DLD står for "Developmental Language Disorder". Og det er også det begreb, man anvender i international forskning. På dansk bruges betegnelsen "udviklingsmæssig sprogforstyrrelse".
Det anslås, at mindst 7 % af børnene på en årgang har DLD. Det gør DLD til en af de hyppigste udviklingsvanskeligheder – lige så udbredt som læsevanskeligheder og mere udbredt end autisme.
Børn med DLD har vedvarende vanskeligheder med at tilegne sig, forstå og producere sprog. Det kan påvirke børnenes deltagelsesmuligheder i leg, sociale samspil og relationer. Og i skolealderen kan det påvirke indlæring i alle fag samt evnen til at lære at læse og skrive.
Tidlig indsats er afgørende
DLD er med andre ord en livslang vanskelighed med at lære sprog.
Konsekvenserne af vanskelighederne kan dog mindskes, hvis tegnene på DLD bliver identificeret tidligt, og børnene også får den rette hjælp i en tidlig alder.
Men det forudsætter selvfølgelig, at særligt du, der arbejder med børn i dagtilbudsalderen kender tegnene på DLD, så du bliver i stand til at opdage, hvis et barn er i risiko for at have DLD.
Undersøgelse: Pædagoger mangler viden om DLD
Desværre viser flere internationale undersøgelser, at pædagogisk personale mangler den nødvendige viden for at kunne identificere børn med DLD og efterfølgende støtte dem bedst muligt.
I VIA har vi lavet en undersøgelse, som peger på samme tendens blandt danske pædagoger.
Konkret gennemførte vi i foråret 2024 en spørgeskemaundersøgelse blandt 155 deltagere på konferencen ”Sprogpædagogik i hverdagen”. Vi spurgte blandt andet, om deltagerne kendte til DLD. Ud af i alt 50 besvarelser havde kun halvdelen hørt om DLD inden konferencen.
I undersøgelsen bad vi også deltagerne svare på, om de kendte de tidlige tegn på DLD – og hvis de gjorde, skulle de skrive de tegn, som de hver især vurderede som de typiske i forhold til DLD. Halvdelen svarede, at de ikke kendte tegnene – og de øvrige gav bud, som peger i vidt forskellige faglige retninger.
Så selvom vores undersøgelse kun dækker et meget lille udsnit af pædagogerne i Danmark, viser den, at pædagogerne mangler vigtig viden og kompetencer til at møde børn med DLD.
Opmærksomhed på børnenes sproglige udvikling
Hvordan kan du som pædagog opdage, at et barn har DLD?
Det kan være kompliceret at identificere de børn, der har DLD. Det skyldes bl.a., at der ikke er ét tegn, som altid er til stede. Samtidig ved vi, at ’symptomerne’ skifter karakter over tid. Det vil sige, at de tegn, der er hos det toårige barn med DLD, adskiller sig fra det, vi ser, ved barnet i fx 5-årsalderen.
Forskningen peger også på, at børn med DLD er forsinket i deres sproglige udvikling, og det er oftest også noget, som forældrene kan genkende. I mange tilfælde har forældrene til børn med DLD tidligt i barnets udvikling bemærket eller direkte været bekymret for deres barns sproglige udvikling.
Hvornår der er tale om sprogforstyrrelse, og hvornår det blot er en forsinkelse, kan være vanskeligt at afgøre som pædagog. Derfor er det vigtigt, at du og dine kolleger er godt rustede til at følge børnenes sproglige udvikling over tid og ved, hvornår udviklingen forløber atypisk eller er forsinket.
12 tegn du kan holde øje med
I Danmark er det (audio)logopæder, der kan stille diagnosen DLD. Men den pædagogfaglige observation kan være første skridt til en afdækning af barnets vanskeligheder og behov – selvfølgelig i tæt samarbejde med barnets omsorgspersoner og den kommunale logopæd.
Her er nogle af de tegn, som du kan være opmærksom på. Listen er ikke udtømmende:
1. Barnets pludreudvikling er forsinket
2. Barnets sproglige og kommunikative udvikling er forsinket og præget af manglende progression
3. Barnet deltager meget begrænset i interaktion og kommunikation – og reagerer sjældent på talt sprog
4. Barnet er forsinket i sin sproglige udvikling, og det påvirker barnets kommunikation og deltagelsesmuligheder fx i leg med jævnaldrende
Med udgangspunkt i barnets alder, kan du være nysgerrig på følgende:
5. Barnet ved 2-3 årsalderen
- viser begrænset interesse for at kommunikere og respondere i interaktion og kommunikation
- bruger endnu ikke ord som del af sit formelle sprog
6. Barnet ved 3-4-årsalderen
- er endnu ikke begyndt at anvende bøjningsendelser til navneord fx biler, eller fars bil
- anvender korte sætninger (barnets længste sætninger er bestående af to ord fx “Mor med”)
- har svært ved at forstå simple beskeder
7. Det 4-5-årige barn
- danner ytringer med højst tre ord
- har svært ved at sætte ordene sammen i den rigtige rækkefølge
- har svært ved at forstå indholdet, når andre taler (sprogforståelsen er påvirket)
8. Det 5-6-årige barn
- har svært ved at opbygge en sammenhængende historie fx fortælle, hvad der er sket ude på legepladsen
- er udfordret på at forstå sprog (det kan fx komme til udtryk ved, at barnet har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt eller læst højt)
- har meget svært ved at følge eller huske talte instruktioner
9. Har svært ved at huske og følge flere instruktioner på samme tid (jo flere ord du bruger, jo flere ord skal barnet huske og bearbejde
10. Har svært ved at forstå flerstavelsesord (og selv bruge dem)
11. Har svært ved at lære nye ord og huske dem (har svært ved at genkalde ord fra langtidshukommelsen)
12. Har svært ved at anvende ordenes korrekte bøjningsendelser
Afslutningsvis er det vigtigt at fremhæve, at der er stor individuel variation i forhold til hvilke sproglige delområder, der er mest påvirket hos den enkelte.
7 strategier du kan bruge i dit arbejde
Spørgsmålet er så, hvordan du som pædagog kan hjælpe børn med DLD?
Det kan du blandt andet gøre ved at arbejde understøttende med barnets sprog i hverdagen både før-, under og efter udredning. Her er syv strategier, du kan tage udgangspunkt i:
1. Hjælp til at opbygge viden om ord
Børn med DLD har svært ved at fastholde og bearbejde sproglige information. Derfor vil det ikke altid være nok bare at gentage ord/sætninger. Barnet har ofte brug for, at du anvender eksplicitte strategier, som er med til at give barnet viden om ordet.
Når du fx ´taler rundt om´ ordet, fremhæver ordets betydning, funktion, lyd, og hvordan ordet kan optræde i en sætning, er det eksempler på understøttende strategier, som hjælper barnet. Du kan med fordel samtidig benytte visuelt materiale for at støtte barnets bearbejdning.
2. Indgå i leg med jævnaldrende
Børn med DLD kan have vanskeligt ved at indgå i leg med jævnaldrende. Derfor kan det være en hjælp, at du som voksen guider legen, så barnet med DLD får mulighed for at være sprogligt deltagende.
3. Understøt sprogforståelsen
Ved at anvende konkrete genstande, som børnene kender, kan du visualisere forskellige ord fx i forbindelse med højtlæsning og samtaler. Det er med til at understøtte barnets sprogforståelse. Samtidig kan du med fordel sænke taletempoet, så barnet kan nå at bearbejde sproget og tage sin tur i samspillet.
4. Sproglige input
Børn med DLD bearbejder sproglige input mere usikkert og langsommere end jævnaldrende. Derfor kan du med fordel være opmærksom på barnets forståelse og tilbyde barnet det sproglige input på en ny måde, hvis barnet har behov for det.
5. Sprogligt stillads
Hvis barnets sætninger er mangelfulde eller svære at forstå for andre, kan du udbygge og fortolke det, barnet siger. Siger barnet fx ”hun id mere”, kan du som pædagog omformulere til ”hun gider ikke mere” og udbygge ”nej hun er blevet for træt til at lege fange, hun gider ikke mere”. Ved at gøre det, giver du barnet et sprogligt stillads, som det kan læne sig op ad.
6. Specialiserede indsatser
Børn med DLD har behov for specialiserede indsatser som bl.a. kan varetages ved, at logopæden arbejder med barnet 1:1 men oftest vil det også være forældre og pædagogisk personale, der udfører indsatsen og vejledes af logopæden.
7. Fokus på barnets behov
Indsatsen bør altid tilrettelægges og tage udgangspunkt i det enkelte barn og familiens behov, ressourcer mv.
Kilder
- Bishop, D. V. M., Snowling, M. J., Thompson, P. A., Greenhalgh, T., & Catalise-consortium. (2017). Phase 2 of CATALISE: a multinational and multidisciplinary Delphi consensus study of problems with language development: Terminology. Journal of Child Psychology and Psychiatry.. doi:10.1111/jcpp.12721. http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jcpp.12721/full
- Christensen, R., (2022). Sprogudvikling hos børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. I: Kjærbæk, L., & Thomsen, D.B., Børns Sprogtilegnelse. Sprogudvikling hos danske børn i alderen 0-6 år.1 bogklubudgave 1. oplag. S. 217-223. Forfatterne og Frydelund. Gyldendals Bogklubber.
- Esbensen, A. (2021). Arbejdshukommelse og sproglig udvikling hos børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser – indsigter fra kognitiv bearbejdning til forståelsen af sociale fællesskaber. I: Thomsen, P. At udvikle et sprog. Tomasellos børnesprogsforskning i en dansk kontekst. 1. udgave, 1. oplag. S. 239-253. Dafolo A/S og forfatterne.
- Jensen, de López, K. & Knudsen, H.B.S. (2023). Kort & Godt: Sprogforstyrrelsen DLD. 1 udgave 1 oplag. Dansk psykologisk forlag
- McGregor, K., Newmann, R., Reily., Capone, N. (2002) Semantic Representation and Naming in Children With Specific Language Impairment. Journal og Speech and Language, and Hearning Research.
- Motsch, H.J & Ulrich, T., (2012). Effects of strategy therapy ‘lexicon pirate’ on lexical deficits in preschool age: A Randomized controlled trial. Child Language Teaching and Therapy. Vol 28 (2) s. 159-175.
- Norbury, C. F., Gooch, D., Wray, C., Baird, G., Charman, T., Simonoff, E., … Pickles, A. (2016). The impact of nonverbal ability on prevalence and clinical presentation of language disorder: evidence from a population study. Journal of Child Psychology and Psychiatry.
- Raising Awareness of Developmental Language Disorder: https://radld.org/
- Nationalt Videncenter for ordblindhed og andre læsevanskeligheder: https://nvol.dk/sprogforstyrrelsen-dld/
Fakta om undersøgelsen
- Spørgeskemaet blev udleveret til 155 kursister på VIAs konference Sprogpædagogik i hverdagen i foråret 2024 og efterfølgende sendt ud via mail til kursisterne og delt på LinkedIn.
- Der er i alt indhentet 50 besvarelser. Heraf har 19 tilkendegivet, at de er pædagoger, 23 at de er pædagoger med enten sprogvejlederuddannelse eller sprogpædagogfunktion, 8 at de er dagtilbudsledere, konsulenter eller pædagogiske ledere.
- I spørgeskemaet ønskede vi at undersøge, om pædagogerne oplever, at de har den nødvendige viden til at ’spotte’ børn i risiko for DLD. Vi bad derfor pædagogerne svare på, om de kendte de tidlige tegn – og hvis de gjorde, skulle de skrive de tegn, som de vurderede, er mest betydningsfulde. Halvdelen svarede, at de ikke kendte tegnene – og de øvrige gav bud, som peger i forskellige faglige retninger.
- Overordnet kan vi konkludere, at der blandt pædagogerne i undersøgelsen mangler viden om, hvad de kan kigge efter i relation til den udviklingsmæssige sprogforstyrrelse DLD. Og samtidig mangler de også viden om, hvordan de pædagogisk kan støtte de børn, der er i risiko for DLD.
- Det er vigtigt at pointere, at resultaterne ikke siger noget om, hvordan det ”står til” med udbredelse af viden om DLD generelt blandt pædagoger. Resultaterne skal tolkes med stor forsigtighed. Det forventes ligeledes også, at der kan være kommunale forskelle.
- Ønsker du at vide mere om de konkrete spørgsmål og resultater i undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Julie Hjorth Ingstrup, som har lavet undersøgelsen. Skriv til Julie på: jing@via.dk
Mere viden om DLD?
Er du interesseret i at vide mere om DLD og andre sprogforstyrrelser?
Så kan du med fordel holde øje med VIAs kompetence- og videnscenter for pædagogisk arbejde med sprog (KOMPAS). Her arbejder vi løbende med at udvikle viden og kompetenceforløb, så du og dine kolleger inden for det sprogpædagogiske felt har de bedste forudsætninger for at lykkes.
