Artikel

Relationsdannelse i pædagogisk praksis - få 5 gode råd

Af Steffen Wessel Kaspersen

Hvorfor er relationsarbejde afgørende i din pædagogiske praksis? Få fem gode råd, som du kan bruge i din pædagogiske praksis, hvad enten du arbejder i dagtilbud, skole eller inden for det sociale område.

Relationsarbejde i pædagogisk praksis

I en tid hvor pædagogisk praksis fokuserer på forskningsviden, data og evidens, viser flere og flere erfaringer og undersøgelser, at relationsarbejdet er altafgørende for, at det pædagogiske arbejde kan lykkes. Relationen til den anden er således det fundament, som alt andet pædagogisk arbejde kan bygge videre på. Når du først har den gode relation med barnet, eleven, familien eller din kollega, er det nemmere at videreudvikle din praksis.

Relationer er afgørende for børns udvikling

Det, at børn og unge har mindst én stabil og engageret voksen omkring sig, er altafgørende for, at de udvikler sig socialt og fagligt, og at de kan modstå de udfordringer, som livet giver dem. Lige fra det lille barn, der opbygger tilknytning til sin mor, til børnehavebarnet, der er på vej i skole, til den unge teenager, der bevæger sig væk fra sin familie for at finde nye arenaer, er den stabile relation essentiel. Når du som voksen viser interesse og omsorg for barnet og giver barnet tryghed og sikkerhed, så er der større chance for, at barnet har mod på at prøve og lære nyt. En god relation til barnet øger således barnets:

Evne til at lære nye ting
Muligheder for at indgå i sociale fællesskaber
Tro på sig selv, herunder selvværd og selvtillid

I dit møde med barnet og den unge i for eksempel dagtilbud og skole viser forskning, at barnet er optaget af at have en betydning for dig, hvad enten du er pædagog eller lærer. Hvad enten fokus er på social eller faglig læring, bidrager dine handlinger til, at du og dem omkring dig får gode relationer. Det betyder, at den gode relation både kan bidrage til fællesskabets trivsel og den enkeltes trivsel.

En af de ting, som nyere forskning i relationsarbejde er interesseret i, er det såkaldte serve-and-return arbejde. I nogle tilfælde er det den professionelle, som dikterer retningen på den enkelte relation. Dette er også vigtigt i mange tilfælde, men en overset pædagogisk handling er, når den professionelle lader barnet eller den unge gå forrest i samarbejdet. Serve-and-return, som kan oversættes til ”serv og returner”, handler om, at den voksne responderer på barnets oplevelser ved at spejle og opmuntre barnet til at udforske videre i disse oplevelser.

Det kan for eksempel være børnehavebarnet, der begejstret kigger på en arbejdsmand, der kører i en gravemaskine. Ved at du spejler og forstærker barnets ansigtsudtryk, sprog og engagement, opmuntrer du barnet til at være nysgerrig, og barnet føler sig tryg, fordi du viser, at du også er interesseret i barnets oplevelser af verden.

Som voksen kan du således nogle gange arbejde med, at barnet går forrest, og du venter med at respondere til barnet har lavet sin serv. Dette lille spil udvikler barnets evne til at være nysgerrig og lære at være i et samspil med andre mennesker. Inden du får en række anbefalinger til, hvad du konkret skal gøre, kommer her først en række punkter, som du meget gerne må undgå.

Hvad skal man ikke gøre i relationsarbejdet?

Lige så let, det er at skabe en god relation til et barn eller et fællesskab, lige så let er det at ødelægge den gode relation igen. Noget af det, som kan ødelægge relationsopbygningen er:

Ignorering af barnet
At vende ryggen til den, der taler
Råben
Bebrejdelse
Himlen med øjnene

Et eksempel på dårligt relationsarbejde kunne være, at læreren i klassen råber til Peter: ”Det er også din skyld, at der er så meget uro i klassen. Du larmer hele tiden!” Det giver klassen en fortælling om, at Peter er kilden til det dårlige klasseklima, og at læreren og de øvrige elever kan fralægge sig ansvar.

Fem gode råd til relationsdannelse

Nedenfor finder du en række elementer, som er essentielle for at opbygge gode, bæredygtige relationer. De pædagogiske tiltag viser, hvad konkret relationsarbejde består i. Disse pædagogiske tiltag er universelle i den forstand, at du kan bruge dem i alle sammenhænge, hvad enten du arbejder med små børn eller voksne mennesker. De skal selvfølgelig afstemmes det enkelte barn og den enkelte situation.

1. Vis omsorg

Vis omsorg ved at vise, at jeg betyder noget. Her kan du gøre brug af følgende pædagogiske tiltag:

Vær pålidelig
Lyt til mig
Tro på mig
Vis, at du nyder at være sammen med mig
Støt mig

2. Udfordr mig

Udfordr mig ved at skubbe til mig, så jeg bliver bedre. De pædagogiske tiltag er her:

Forvent det bedste af mig
Pres mig og vis, at jeg kan mere, end jeg tror
Gør mig ansvarlig
Hjælp mig med at lære af mine fejl

3. Yd støtte

Yd støtte ved at hjælpe mig med at afslutte opgaver og opnå mine mål. De pædagogisk tiltag er i denne sammenhæng:

Hjælp mig igennem svære situationer
Opbyg min selvtillid
Forsvar mig, når jeg har brug for det
Sæt grænser for at vise mig vejen

4. Del ansvar

Del ansvar ved at vise mig respekt og give mig ansvar. Her er de pædagogiske tiltag:

Tag mig seriøst
Involver mig i situationer, som påvirker mig
Samarbejd med mig om at løse problemer og opnå mål
Giv mig muligheder, der gør at jeg kan gå forrest og tage ansvar

5. Udvid muligheder

Udvid muligheder ved at hjælpe mig i kontakt med andre og udvid min verdensforståelse. De pædagogiske tiltag er her:

Inspirer mig til at se nye muligheder
Udvid min horisont ved at vise mig nye ideer og erfaringer
Sæt mig sammen med andre der kan hjælpe mig med at vokse

Vis omsorg - et eksempel fra praksis

Et eksempel på arbejde med omsorg ud fra ovenstående er fra min egen tid som pædagog i en 5. klasse. Her var jeg en del af et klasseteam i en klasse, som bestod af seks drenge med ADHD og lignende udfordringer. Disse drenge havde både gode og dårlige erfaringer med at blive bedømt ud fra deres handlinger. Noget af det, vi derfor fokuserede rigtig meget på, var at vise dem, at det ikke var deres handlinger, som vi interesserede os for, men dem som personer.

En lille, simpel ting, vi ofte gjorde, når vi for eksempel gik ned ad gangen på vej ned i klassen, kunne være at sige: ”Mathias, jeg synes simpelthen, at det er så hyggeligt, når vi to går her sammen”. På den måde siger jeg ikke noget om Mathias’ handlinger men blot, at jeg synes, han er rar at være sammen med. Den måde at vise omsorg på er meget simpel om end meget nærværende for barnet. Den viser, at jeg kan lide at være sammen med barnet, og at barnet ikke skal præstere på en bestemt måde for, at jeg får øje på, at han er en god dreng.

Når først du har en god relation til barnet eller den unge, går resten af det pædagogiske og didaktiske arbejde meget lettere. Fordi I stoler på hinanden og har vist, at I hver især interesserer jer for hinanden, kan I nemmere modstå konflikter og skabe udvikling sammen.

God fornøjelse med relationsarbejdet.