I to podcast-afsnit præsenterer Julie Hjorth Ingstrup og Anne Nguyen-Quy fra VIA resultaterne fra et casestudie, som de har gennemført i foråret 2024.
Casestudiet tager afsæt i fire børn, som alle er blevet risikotestet for ordblindhed i første klasse – og testen har vist tegn på, at de er i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder. Det er det, vi med et fagord kalder dysleksi – og i daglig tale kalder ordblindhed.
I mange tilfælde kan vanskelighederne også på sigt påvirke elevernes selvopfattelse og tro på egne evner.
Formålet med casestudiet har været at undersøge, om det er muligt at få øje på tegn, som kunne have ført til, at børnenes vanskeligheder var blevet opdaget tidligere.
Fakta: Hvad er dysleksi?
På Ordblindeforeningens hjemmeside defineres dysleksi sådan:
”Ordblindhed er medfødt og er en usynlig udfordring, som gør det vanskeligt at læse og skrive. For mennesker med ordblindhed tager det lang tid at omsætte bogstaver til sproglyde, som er nødvendige for at danne ord".”Ordblindhed er en vedvarende funktionsnedsættelse, som påvirker evnen til at læse, stave og formulere sig skriftligt. Og udover det faglige kan der også være sociale og psykologiske følgevirkninger af ordblindheden, fx begrænsninger i forhold til uddannelsesvalg, mangel på selvtillid og et betydeligt større tidsforbrug til alt, der har med læsning og skriftlig formulering at gøre".
Vi har bedt ChatGPT om at give os en kort og letforståelig beskrivelse af, hvad dysleksi er:
”Dysleksi er en indlæringsvanskelighed, der gør det svært at læse og stave. Personer med dysleksi har problemer med at genkende ord og forstå skrift, selvom deres intelligens og uddannelsesmuligheder er helt normale. Det skyldes ikke manglende motivation eller undervisning, men en anderledes måde, hjernen behandler sprog på. Med den rette støtte og strategier kan personer med dysleksi lære at læse og skrive bedre”.
Et vigtigt budskab er, at børn, unge og voksne med dysleksi er lige så forskellige som alle andre mennesker. Det betyder også, at dysleksi kan fremtræde på forskellige måder fra person til person.
Podcast afsnit 1
I det første afsnit af podcasten kan du høre om:
- Baggrunden og motivationen for undersøgelsen: Hvorfor har Julie og Anne overhovedet lavet den?
- Undersøgelsesdesignet: Hvordan har Julie og Anne indhentet viden og grebet undersøgelsen an? Hvem har de interviewet, og hvilke øvrige data er de lykkes med at indhente?
- Data: Gennem nedslag i data ser Julie og Anne på, om kan få øje på tegn allerede før skolestarten, som kunne afsløre, at børnene bøvlede med sproget og senere kunne være i risiko for at møde udfordringer med tilegnelsen af skriftsproget. Altså var der nogen, der så noget? Og hvornår så de hvad?
Du kan lytte til afsnit 1 som lydfil her
OBS: I det første podcastafsnit siger Julie Hjorth Ingstrup, at ingen af de fire børn kan indplaceres på deltesten Rim ved 3 års-sprogvurderingen. Det er ikke helt korrekt, idet ét af de fire børn kan indplaceres på rim-deltesten ved 3 år med en score inden for generel indsats.
Podcast afsnit 2
I det andet podcastafsnit dykker Julie og Anne yderligere ned i de kvalitative data, de har indhentet i undersøgelsen – og ser på, hvilke mønstre og tendenser, der går igen hos de fire børn.
Du hører bl.a.:
- Hvad forældrene selv fortæller om børnenes tidlige sproglige udvikling - og hvorfor den viden og forældrenes egne sproghistorikker er så vigtige.
- Hvilke faglige observationer og beslutninger, lærerne træffer for at forsøge at imødekomme børnenes støttebehov.
- Hvordan overgangen mellem dagtilbud og skole ser ud. Hvilken vigtig viden kan potentielt gå tabt? Og hvordan kan vi undgå det?
- Hvordan samarbejdet mellem hjem og skole optimalt kan se ud – både set fra familiernes og skolernes perspektiv.
Du kan lytte til afsnit 2 som lydfil her
Om børnene i undersøgelsen
De fire børn i casestudiet er udvalgt, fordi ordblinderisikovurderingen, der er lavet på dem i slutningen af 1. klasse har vist ”sandsynligvis risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder.”
Vi vil gerne fremhæve ordet ”sandsynligvis”. Det er meget vigtigt at understrege, at vi ikke på nogen måde kan sige med sikkerhed, at der er tale om dysleksi for de fire børn i casestudiet, ligesom vi heller ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om, hvordan det kommer til at gå børnene videre i skoleforløbet.
For at kunne tale sikkert om dysleksi og for at kunne sige noget om, hvordan eventuel dysleksi påvirker børnene fremadrettet, vil det kræve, at vi følger børnene op til mellemtrinnet og måske endda resten af skoletiden, for at se, på hvilke måder eventuel dysleksi måtte fremtræde for hver enkelt af børnene. Disse data har vi ikke til rådighed, da børnene pr. august 2024 kun lige er startet i 2. klasse.
Inspiration til litteratur og øvrige kilder
Dale, S, P. & Rescorla, L,A. (2013). Late Talkers – Language Development, interventions and Outcomes. Brookes Publishing
Elbro, C.,(2014). Læsning og læseundervisning. (3. udgave). Hans Reitzels forlag.
Elbro, C. (1996). Kan man forudsige ordblindhed? Mål & Mæle, 19 (2), 16-25.
Esbensen, A.(2022). Sprogudvikling hos børn med høretab I Børns sprogudvikling – sprogudvikling hos danske børn i alderen 0-6 år. (1 bogklubudgave 1. oplag). Forfatterne og Frydenlund.
Larsen, I. S. (2021). Den vigtige modtagelse i skolen. Skolestart nr. 5, 2021. Hjemmeside senest konsulteret 11-05-2024. https://www.schoug.dk/uploads/Hj3bco6O/Denvigtigemodtagelse_Skolestart_ISL.pdf
Larsen, I. S. (u.å.). Overgangen mellem børnehave og skole – den tværprofessionelle opgave. Hjemmeside senest konsulteret 11-05-2024. https://www.schoug.dk/uploads/zhbmGYQs/Overgangenmellembrnehaveogskoledentvrprofessionelleopgave.pdf
videnomlaesning.dk: Vejledning til ordblinderisikotesten (pdf)
