Mistrivslen stiger blandt børn og unge. Det viser bl.a. VIVEs rapport Børn og unge i Danmark og Skolebørnsundersøgelsen. Begge undersøgelser er fra 2022 og viser, at den mentale mistrivsel findes i alle lag i samfundet. Det er altså børn fra alle kår og også børn fra ressourcestærke familier, der rammes af strukturelle samfundsmæssige ændringer, præstationskultur og accelerationen i samfundet. Det har stor indvirkning på deres hverdag.
Tendensen har været stigende i flere år, og det er selvfølgelig også noget, som landets sundhedsplejersker mærker i den professionelle kontakt med børn og unge mennesker, bekymrede forældre og samarbejdspartnere på skolerne.
Denne virkelighed kan sundhedsplejerske Anne Juul Lorentzen fra Aabenraa Kommune nikke genkendende til:
”I mit arbejde som skolesundhedsplejerske møder jeg rigtig mange børn og unge i mental mistrivsel, og jeg oplever, at der især er sket en forværring efter coronanedlukningerne. I Aabenraa Kommune følte vi, at vi manglede ny viden på området, for bedre at kunne hjælpe de her børn og unge. Derfor var vi to skolesundhedsplejersker, der fik lov at komme afsted på efteruddannelse med afsæt i netop mistrivsel”.
Efteruddannelsen, som Anne og hendes kollega har taget, er diplommodulet Børn og unge i sundhedsvæsnet - unges mentale trivsel. Diplommodulet udbydes af VIA University College, hvor særligt sundhedsplejersker i udskolingen er målgruppen, og børn og unges mistrivsel er på skemaet.
Skolesundhedsplejersker har afgørende rolle
Hanne Dam, lektor hos VIA University College, har en socialfaglig baggrund og underviser på diplommodulet Børn og unge i sundhedsvæsnet - unges mentale trivsel. Hun mener, at sundhedsplejersker har en særlig styrke og en afgørende rolle ind i mistrivselsproblematikken:
”En af sundhedsplejerskernes styrker er, at de arbejder i det almenfaglige, og med det mener jeg, at alle elever møder skolesundhedsplejersken som en voksen professionel igennem deres skoleliv. Derfor føler børn og unge ikke, at der er noget ’unormalt’ med dem, hvis de skal snakke med sundhedsplejersken. Det er vigtigt fordi, at børn og unge spejler sig i hinanden, og det betyder meget for dem, at de ikke føler sig anderledes,”, siger Hanne og fortsætter:
”I samfundet bliver mistrivsel blandt børn og unge pakket ind i psykiatriindsatser, gratis psykologhjælp og barnets lov, og det er et problem, fordi vi får stigmatiseret den her store gruppe af unge, som mistrives. Psykiatriindsatser er kun en del af løsningen. Mistrivslen er så udbredt, at almenområdet skal kunne håndtere den begyndende mistrivsel. Og her har sundhedsplejerskerne på skolerne fagligheden og rollen til at gøre en meget stor forskel både individuelt og tværprofessionelt med de rette kompetencer, små greb og afgrænsede indsatser”.
Efteruddannelse med fokus på udfordringerne på skolerne
Diplommodulet for sundhedsplejersker er tilrettelagt med udgangspunkt i sundhedsplejerskernes praksis og hverdag på skolerne – samt de problemstillinger, som de møder herude.
”Sundhedsplejen arbejder ind i en målgruppe, hvor problemstillinger løbende er under forandring. Det er ikke nyt, at ungdomslivet kan udfordre - det nye er omfanget af unge, og måden mistrivslen udvikler sig og kommer til udtryk hos de unge. Og her kan sundhedsplejen med ny viden og kompetencer være en vigtig brik i løsningen på den trivselsproblematik, der synes at præge ungdomskulturen”, siger sundhedsplejerske og adjunkt hos VIA University College Jette Roer Pedersen og fortsætter:
”Tænk på, sundhedsplejens opgave er at forholde sig til ALLE børn og unges sundhed og trivsel – og det er med blik for trivsel i både hjem, skole og fritid. Altså kommer sundhedsplejen hele vejen rundt om elevernes trivsel og hverdag som individer og som grupper. Her har sundhedsplejen en vigtig sundhedsfremmende og forebyggende funktion, og det at have en sundhedspleje på skolerne, der virkelig ved, hvad der er på spil hos børn, unge og deres familier, og som har faglighed og rammer til at hjælpe dem, er afgørende for vores samfund. Derfor skal vi, som efteruddannelsesinstitution, tilbyde sundhedsplejen faglig inspiration, der giver mening helt ind i praksishverdagen og den helt særlige rolle og ansvar, som sundhedsplejen løfter”.
Underviserne Jette Roer Pedersen og Hanne Dam har begge været med til at udvikle diplommodulet. De mener, at det er meget vigtigt, at diplommodulet retter blikket på trivselsproblematikken fra en både sundhedsfaglig og socialfaglig vinkel. For i praksis løses mange problemstillinger tværprofessionelt, og derfor får de studerende viden og værktøjer til at indgå i netop det tværprofessionelle samarbejde omkring de unge - og det med fornyet blik på, hvornår og hvordan sundhedsplejen kan bidrage. En drøftelse der på diplommodulet særligt tager udgangspunkt i Center for Ungdomsforsknings fire kategorier af udsathed blandt unge.
Diplommodulet giver nyeste viden fra både forskning og praksis og omfatter helt konkrete metoder og modeller, der er designet til direkte brug i praksis. Det har de studerende bl.a. erfaret gennem flere mikroprøvehandlinger undervejs i forløbet.
Når efteruddannelse når ud i praksis
Når skolesundhedsplejerskerne selv fremhæver, hvad de har fået ud af at tage det sundhedsfaglige diplommodul, nævner de bl.a. viden om metakognitiv tænkning, kommunikationstænkning, nye øjne på egen rolle og praksis og viden om Ny udsathed:
”Jeg er meget optaget af begrebet Ny udsathed, og hvordan mistrivsel hos børn og unge kan være påvirket af samfund, præstationer og accelerationskrav. Her fik jeg en dybere og mere kompleks forståelse for det liv og den verden, som de unge kan befinde sig i, og de bekymringer, som de går med”, siger skolesundhedsplejerske Majbrit Sangild fra Ikast-Brande Kommune.
Skolesundhedsplejerske Lene Warming fra Aabenraa Kommune har også fået flere ting med sig, og hun mærker en ændring i hendes tilgang og praksis:
”Jeg er gået anderledes til min praksis på baggrund af min nye viden, fordi jeg er bedre forberedt på de emner, der fylder hos de unge som fx SoMe, LGBTQ, alkohol mm - og jeg er nu også klædt på til at tale om emnerne, og jeg afprøver helt konkrete værktøjer som mindmapping og konkrete prøvehandlinger”, siger hun og tilføjer, at hun også føler hun kan gå i en anden dialog med fx lærerne nu:
”Jeg lægger en anden bevidsthed ned over min praksis. Det gælder også i mit samarbejde med samarbejdspartnere, hvor jeg kan være mere overbevisende i min tilgang, bl.a. fordi vi er introduceret ned i evidens, undersøgelse og et lag dybere, så jeg ved, at det, jeg kommer med, er undersøgt. Jeg har også flere vinkler og en bredere pallette at observere min viden ud fra – min vifte er simpelthen blevet større”.
Undervejs observerer Hanne Dam og Jette Roer Pedersen også en udvikling ved de studerende, som gradvis bliver mere og mere reflekterende praktikere, der kiggede på egen praksis og målgruppe gennem ny viden, teorier og metoder. De ser studerende, der modigt prøver nye ting af i praksis, for så at dele erfaringerne med hinanden på VIA University College.
”Vi ser skolesundhedsplejersker, som genfinder deres kernefaglighed i forståelsen af, hvad de kan, og hvad netop de bidrager med, som samarbejdspartnere ikke kan - og som derfor ranker ryggen både overfor lærere, elever og forældre. De bekræftes ganske enkelt i egen funktion og i, hvor særlig den er”, siger Hanne Dam.
Selvhjælp til grublerier: små ændringer gør store forskelle
Flere sundhedsplejersker oplever, at særligt bekymringer og grublerier er noget af det, som virkelig fylder og udfordrer de unges trivsel. De unges tanker er i sig selv ikke forkerte eller bekymrende - det er ofte tanker, der hører sig ungdomslivet til. Men selve tidsforbruget på tankerne kan være problematisk, når det i spirende grad præger de unges trivsel og mentale overskud.
De unge kan derfor have brug for støtte og redskaber til at styre egne tankeprocesser – og herigemmen få en oplevelse af mere kontrol over, hvilke tanker de skal handle på og hvilke der med fordel kan tildeles mindre tid. Her har metakognitiv teori og tilgang, set i et sundhedsfremmende perspektiv, inspireret de studerende:
”Jeg møder mange unge, som bruger meget tid på at gruble og bekymre sig. Her har den metakognitive teori fra undervisningen givet mig rigtig meget. Førhen brugte jeg mere tid på at finde årsag og sammenhænge, og brede det ud og grave ned i det. Nu snakker vi om bekymringerne, og hvis problemet kan løses, skal det løses. Men problemet kan ikke altid løses, og i stedet kan jeg nu hjælpe den enkelte med at sætte grublerierne på pause med små enkle greb som fx tanketoget, når det tager overhånd for dem”, siger Majbrit Sangild fra Ikast Brande Kommune.
Med værktøjet tanketoget hjælpes den unge til at tage aktivt stilling til, om vedkommende vil hoppe om bord på toget og sætte sig, eller om man vil blive på perronen og se tankerne og toget passere for denne gang.
Kollegaer på efteruddannelse giver fælles viden og styrke til ændringer i praksis
Som skolesundhedsplejerske er man ofte meget alene med sine kliniske beslutninger og lederskab ude på de enkelte skoler. Og kommer man hjem med ny viden, kan det også være svært at ændre noget i praksis, hvis man skal løfte det alene. Derfor vælger nogle kommuner at sende flere sundhedsplejersker afsted på samme tid.
”Sundhedsplejen har høj prioritering her, hvor jeg arbejder – og det samme har arbejdet med børn og unge i mistrivsel, hvor det er vigtigt med øget fokus. Derfor var vi tre skolesundhedsplejersker fra samme kommune afsted på efteruddannelse på samme hold. Derudover gik ledelsen og vi sundhedsplejersker og overvejede, om man kunne ændre på den måde, vi strikker vores tilbud sammen? Kunne vi skrue på nogle parametre – og gøre noget andet end det, som vi plejer? Og her har diplommodulet givet os god inspiration og input”, siger skolesundhedsplejerske Marianne Gaardbo Pedersen fra Billund Kommune og tilføjer:
”Og skal man ændre noget i praksis, så er det nemmere at være flere, som tænker i samme baner. Ellers kan man hurtigt komme til kort imod ’det vi plejer’, når man er tilbage igen”.
Kilder
- VIVE: "Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022"
- Skolebørnsundersøgelsen 2022
- Center for ungdomsforskning: Ny udsathed i ungdomslivet
