Leg er en naturlig og grundlæggende del af børns liv – også i dagtilbuddet. Men børn er forskellige og kommer også i dagtilbuddet med vidt forskellige forudsætninger og erfaringer med at lege. Jeres opgave som pædagoger er derfor at sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i legefællesskabet.
Det kræver, at I lykkes med at skabe en tryg legekultur, hvor der er en god og sund balance mellem frie, samskabende og voksenstyrede legeformer.
Fem grundlæggende legeformer
Én måde I kan arbejde med at skabe den gode balance, er ved at tage udgangspunkt i de fem legeformer, som er præsenteret i Angela Pyle og Erica Danniels' model.
De fem legeformer spænder over børneinitierede frie lege til legeformer, hvor du som den voksne samskaber med børnene og igangsætter lege med pædagogiske formål.
Fri leg
I fri leg er børnene kaptajner på deres egne skibe, der sejler mod fantasifulde destinationer. Uden voksenstyring kan de bygge et helt univers ud af sand, grene og et par gamle spande. Det ene øjeblik er sandkassen en jungle, hvor de kæmper mod imaginære dyr, det næste en travl by, hvor stenene bliver til penge og grene til veje.
Du og dine kolleger står i baggrunden som stille tilskuere og sikrer, at rummet er fyldt med muligheder. Måske kaster et barn en gren i en vandpyt og opdager, at den flyder. Denne opdagelse bliver straks til en konkurrence om at bygge små både, der kan modstå strømmen. I griber ikke ind, men sørger for, at der er rigeligt med materialer, børnene kan bruge, som de vil.
Undersøgende leg
På en regnvåd efterårsdag bevæger en lille gruppe børn sig forsigtigt over græsplænen. I hænderne har de små forstørrelsesglas, og deres øjne søger langsomt hen over jorden, som om hvert græsstrå gemmer på en hemmelighed. Uden at sige et ord følger du med, observerer og undrer dig sammen med børnene uden at lede dem på vej. "Hvad tror du, de snegle tænker?", spørger ét af børnene, og de andre stopper op og studerer det lille væsen, der kryber hen over bladene. De taler lavmælt, peger og deler deres opdagelser.
Som pædagog følger du med på børnenes præmisser, klar til at træde til, hvis invitationen kommer, men uden at stille spørgsmål eller presse en retning på legen.
Samskabende leg
På legepladsen bygger en flok børn et slot af mælkekasser. Børnene arbejder intenst sammen, griner, og når kasserne vælter, diskuterer de lidt men bygger videre. Pludselig foreslår en af de voksne, der har været med fra sidelinjen: "Hvad hvis slottet havde en hemmelig tunnel?" Begejstringen breder sig, og snart har de sammen bygget en labyrint, hvor de jagter hinanden gennem gangene.
Her udvikler legen sig konstant, idet både børn og pædagogisk personale tilfører nye idéer. Alle er med, og fantasien flyder frit mellem roller og regler, der skabes i fællesskab.
Legende læring
På en solrig formiddag arrangerer du en skattejagt på legepladsen, hvor hvert spor fører børnene dybere ind i en verden af gåder og tal. De løber fra sted til sted, måler afstande mellem gyngerne, tæller sten ved sandkassen, og deres latter runger gennem luften. Hver gang de løser en gåde, får de et nyt hint, der leder dem videre. Imens stiller du små spørgsmål som: "Hvordan kan vi måle denne afstand?" eller "Hvordan ved du, hvilken sten der er tungest?"
Uden at de opdager det, lærer børnene om matematiske begreber, alt imens de leger sig frem mod skatten.
Læring gennem spil
På stuen sidder børnene samlet omkring et brætspil, der forvandler deres lille verden til en konkurrencefyldt rejse. Spillet kræver strategi, for hvordan skal de nå frem til skatten først? Reglerne er tydelige, og spillet har et mål, men imens børnene rykker deres brikker frem, udvikler de evnen til at tænke flere skridt fremad.
Som pædagog er du med som en stille vejleder, klar til at minde om reglerne, men det er børnene, der selv finder vejen gennem spillets labyrint af valg og samarbejde. Spillet lærer dem ikke blot at konkurrere, men også at forstå, hvordan reglerne skaber en fælles ramme for deres leg.
Hvordan bruger I modellen i jeres dagtilbud?
Først og fremmest er modellen med de fem legeformer en måde at forstå legens alsidighed. I kan bruge modellen som et værktøj til at reflektere over, hvordan legekulturen ser ud hos jer – og dermed også hvilke legeformer I med fordel kan skrue op og ned for, så I opnår en alsidig legekultur.
Samtidig kan modellen være med til at give jer en øget bevidsthed om jeres roller i legen. Hvornår skal I holde jer på afstand og blot observere legen? Hvornår skal I tilbyde støtte i legen eller træde aktivt ind i legen? Og hvordan I kan træde ind i børnenes legeunivers uden at overtage det?
Når I er bevidste om de forskellige legeformer og jeres egen rolle i legen, har I mulighed for at rammesætte, støtte og guide børns leg. Og grundlæggende handler det om, at du og dine kolleger skal gå på opdagelse i børns leg uden at kontrollere den, samtidig med, at I involverer jer og beriger legen sammen med børnene, når det er relevant.
Konkret kan I
- Bruge tid på at observere børns leg uden fastlagte mål, så I opdager de naturlige legeformer, der opstår. Tilgangen giver jer indsigt i børnenes legemønstre og hjælper jer med at videreudvikle deres leg på en meningsfuld måde, der både fremmer børnenes selvstændighed og legefællesskaber.
- Bruge modellen til at finde balancen mellem fri og samskabende leg. Ved fx at planlægge legeprojekter som teaterforestillinger og samtidig give plads til fri leg, kan I skabe en hverdag, hvor børnene både får frihed og mulighed for at indgå varierede legeformer. Jeres rolle bliver at rammesætte, støtte og guide legeformerne samt opkvalificere børns leg ved at skabe de rette rammer og give plads til fordybelse.
- Bruge modellen til refleksion. Efter en legesituation kan I reflektere over, hvilke legeformer der dominerede, og hvordan jeres deltagelse påvirkede børnenes engagement og udvikling. Ved kontinuerligt at tilbyde et bredt spektrum af legeformer sikrer I, at børnenes trivsel, læring og udvikling understøttes. Del refleksionerne med hinanden. Det er med til at styrke evalueringskulturen og understøtte en bred forståelse af legens betydning i dagtilbuddet.
Mere viden om leg?
Leg rummer utallige udviklingsbaner inden for kognitive, sociale, emotionelle, sproglige og kulturelle dimensioner. Og er du interesseret i at vide mere om, hvordan du kan understøtte børns tænkning, følelsesmæssige udvikling og forståelse af verden gennem leg, så kan du læse artiklen: Sådan understøtter du børns udvikling gennem leg
Inspiration til litteratur
Jerg, K. Nielsen, K. W. og Pallesen, L. N. (2024). Når små børn leger – og den voksne leger med. Dafolo
Pyle, A., & Danniels, E. (2017). A continuum of play-based learning: The role of the teacher in play-based pedagogy and the fear of hijacking play. Early Education and Development, 28 (3), 274-289. https://doi.org/10.1080/10409289.2016.1220771
Schmidt, C H. og Slott, M. (2021). Et praksissprog for leg en undersøgelse af daginstitutionspædagogers forståelser af og sprog for børns leg. Danske Professionshøjskoler
Schmidt, C. H., & Nielsen, M. S. (2021). Pædagogisk refleksion over legens rolle i dagtilbud: Et kritisk perspektiv. Pædagogisk Tidsskrift, 45 (3), 22-37.
Sommer, D. (2020). Leg – en ny forståelse. Hans Reitzels Forlag.
Sutton-Smith, B. (1997). The ambiguity of play. Harvard University Press.
Weisberg, D. S., Hirsh-Pasek, K., & Golinkoff, R. M. (2013). Guided play: Where curricular goals meet a playful pedagogy.
Mind, Brain, and Education, 7 (2), 104-112. https://doi.org/10.1111/mbe.12015
Winther-Lindqvist, D. (2020). “Kort og godt om leg”. Dansk Psykologisk Forlag
Zachrisen, B. (2015). Lekelyst i Barnehagen. Universitetsforlaget
