Forældre til barn med DLD

Hvad gør du som forældre, når dit barn har sproglige udfordringer? Det spørgsmål har Betina stillet sig selv mange gange – og i podcasten her fortæller hun om sin søns vej fra tidlige tegn på DLD til den endelige diagnose.

podcast

Det, som i dansk tale kaldes udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, kaldes i internationale sammenhænge Developmental Language Disorder (DLD).  I denne podcast anvendes den internationale betegnelse, DLD. 

Betina er mor til en dreng på 13 år. 

I en samtale med Julie Hjorth Ingstrup fra VIA fortæller hun om, hvad der sker, når man som forælder bemærker, at ens barns sproglige udvikling halter bagefter. 

  • Hvilke sproglige udfordringer har Betinas dreng oplevet?
  • Hvordan har udfordringerne ændret karakter over tid?
  • Og hvor er hendes dreng i dag i forhold til hans sproglige udvikling?  

Gennem podcasten får du et indblik i, hvordan hverdagen ser ud for en 13-årig dreng med DLD. Du følger hans vej fra de tidlige tegn på sproglige vanskeligheder til den endelige diagnose. Samtidig får du et billede af, hvordan vejen har været for familien. For hvordan er det at være forældre, når forskellige fagpersoner ser på barnet og dets udvikling med meget forskellige øjne?

I løbet af samtalen ser Betina og Julie på de skjulte tegn på DLD. 

De diskuterer, hvorfor det ofte bliver overset eller fejltolket som "normal variation" i barnets udvikling – og hvorfor det er vigtigt at forstå, at DLD ikke er noget, man vokser fra – det er en livslang udfordring, der kræver opmærksomhed og støtte. I den forbindelse taler Betina og Julie om, hvordan det kan være udfordrende som forældre at følge ens barns udvikling og hele tiden være opmærksom på, at den støtte ens barn har brug for forandrer sig. 

Du kan lytte til podcasten som lydfil her.


Inspiration til litteratur

Bishop, D. V. M., Snowling, M. J., Thompson, P. A., Greenhalgh, T., & Catalise-consortium. (2017). Phase 2 of CATALISE: a multinational and multidisciplinary Delphi consensus study of problems with language development: Terminology. Journal of Child Psychology and Psychiatry.. doi:10.1111/jcpp.12721. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jcpp.12721/full

Norbury, C. F., Gooch, D., Wray, C., Baird, G., Charman, T., Simonoff, E., … Pickles, A. (2016). The impact of nonverbal ability on prevalence and clinical presentation of language disorder: evidence from a population study. Journal of Child

Psychology and Psychiatry
Jensen, de López, K. & Knudsen, H.B.S. (2023). Kort & Godt: Sprogforstyrrelsen DLD. 1 udgave 1 oplag. Dansk psykologisk forlag

Mere inspiration

Livsveje for børn med dysleksi
Podcast Gå til siden
Voksenstyret eller fri leg? Sådan skaber du en god balance
Artikel Gå til siden
Sådan understøtter du børns udvikling gennem leg
Artikel Gå til siden
Sådan genkender du de tidlige tegn på DLD
Artikel Gå til siden