Det er en styrke at være et flersproget barn
Et flersproget barn i dagtilbud er i gang med at lære mere end ét sprog på samme tid. For nogle flersprogede børn er det helt uproblematisk. De snakker, skifter sprogkoder og blander måske deres sprog, hvis den, de taler med, også mestrer flere sprog. For andre børn kræver det en særlig indsats fra både pædagoger og forældre. At lære to sprog på én gang er krævende, og det kræver opmærksomhed på de sproglige læringsmiljøer, barnet indgår i. Det kræver en opmærksomhed hos forældrene, og det kræver en opmærksomhed hos dig, der er pædagog eller dagplejer og har børnene så mange af deres vågne timer.
At kunne flere sprog er en ressource, og flersprogethed er ikke i sig selv årsag til bekymring. Det at have flere sprog er en styrke. Det gælder barnet, der har en tysk far og en dansk mor, og som taler begge sprog alderssvarende. Og det gælder barnet, der har arabisk som hjemmesprog og møder dansk som andetsprog i vuggestuen, børnehaven eller dagplejen. Begge børn har sproglige ressourcer, de kan trække på. Ressourcer, vi har en tendens til at glemme eller ikke anerkende.
I denne artikel vil jeg rette opmærksomheden mod tre områder, der har betydning for det flersprogede barns sproglige udvikling og trivsel i dagtilbuddet:
- Det gode sprogmiljø
- Dagtilbuddets indretning
- Forældresamarbejde
Det gode sprogmiljø
Hvis barnets sprog skal udvikle sig og blomstre, så kræver det i bund og grund to ting: input af høj kvalitet og gode muligheder for output. Barnet har brug for at høre de nye ord mange gange i mange forskellige, for barnet meningsfulde, sammenhænge, og barnet skal have mulighed for at bruge de nye ord i interessante sammenhænge.
Det betyder, at samtalen bør være i fokus i alle aktiviteter:
- De børneinitierede samtaler
Hav fokus på de børneinitierede samtaler om emner, der fanger og interesserer børnene. Lyt til det, de fortæller, udvid og udbyg. Vær nysgerrig og åben. Stil spørgsmål, der lægger op til refleksion og videre samtale. - Samtaler om bøger
Brug principperne fra dialogisk læsning, tal med børnene om det, I ser på billederne, om det I læser, om måden ordene er skrevet, om handlingen. Lad dem gætte, hvad der sker på næste side, eller hvad der sker med Vitello, efter bogen er slut. - Samtaler om temaer
Hav samtaler om de temaer, I arbejder med. Vær bevidst om, hvilke ord, der er centrale i det valgte tema. Tematiske forløb med sprogligt fokus giver børnene en mulighed for at høre de nye ord mange gange, for at se dem i forskellige sammenhænge og for at deltage i samtaler, hvori ordene indgår som en naturlig del.
Et flersproget barns muligheder for at indgå i meningsfulde samtaler i dagtilbuddet er afgørende for barnets muligheder for at tilegne sig et alderssvarende sprog på dansk. Med de tre ovenstående aktivitetstyper har du grundstenen til et godt sprogmiljø i dagtilbuddet.
De meningsfulde samtaler er også vigtige i børnenes hjem. Et flersproget barn er i gang med at lære flere sprog på én gang, og de har brug for input og output-muligheder på alle deres sprog. Det betyder, at det er en god idé at opfordre forældrene til de flersprogede børn til at tale med deres barn på barnets hjemmesprog og til at læse højt eller fortælle historier på hjemmesproget. Tal om det, de ser, når de går til dagtilbuddet. Tal om den tegneserie, barnet ser. Tal om bogen, de har lånt, eller om maden de spiser. Det er vigtigt, at barnet er omgivet af et godt sprogmiljø både i dagtilbud og i hjemmet. Og det er vigtigt, at begge eller alle barnets sprog bliver stimuleret og brugt. Et godt hjemmesprog er fundamentet for et stærkt dansk som andetsprog.
Indretning af børnehave, vuggestue og dagpleje
Hvis vægge kunne tale - så kunne de givetvis fortælle levende om alle de glade børn og alle de spændende aktiviteter, de hver dag lægger sine beskyttende rammer om. Men hvis jeg går ind i dit dagtilbud på en søndag. Når skamlerne er stillet på bordene, og når udklædningstøjet hænger fint på snoren - kan jeg så se, at I til daglig har børn med rødder i andet end den danske muld? Kan jeg se, at I har børn fra Kina, fra Polen, fra Eritrea, fra Syrien eller fra Norge? Er der ukendt mad med krummelure-skrift i købmandsbutikken? Er der plakater med alverdens alfabeter? Er der en sari ved siden af Elsas kjole? Eller en kalot ved siden af den høje hat? Er der bøger med fortællinger på andre sprog og med en skrift, jeg ikke kan læse? Er der dukker i alle former og farver? Står der velkommen på alverdens sprog ved indgangen, og hænger der flag fra hele verden?
Kan man se, at jeres børn og deres forældre kommer med noget andet og fra noget andet? Kan man se, at I er et dagtilbud, der sætter pris på og er stolte af den mangfoldighed, I rummer? Kan man se, at her er alle velkomne og alle en del af fællesskabet?
Hvis jeg ikke kan se det, så kan de flersprogede børn og deres forældre heller ikke. Og så kommer de let i tvivl om, hvad der har værdi. Og om det, de kommer med, også har værdi.
Forældresamarbejde er afgørende
Samarbejde med forældrene til de flersprogede børn er garanteret noget, I er optaget af og bruger tid på at drøfte. Det er vigtigt. Og det synes ikke altid nemt. Manglen på et fællessprog kan være en forhindring og mangel på gensidigt kendskab kan være en knast.
Hvis jeg skulle komme med nogle bud på opmærksomhedsfelter i forhold til forældresamarbejdet, så ville jeg nævne vigtigheden af, at I:
- Møder forældrene som forældre og ikke som somaliske forældre eller østeuropæiske forældre
- Husker, at gruppen af forældre til de flersprogede børn er lige så forskelligartet som gruppen af forældre, hvis børn har dansk som deres første sprog
- Deler jeres forventninger til dem som forældre, og lytter til deres forventninger til jer og til dagtilbuddet. De kan have mange forskellige erfaringer med pasning af børn uden for hjemmet
- Inviterer dem ind og med. Ikke bare til at lave sambusa til fælles buffet men til at deltage. Fx til at lave mad med børnene. Fortælle historier på andre sprog. Så i højbedet, når I har legepladsdag. Forældrene til de flersprogede børn vil ofte gerne inddrages, men de kender ikke altid rammer og kutyme. Kan I gøre det nemmere for dem at være med?
- Tænker over, hvordan forældremøder organiseres. Er der en tolk? Hvordan er forældrenes muligheder for at deltage og byde ind? Hvem sætter sig hvor? Kan vi blande grupperne? Lave bordkort? Eller kan vi koble den nyankomne familie med en familie med erfaringer med dagtilbuddet?
Det gode sprogmiljø i dagtilbud og hjemmet, det interkulturelle dagtilbud og det ressourceorienterede forældresamarbejde er tre opmærksomhedsfelter, der tilsammen kan sikre det flersprogede barns sproglige udvikling – og trivsel. Hvordan ser det ud hos jer?
Få mere viden om dansk som andetsprog
Savner du pædagogiske metoder inden for dansk som andetsprog til at kvalificere dit arbejde med udvikling af børns kommunikative færdigheder? Så er diplommodulet Andetsprogspædagogik eller diplommodulerne på uddannelsesretningen Sprogvejleder noget for dig. Du kan vælge at tage et enkelt diplommodul, eller du kan sammensætte flere moduler til en hel pædagogisk diplomuddannelse.
På temasiden dansk som andetsprog finder du alle vores tilbud inden for dansk som andetsprog. Du er også altid velkommen til at kontakte Line Thingholm for spørgsmål om dansk som andetsprog eller ønsker til skræddersyede forløb, der passer til netop dit dagtilbud.
Om Line Thingholm
Line er lektor hos VIA University College, og arbejder med efter- og videreuddannelse samt konsulent- og udviklingsopgaver i forhold til dansk som andetsprog. Hun er optaget af lige deltagelsesmuligheder for alle børn, og af undervisning, der understøtter og stilladserer de flersprogede børns læring. Hun er også optaget af, hvordan vi i højere grad kan både anerkende og udnytte de flersprogede børns fulde sproglige repertoire som en kilde til både faglig og sproglig udvikling for det enkelte barn.
