Den styrkede læreplan – et nyt fokus i forældresamarbejdet
Vi ved, at det der har størst betydning for børns udvikling og trivsel i dagtilbud, er læringsfællesskaber af høj kvalitet. Det er der som sådan ikke noget nyt i.
Under Rammer og indhold i ’Den styrkede læreplan’ står der, at et godt forældresamarbejde skal have fokus på ”at styrke barnets trivsel og barnets læring”. Det er der som sådan heller ikke noget nyt i. Eller er der? For koblet til den styrkede læreplan skal forældresamarbejdet om barnets trivsel have sammenhæng til børne- og læringsmiljøet.
Det kan lyde enkelt, men i praksis kræver det nogle metoder og ledelsesgreb at skabe sammenhæng mellem forældresamarbejdet og børne- og læringsmiljøet. Så hvordan kan vi både forstå, skabe og sidst men ikke mindst vise den kvalitative værdi af en tættere kobling mellem forældresamarbejdet og læringsmiljøet? Og hvilke udfordringer stiller det at integrere en sådan kobling i praksis? Det er spørgsmål som vi kommer omkring i artiklen.
Tre perspektiver på forældresamarbejdet
Først skal vi omkring tre perspektiver på forældresamarbejdet, som vi møder i litteraturen om implementering af den styrkede læreplan . De to første perspektiver, jeg nævner, kender de fleste fagprofessionelle i et dagtilbud allerede til.
- Det undersøgende perspektiv: Det første perspektiv kaldes ”det undersøgende perspektiv”. Her mødes forældre og fagprofessionelle med nysgerrighed. Her vender de sammen hver deres oplevelser knyttet til barnets trivsel og udvikling i institutionen.
- Det fagligt informerede perspektiv: Det andet perspektiv kaldes ”det fagligt informerende perspektiv”. Perspektivet relateres til fagprofessionelles vejledning og rådgivning ift. børns trivsel og udvikling på hjemmefronten.
- Det samskabende perspektiv: Det tredje perspektiv kaldes ”det samskabende perspektiv”. Perspektivet her relaterer sig til et samarbejde mellem fagprofessionelle og forældre om udvikling af læringsmiljøet.
Men hvordan bruger vi det samskabende perspektiv i praksis? Hvordan kan vi konkret opbygge et fælles fokus på barnets interesser og perspektiver knyttet til det børneliv der leves i dagtilbuddet? Og for den sags skyld også i forskellige andre børne- og læringsmiljøer i en kommune? Det er her, vi kan koble udvikling af læringsfællesskaber til begrebet ’samskabelse’.
’Samskabelse’ - ny inspiration til at udvikle børne- og læringsfællesskaber Når vi skal forstå det samskabende forældreperspektiv, skal vi være opmærksomme på, at der i begrebet ’samskabelse’ kan være tale om to forskellige grundantagelser som ser forskelligt på værdien, der skal komme ud af at samskabe.
Begrebet ’samskabelse’ kan nemlig have rødder i økonomisk teori eller i sociologisk netværksteori .
Når samskabelse inspireres fra de økonomiske rødder, skabes der værdi, når forældre fx maler legehuse og syr udklædningstøj ud af gamle gardiner eller passer børnene, når personalet er på medarbejderseminar. I det lys handler det fx om at supplere eller overtage dele af velfærdsproduktionen.
Når samskabelse inspireres med rødder i sociologisk netværksteori skabes der værdi på baggrund af den kreativitet der sættes i spil, når fagprofessionelle, forældre og dagtilbudsledere sammen udvikler læringsfællesskaber i dagtilbud. Det er igennem hele processen, fra sammen at undersøge problemfelter, designe strategier og beslutte nye handlinger der skal afprøves, at der skabes værdi og børne- og læringsfællesskaber i dagtilbud, hjem og i kommune udvikles.
Samskabelse er både arbejdslørdage og opgaver om kreativ læring
Når vi taler om samskabelse, kan samskabelse altså både handle om arbejdslørdage og arrangementer med definerede opgaver og også om kreativ læring. I kreativ læring er der tale om en problemopløsende læringsproces, hvor viden opdages, bearbejdes og stykkes sammen på nye måder i samspil med andre og med sammenhæng til aktuelle udviklingsspørgsmål . Det kan f.eks. være et spørgsmål om, ”hvordan skabes et mere inkluderende børne- og læringsfællesskab på legepladsen”? Og det er her, vi befinder os, når fagprofessionelle og forældre sammen skal udvikle læringsfællesskaber i dagtilbud.
Hvordan de kreative læringsprocesser kommer til at tage form vil afhænge af, hvordan fagprofessionelle, forældre og leder arbejder med at give de kreative læringsprocesser retning.
Kreativ læring i dagtilbud
Man kan spørge om der ikke altid har været kreativ læring i dagtilbud? Hvad nyt kommer der ud af en kobling mellem udvikling af børne- og læringsfællesskaber, samskabelse og kreativ læring?
”Det nye” for de fagprofessionelle
I et fagprofessionelt perspektiv vil svaret nok være noget i retning af: ”Vi arbejder med kreativ læring. Vi har ikke andet i en hverdag fyldt med børns forskellige behov og masser af pædagogiske mål”. Det nye for fagprofessionelle er derfor ikke at arbejde med kreativ læring som middel til udvikling af det pædagogiske arbejde.
Det nye er at få kreativ læring bragt ind i forældresamarbejdet - som middel til et fælles udviklingsarbejde. Når vi skal samskabe her, er en af udfordringerne at lægge de pædagogfaglige forventninger om at enhver skal passe sit langt væk. Der må nemlig arbejdes på at opbygge en gensidig forståelse for, at forældre og fagprofessionelle har forskellig viden, der kan sættes i spil.
Udfordringen er da, at få udviklet et fælles fokus på den kreative læringsproces. Opmærksomheden må da flyttes fra enkelt personers viden til læringsprocessens bevægelse, så viden bliver opdaget, bearbejdet og kommer til at gavne det børneliv der leves i og på tværs af forskellige børne- og læringsmiljøer.
”Det nye” for forældrene
I et forældreperspektiv vil svaret sikket være: ”Vi har da masser af ideer til, hvad vi kunne ønske os ift. vores barns trivsel og læring”. Det nye for forældrene er derfor ikke få ideer men at sætte dem i spil sammen med andre.
Udfordringen bliver her at få alle forældre inddraget og at sætte individuelle forældreønsker under lup i et børne- og læringsperspektiv, så alle børn kan få glæde af det samskabende forældresamarbejde.
”Det nye” for lederen
I et ledelsesperspektiv er svaret måske, at kreativ læring er et velkendt fænomen i ledelse, da der er masser af organisatoriske paradokser, der stiller krav om udforskning og kritisk refleksiv handling i praksis.
Her er udfordringen bl.a. at håndtere paradokser mellem forudsigelighed og uforudsigelighed. Dels er der tale om, at en strukturel rammesætning skal organiseres - med de hensyn til vilkår og betingelser det kræver - samtidig med at der skabes muligheder for at nye ideer kan realiseres. Det kræver proces-håndteringsstrategier.
Du skal også som leder kunne forstå, se og være deltagende i de kreative læringsprocesser og samtidig lede retningen i dem. Det duer ikke, at det kun er deltagerne der sætter deres viden i spil. Lederen må også kunne bidrage med sin viden, så samspillet mellem deltagerne i de kreative læringsprocesser understøttes og der skabes sammenhæng til udvikling af børne- og læringsfællesskaberne.
For at det kan ske er der behov for nogle ledelsesprincipper og nogle metode, der kan sikre et fælles ansvar, så alle i samarbejdet lader sig påvirke af og får ønsker om at påvirke de kreative læringsprocessers forløb.
En ny ledelsesmodel - med fokus på at skabe og effekten af et nyt samarbejde
Der snakkes sikkert allerede en del om børne- og læringsmiljøet i det enkelte dagtilbud til forældre- og forældrebestyrelsesmøder. Her er det vigtigt at huske, at forældresamarbejdet skal forbindes til den styrkede læreplan. Det handler om at skabe et fællesskab omkring at opdage, bearbejde og skabe viden sammen, så der sker udvikling af forskellige børne- og læringsmiljøer. Det handler ikke om at få forældre til at overtage det pædagogiske ansvar.
Det indebærer, at forældre, fagprofessionelle og ledere tager på nysgerrig opdagelse i den pædagogiske hverdag og i forskellige andre børne- og læringsmiljøer, der er i en kommune. Med andre ord, I skal med fælles hjælp indsamle materiale, som fortæller noget om børns interesser, perspektiver og fællesskaber knyttet til det børneliv, der leves i og på tværs af børne- og læringsmiljøer. Når I skal i gang, kan I hente inspiration fra principperne i ’den kreative læringsproces’ jf. modellen herunder.
Model: Den kreative læringsproces
Princip 1 - problemdefinering
Det første princip handler om at få skabt et fælles fokus gennem en samarbejdende problemdefineringsproces. I skal altså have spottet udfordringerne.
Her skal der organiseres muligheder for at fagprofessionelle og forældre kan drøfte og undersøge deres tvivl knyttet til børnelivet i konkrete børne- og læringsmiljøer. Hertil opstår der et behov for en afsøgning af, hvilke metoder der egner sig til at undersøge tvivlsspørgsmål i børnenes perspektiv.
Derpå må deltagerne med hinanden vælge og aftale, hvad der konkret skal undersøges, hvordan metoderne skal anvendes samt hvor og hvornår, det er hensigtsmæssigt at anvende dem.
Efter at have været på opdagelse i konkrete børne- og læringsmiljøer skal der være muligheder for, at fagprofessionelle, forældre og leder kan undersøge det indsamlede materiale sammen. Det indebærer, at der skal vælges nogle meningsgivende referencer at drøfte materialet på baggrund af, så dialogerne ikke domineres af personlige holdningsudvekslinger. Referencerammer kan fx være begreber ift. at forstå, hvordan børns leg understøttes og kan understøttes på forskellig vis i ”eksplorative”, ”fortællende” eller ”forbundne” samspil med voksne .
Princip 2 – design af nye strategier
Når konkrete udfordringer er spottet, skal der designes nye strategier for handling. Det er det som opgaven i modellens 2. princip går ud på.
Det er her afgørende, at strategierne for handling designes sådan, at alle involverede bliver demokratisk deltagende i den kreative læringsproces. Til det bliver der brug for metoder fra f.eks. Social design tankegangen, som kan understøtte samspillet imellem deltagerne.
I den forbindelse skal den eller de der står for faciliteringen huske at have opmærksomhed på at lede og organisere retningen i de kreative læringsprocesser, så der skabes sammenhæng mellem de forskellige faser i modellen.
Princip 3 – afprøvning og evaluering
Den kreative læringsproces slutter ikke her men fortsætter ved, at processens forløb og virkningerne af den evalueres. Det er her, deltagerne opnår en dybere forståelse for betydningen af at udføre fælles udforskende refleksive undersøgelser og handlinger. En forståelse de vil kunne tage med sig fra samarbejdet i fællesskabet og bruge i mange andre sammenhænge.
Når udviklingen af børne - og læringsmiljøer inspireres af de sociologiske netværksskabende rødder i samskabelsesbegrebet koblet til en kreativ læringsforståelse, vil den værdi der skabes være værdien på og renterne af en fælles læringskonto.
På den måde skabes der udvikling af børne- og læringsfællesskaber i dagtilbud, hjem og kommuner gennem et nyt kreativ læringssamarbejde mellem fagprofessionelle, forældre og ledere.
Samskabelses-begrebet kan altså bruges som inspiration til at forstå at det er igennem kreative læringsprocesser, at der konkret kan opbygges et fælles fokus på barnets interesser og perspektiver knyttet til det børneliv der leves. Derved bliver det muligt at skabe og vise værdien af en tættere kobling mellem forældresamarbejdet og læringsmiljøet i den styrkede pædagogiske læreplan.
Kilder
- Lund B. P og Mikkelsen M. (2018). Muligheder og dilemmaer i forældresamarbejdet. I: Mortensen H. T. og Næsby T. (red.). Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik
- https://www.lederliv.dk/artikel/en-ny-entreprenant-uddannelsesrejse
- Larsen-Nielsen I.M. (2018). En rejse i kommune 3.0: Et nyt uddannelsesperspektiv og et nyt læringspartnerskab. I: Sprogøe J., Davidsen Munkholm H. og Boelsmand J. (red.) At begribe og gøre. Frydenlund Academic
- Larsen-Nielsen, I.M. En entreprenant ny uddannelsesrejse, Lederliv, april 2017
- Se f.eks. Dansk Center for Undervisningsmiljø: https://dcum.dk/shop/materialer/dagtilbud
- Mehlsen C. Legerig læring og lærerig leg. Bakspejlet, Danmarks Evalueringsinstitut, 2016
- Lysager M. og Larsen-Nielsen I.M. Design af samskabelse i fremtidens kommuner. I: Hulgaard E. Juul-Olsen M. og Nielsen Ellemann E. (2016). Samskabelse og social entreprenørskab: en casebaseret grundbog til professionsuddannelserne.
