrive, forstå og initiere udvikling og læring i alle aldre, og hun har været tæt knyttet til professionshøjskolernes udviklingsarbejde med den styrkede pædagogiske læreplan.
