Er børnenes fællesskaber blevet et mål i sig selv?
Som i eksemplet med Alma og Sofie bliver børn sommetider omsorgsgivere for andre børn. Der er et stort fokus på børnenes ”selvhjulpenhed” i dagplejer og vuggestuer, mens der i børnehaver er fokus på børnenes ”egen tid” og ”fri leg”. Det kan medføre, at børnefællesskaber kommer til at spille førsteviolin, mens voksne træder i baggrunden som støttende instrumenter.
Er børnenes indbyrdes relationer og børnenes fællesskaber i dag blevet idealer og mål for pædagogisk praksis? Og medfører det en negligering af voksnes betydning for børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse?
To canadiske psykologer siger i den forbindelse, at “først når behovet for afhængighed bliver mødt, begynder rejsen mod ægte uafhængighed” (Neufeld & Maté, 2022). Dermed peger pilen altså på, at børnenes selvstændighed og uafhængighed fra voksne fremmes af netop nærhed fra og med voksne. Det er i sandhed et paradoks, da meget pædagogik i dagtilbud, netop centrerer sig om løsrivelsen og uafhængigheden af de voksne.
Børn udvikler sig udefra og ind
Det er problematisk, hvis børn skal orientere sig mod andre børn for at blive trøstet og affektreguleret i situationer, hvor de er bange, kede af det eller utrygge. Det er det, da vi ved fra tilknytningsteorien, at børn udvikler deres indre udefra og ind – børn bruger altså deres omgivelser til at forstå deres indre.
Når pædagogisk personale træder i baggrunden, som Gudrun gør i eksemplet, overlader vi umodne børn til at udvikle umodne børn. Det er ikke unaturligt eller problematisk, at børn interagerer med andre børn. Slet ikke. Det problematiske er, hvis kontakten til jævnaldrende erstatter relationerne til de voksne.
De grupper af børn, der over længere tid har orienteret sig mod hinanden i fraværet at voksne i daginstitutionen, fortsætter denne jævnalderorientering. Det skaber grobund for en særlig type børnefællesskab, som vi typisk ser konturerne af i slutningen af børnehaven og videre op i skoletiden.
Børnefællesskaber som risikofaktor
Børnefællesskaber med en høj grad af jævnalderorientering har nogle særlige karakteristika. Først og fremmest vil man erfare, at disse børnefællesskaber ikke lader sig regulere udefra af voksne. Børnene orienterer sig ikke efter de voksne, voksne kan ikke trænge igennem, og børnene har mistillid og en modvilje mod de voksne.
Ved nærmere eftersyn vil man også erfare, at disse børnefællesskaber har en rå-hed over sig. Tonen er hård og inklusions- og eksklusionsmekanismer er aktive i form af mobning. Børnenes spirende individualiteter hæmmes i disse fællesskaber, og aggressivitet er en naturlig følgesvend, når børn er jævnalderorienteret. Børnene er ikke modtagelige for rammesætning og læring, og deres nysgerrighed kvæles.
Balancen mellem børnefællesskaber og voksenstøtte
Børns udvikling og trivsel afhænger af voksne, der både er relationelt nærværende og helt konkret i nærheden. Derfor er vores anbefalinger, at:
- Skabe en pædagogik, hvor børnene drages til jer voksne.
- Prioritere relationen til børnene og at arbejde med relationskompetencer i personalegruppen.
- Acceptere, at først når børnenes behov for at være nær jer voksne er opfyldt, kan I arbejde pædagogisk med deres uafhængighed.
- Genskabe tilknytningsfællesskaberne ved at arbejde med tilknytning i jeres organisering og strukturering.
Har du spørgsmål til artiklen, eller vil du vide mere om temaet, så er du velkommen til at kontakte artiklens forfattere:
Simone Weng Facondini, swfa@via.dk
Sara Dørken Christiansen, sdch@via.dk
Du har mulighed for at læse den fulde artiklen her!
Baggrundslitteratur
Børne- og Undervisningsministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold. Børne- og Undervisningsministeriet.
BUPL (15. Januar 2024). Forsker: ”Børn er prisgivet, hvis de ikke får omsorg”. BUPL. https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/forsker-boern-er-prisgivet-hvis-de-ikke-faar-omsorg
Fogtmann, C. (2014) Forståelsens psykologi- mentalisering i teori og praksis. Samfundslitteratur.
Neufeld, G. & Maté, G. (2022). Dit barn har brug for dig. Forældre er vigtigere end jævnaldrende. Skjødt forlag.
VIA University College (07. November 2023). “BUPL støtter ny forskning hos VIA med over to millioner”. Via University College. https://www.via.dk/om-via/presse/nyheder-2023/bupl-stotter-ny-forskning-hos-via-med-over-to-millioner
VIA University College (18. Maj 2021). “Når børn starter i dagtilbud er de andre børn vigtige”. VIA University College. https://www.via.dk/om-via/presse/nyheder-2021/naar-boern-starter-i-dagtilbud-er-de-andre-boern-vigtige
Tordrup, R. Y. (2019). Udviklende øjeblikke. Tilknytning og udvikling i pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag
Wallroth, P. (2011). Mentaliseringsbogen. Gyldendal
