Artikel

Mere fagsprog i grundskolen – men hvordan?

Et fag skal læres gennem sproget, men hvad vil det egentlig sige? Og hvordan ser det ud i din undervisning?

Mere fagsprog i grundskolen – men hvordan?

Sproget er nøglen til viden. Sproget er nøglen til nye fagområder. Nye fagområder åbner nye verdener og med nye verdener følger et helt nyt ordforråd. For de flersprogede elever skal det nye fagsprog oven i købet læres samtidig med et dansk som andetsprog.

Fagene er fyldt med fagbegreber, med fagudtryk og med førfagligt ordforråd. Fagbegreberne står i kø. Eleverne skal lære om alt fra tektoniske plader til grifler, fra snit til hældningsgrad og fra præstestyre til diagonal. Eleverne skal beregne, berette og beslutte. De skal referere, regne ud og relatere til.

Vi ved, at med nye emner følger nye ord. Og som lærer, giver vi de nye ord opmærksomhed. Vi forklarer de flersprogede elever, hvad ordene betyder. Vi googler og finder billeder som visuel støtte, og vi finder støtte i deres andre, stærke sprog. Men hvordan sikrer vi os, at eleverne tilegner sig fagets nye sprog? Hvordan bliver ordene til elevernes egne?

Sprog skal læres ved at bruge det!

Faget læres gennem sproget, og det er vigtigt, at eleverne forstår de nye fagbegreber. Men fagbegreberne læres ikke ved, at vi forklarer, hvad de betyder eller viser billeder. Det er ikke nok. Fagbegreberne skal bruges! Eleverne skal tvinges til at bruge de ord, som du har besluttet, de skal lære. De skal opmuntres, presses, stilladseres. Vis dem, hvordan fagsproget opfører sig. Hvordan man formulerer sig fagligt i lige netop dit fag og på dit klassetrin. Og bed dem gøre det samme.

Mere fagsprog i grundskolen, men hvordan?

Det ikke nok, at eleverne bliver i de receptive færdigheder, hvor de læser de nye ord, eller lytter til dem, når du forklarer eller når I ser film. De skal selv bruge ordene. De skal være ’sprog-producenter’.

De skal samtale og de skal skrive! Og det skal de gøre ved hjælp af fagsproget. På den måde bliver de nye begreber repeteret og brugt til noget. Brugt til diskussion og til formidling.

Når eleverne formidler bliver det tydeligt for dig, om de har forstået det nye fagstof. Og det bliver ikke mindst tydeligt for eleverne selv, om de har forstået. Man kan ikke formidle noget, man ikke har forstået.

Fyld dine timer med sproglige aktiviteter

Dine timer og dine forløb skal være som en perlerække af sproglige aktiviteter. Det betyder ikke, at du kan glemme alt det, du plejer at lave med eleverne. Det er garanteret både lærerigt, effektivt og spændende. Men det betyder, at du skal tilrettelægge din undervisning, så eleverne i endnu højere grad får mulighed for at bruge det nye fagsprog.

Du kan for eksempel:

  • lade eleverne producere deres egne ordkort, så nye fagbegreber skrives på papkort eller i flerkolonnenotater. Ordkortene kan bruges til ’gæt et ord’ eller huskespil med ord og forklaringer som matchende sæt. Flerkolonnenotatet er elevernes udvidede ordliste og til deres forklaringer af ordet kan med fordel føjes en kolonne, hvori eleverne kan skrive ordet på andre sprog, de kender.
  • bede eleverne forklare en given opgave for sidemanden inden de går i gang.
  • arbejde systematisk og vedholdende med opsummeringer. Opsummeringer af det du lige fortalte, opsummeringer af videoen I så eller opsummeringer af den tekst I lige har læst et afsnit i. Opsummering lægger op til at bruge de introducerede fagbegreber. Og det er umuligt at opsummere, hvis man ikke har forstået.
  • altid slutte af med en formidlingsopgave. Den kan være skriftlig eller mundtlig, men fælles for alle opgaver er, at fagsproget er det bærende. Og at eleverne får den tilbage med bud om at omskrive, hvis fagbegreberne mangler.

Hjerte, lunger, kranspulsåre og luftrør

Faget er fyldt med fagsprog! Hvert fag og hvert emne har en ny række fagbegreber, der skal læres og øves og huskes og trænes. Men lige før fagbegreberne ligger det førfaglige ordforråd. Eleverne skal beregne, berette og beslutte.

Hjertet pumper. Kranspulsåren tilfører ilt til hjertet. Disse ord hører ikke til bestemte fag eller til bestemte emner. Disse ord bruges på tværs af emner og fag. Og typisk føler ingen sig ansvarlig for at sætte dem på dagsordenen. De står i skyggen af de svære fagbegreber. De er usynlige. Og usynlige ord læres ikke.

Derfor skal eleverne ikke bare producere fagsprog. De skal producere fagsprog i hele sætninger. Når de skal opsummere, når de skal forklare, når de skal formidle, så skal det foregå i hele sætninger. For med hele sætninger sikrer vi os, at eleverne bruger det førfaglige ordforråd, der naturligt hører til fagbegreberne og til det faglige emne, I arbejder med.

Gælder det så kun de flersprogede elever?

Nej, heldigvis gælder det alle! Alle elever profiterer af en undervisning med øget fokus på fagets sprog, men det er absolut, bydende nødvendigt, at din undervisning er sprogbaseret, hvis de nyankomne, flersprogede elever skal have et fagligt udbytte af din undervisning! Og det gælder al undervisning – både i grundskole, på ungdomsuddannelser og på erhvervsskoler.

Den sprogbaserede undervisning er til gavn for alle, men en nødvendighed for de elever og kursister, der ikke har dansk som deres første sprog.

Få mere viden om sproglig udvikling i dit fag

Læs om Sproglig udvikling i dit eget fags vejledning og læseplaner.

Find vejledningen til Sproglig udvikling

Læs Viden om sprog og læsekompetencer hos tosprogede børn

Om Line Thingholm

Line er adjunkt hos VIA University College, og arbejder med efter- og videreuddannelse samt konsulent- og udviklingsopgaver opgaver i forhold til dansk som andetsprog. Hun er optaget af lige deltagelsesmuligheder for alle elever, og af undervisning, der understøtter og stilladserer de flersprogede elevers læring. Hun er også optaget af, hvordan vi i højere grad kan både anerkende og udnytte de flersprogede elevers fulde sproglige repertoire som en kilde til både faglig og sproglig udvikling for den enkelte elev.

Mere inspiration

Evaluering af pædagogisk praksis - fra tanke til handling

Evaluering i dagtilbud: Hvordan agerer du evaluator i egen praksis, og hvilke faldgruber er der? Få svarene i denne artikel.

Gå til siden

Neuropædagogik - brug viden om hjernen i dit pædagogiske arbejde

Hvad er neuropædagogik? Og hvordan er neuropædagogik som en pædagogisk tilgang relevant for dit pædagogiske arbejde? Det får du konkrete bud på her.

Gå til siden

5 grunde til at blive praktikvejleder for pædagogstuderende

Vil du være med til at uddanne dygtige pædagoger til dit fag? Så er en praktikvejlederuddannelse for dig. Læs 5 grunde til at blive praktikvejleder.

Gå til siden

Pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejde i dagplejen

Her får du fire inspirerende film, du kan bruge i dagplejen til at understøtte arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejdet.

Gå til siden