Artikel

Skærmtid påvirker børn - men hvordan?

Af Torkil Østerbye og Anne Nguyen-Quy

Børn og skærmtid: Hvordan påvirker skærmtid børn mellem 2 og 6 år? Hvilke positive og negative effekter kan der være ved børns skærmtid? Hvornår ser børn for meget skærm? Hvordan påvirker skærmen børns sprog? Og hvad er din rolle som pædagog? Få svarene i artiklen.

Børns skærmtid er ofte til debat – og ofte udskældt. Men der er måske også positive effekter at pege på, når man taler om børn og skærm.

Der er forsket meget i, hvordan først TV og siden tablets og andre skærme påvirker børn, og emnet er undersøgt af både biologer, psykologer og pædagogiske forskere. I denne artikel bliver du klogere på nuancerne i, hvordan skærmtid påvirker børn i alderen 2 til 6 år, og hvilke negative og positive effekter der kan være ved børns skærmtid. Til at illustrere det har vi udviklet en model, som artiklen tager udgangspunkt i:

Figur: Positive og negative effekter ved 2-6 åriges skærmtid

De ydre faktorer er fx søvn, kost, motion og indretning.

Negative effekter:

Negativt udbytte: Barnet kan få et ringere sprog, kognitive og helbredsmæssige udfordringer og ringere legeevner. Læs mere om, hvad for meget skærmtid gør ved børn.
Forældre og pædagogisk personale: Voksnes manglende involvering i og aftaler om skærm samt manglende interaktion med barnet kan medføre negative effekter. Få fire gode råd til at begrænse negative effekter ved børns skærmtid.
Indhold og mængde: Passivt, verdensfjernt og sprogfattigt indhold i højt tempo kan have negative effekter. Læs mere om, hvad dårligt indhold gør ved børn.

Positive effekter:

Udbytte: Brug af skærm kan medføre afgrænsede sproglige gevinster samt digitale færdigheder. Få mere viden om, hvordan skærmtid påvirke børns sprog positivt.
Forældre og pædagogisk personale: Involverede og nærværende voksne, som interagerer med barnet om, hvad det oplever på skærmen samt klare skærmaftaler kan have en positiv effekt. Få svar på, hvordan du kan påvirke børns skærmforbrug positivt.
Indhold og mængde: Aktivt, involverende, verdensnært og dialogskabende indhold i et alderssvarende og lavt tempo kan have en positiv effekt. Læs mere om, hvad godt skærmindhold er.

Hvad gør for meget skærmtid ved børn?

Konsekvenser ved for meget skærmtid: Man kan se en sammenhæng mellem barnets udvikling og brugen af skærm i de første mange år af barnets liv. Børn, som ser for meget skærm, kan opleve problemer med søvn, koncentration og indlæringsvanskeligheder, bl.a. i form af begrænset sprogtilegnelse. Skærmtid kan også have negative konsekvenser for både børns udvikling og trivsel.

Der er overordnet set flere negative end positive effekter ved børns skærmbrug i alderen 2-6 år. De negative effekter forstærkes, jo mere skærmtid barnet har pr. dag. Fx fraråder WHO og en række lande helt skærm til 0-2-årige og råder til maks. en times skærmforbrug dagligt for de 2-4-årige.

I de næste afsnit zoomer vi ind på en række negative effekter.

Hvordan påvirker skærm børns sprog negativt?

Når børn bruger skærmen i stedet for andre aktiviteter, kan det have direkte negative konsekvenser for deres sproglige udvikling. Børnene mister simpelthen dele af evnen til at være i sproglig kontakt med andre, fordi de ikke møder et varieret og rigt sprog.

De får færre ord at lege med, og de forhandler og fortæller ikke i samme grad. Overordnet set er de i fare for ikke at få de samme sproglige erfaringer som de børn, der ikke bruger skærm. Med andre ord: De mangler det sociale, levende sprog, som opstår i kontakten med et levende menneske. Børn, der møder skærm i det første leveår, og som har et højt medieforbrug på mere end 2 timer dagligt, har 6 gange højere risiko for sproglige udfordringer.

Vil du videre mere om børns sprog? Efteruddan dig i børns sprog

Hvad gør dårligt skærmindhold ved børnene?

Der er en sammenhæng mellem skærmforbrug og hjernens udvikling, herunder områder forbundet med sproglig udvikling. Store mængder skærmtid kan potentielt skabe fysiske ændringer i hjernen.

Når et barn på 4 år sidder helt stille med iPad’en og skifter mellem forskellige YouTube-videoer, møder det et udpræget passivt indhold, som ikke nødvendigvis er egnet til aldersgruppen. Barnet skal hverken sige noget eller gøre noget – filmene kommer bare i en tempofyldt, underholdende strøm.

Det passive indhold har en række negative konsekvenser knyttet til sig som fx overvægt og på den længere bane diabetes pga. manglende bevægelse og tendens til mere snacking. Derudover kan det give udfordringer med opmærksomheden og evnen til at lære, lavere selvtillid, dårligere hukommelse, ringere selvregulering og endda ringere legeevner.

Skærmen stjæler tid, som barnet kunne have brugt på mere udviklende aktiviteter på den anden side af skærmen. Men er det så bedre med aktivt indhold? Ja, det er det, men selv aktivt skærmindhold er ikke bedre end ingen skærm.

Kan skærmtid være godt for børn?

Der er nogle få positive effekter bl.a. for børns sprog; dog kun under nogle helt særlige forhold. Disse få, mulige positive effekter, dykker vi ned i herunder.

Hvordan påvirker skærm børns sprog positivt?

Sproget er barnets adgang til verden, og mange forældre og pædagoger oplever, at børn pludselig kan nogle engelske ord og vendinger fra det skærmindhold, de ser. Når børnene taler om deres spil, kan du se kodeskift som fx ”jeg trader lige med ham” eller ”power up! Du skal power up!”. Børn i aldersgruppen 2-6 år kan altså styrke dele af deres ordforråd via skærmen.

Derudover kan børnene blive hurtigere til at benævne ting, hvilket kan pege mod bedre læseevne på sigt. Disse effekter opstår dog kun, hvis indholdet er egnet til aldersgruppen, lærerigt, og hvis det lægger op til dialog og handling med mennesker omkring barnet.

Samtidig hjælper interaktionen med diverse apps børnene indirekte ift. at udvikle de færdigheder, som de vil have brug for i en teknologibaseret verden.

Hvad er godt indhold på skærmen?

Det er ikke helt ligegyldigt, hvad børn ser på, når de har en skærm i hænderne. Indhold, som er aktiverende, kreativt, interagerende og beregnet til aldersgruppen, kan være mere udbytterigt end passivt indhold. Et andet kendetegn ved bedre indhold er, at det giver mulighed for social interaktion, og foregår i et lavt tempo. Når indholdet kobler sig til verden på den anden side af skærmen kan det give et læringsmæssigt og kreativt udbytte for denne aldersgruppe. Det kunne fx være en app som Book Creator, hvor børnene kan optage lyd, tage billeder og legeskrive en bog eller tegne- og musikapps.

Hvordan kan du påvirke børns skærmforbrug positivt?

Men hvad med den voksnes rolle – uanset om du er forælder eller pædagog? Faktisk er din rolle ret vigtig: Aktive, interesserede voksne, som ser med og taler om indholdet med børnene, er afgørende for børnenes udbytte. Det er også vigtigt, at du som voksen aktivt har valgt det indhold, børnene møder på skærmen.

Du bliver spejlet og imiteret af børnene: Voksne, der selv vælger skærmen fra, laver tydelige skærmaftaler med børnene, og som kun bruger skærmen som ét af flere pausetilbud, er derfor en beskyttende faktor.