Artikel

Ældre lider ofte af svimmelhed - hvad gør vi for at behandle?

Af Michael Smærup

Hvem ønsker ikke at kunne reducere svimmelheden hos den ældre borger, der helt tydeligt hæmmes af det i det daglige?

Studier viser, at 24 procent af borgere over 72 år lider af svimmelhed. Svimmelhed øger risikoen for fald, hvilket er en væsentlig årsag til hospitalsindlæggelser og død. Det er derfor yderst relevant at arbejde aktivt med faldforebyggelse eksempelvis via rehabilitering af borgere med balance- og svimmelhedsproblemer.

Der kan være mange grunde til svimmelhed, men en af de væsentlige er skade på balanceorganet i det indre øre. Et større studie har vist, at der hos svimmelhedspatienter i 56 procent af tilfældene er tale om en skade på balanceorganet.

Artiklen her beskriver, hvordan vi kan behandle svimmelhed med vestibulær rehabilitering og/eller en manøvre, som skubber løse øresten på plads.

Hvad er vestibulær rehabilitering?

Vestibulær rehabilitering tager udgangspunkt i en række aktive øvelser, der kan reducere svimmelhed og vertigo (følelsen af at alt drejer rundt). Rehabiliteringen kan være med til at forbedre balancen og bedre den generelle fysiske tilstand væsentligt.

Adskillige studier viser, at vestibulær rehabilitering kan hjælpe patienter med skade på det indre øre. Da risikoen for skader på det indre øre højnes med alderen, er det derfor væsentligt at kende til behandlingsformen.

Det bedste tidspunkt, du som behandler kan igangsætte vestibulær rehabilitering, er 1) når den vestibulære dysfunktion er stabil - det vil sige, når der ikke længere er tale om en progressiv proces i sygdommen, samt 2) når patientens naturlige kompensation ser ud til at være ukomplet.

Når vi behandler med rehabilitering

Vestibulær rehabilitering er indikeret, hvis en patient fx har haft en blodprop i hjernen, hvor nervebaner fra og til det indre øre er blevet påvirket. Derudover anvendes rehabilitering, hvis en patient har haft en virus på balancenerven, hvis en patient har Menières sygdom (dog er den akutte fase ikke velegnet til træning), eller hvis en patient har haft svimmelhed over en årrække på grund af øresten - dog forudsat at øresten er behandlet på plads.

De tre træningsformer i vestibulær rehabilitering

Vestibulær rehabilitering foregår ofte i grupper af 4-6 deltagere i et rum, hvor patienterne og behandler kan koncentrere sig uden forstyrrende elementer. De tre træningsformer er nedenstående.

Habituation består af øvelser, der har til formål at mindske symptomerne gennem systematisk at fremprovokere dem – det vil sige, at patienten skal træne ”ind i” svimmelheden og provokere den.
Adaption har til formål at mindske den visuelle sløring ved hovedbevægelser, som patienter med skade på det vestibulære apparat ofte oplever. Øvelserne består typisk af gentagne hovedbevægelser, imens synet er fikseret på en genstand. Sværhedsgraden øges gradvist fx ved at udføre øvelsen stående eller gående, eller ved at den genstand, som patienten kigger på, også bevæges.
Substitution handler om at træne alternative strategier til delvist eller helt at erstatte mistede funktioner i det vestibulære apparat. Målet er at stabilisere synet, når hovedet bevæges. En øvelse kan fx være at skifte blikket mellem to punkter, mens man samtidig bevæger hovedet.

Under øvelserne er det særlig vigtigt at have øje for patienternes bevægelsesbehov, så motivation kan overvinde ængstelse og ubehag i form af øget svimmelhed. Rehabiliteringen bør samtidig gennemføres under supervision, hvor behandleren tilpasser øvelserne til de enkelte deltagere og gruppen, så alle udfordres og lærer egne grænser at kende.

Test og behandling af løse øresten

Forekomsten af løse øresten stiger betydeligt med alderen, og derfor ser vi det ofte hos ældre mennesker. Det viser sig ved pludselig svimmelhed i forbindelse med hovedbevægelser, fx når 84-årige Gerda vender sig i sengen, drejer hovedet eller bukker sig ned.

Ørelæger, de fleste praktiserende læger og fysioterapeuter kan behandle løse øresten med forskellige manøvrer og føre ørestenen på plads. Alle manøvrer er smertefrie, men kan give svimmelhed under behandlingen.

De to manøvrer til test og behandling:

Dix-Hallpike testen. Ved testen er patienten langsiddende på briksen. Behandleren drejer nu patientens hoved 45° til den ene side, samtidig med at patienten bringes bagover, så patientens hoved hænger ud over kanten af briksen. Hvis patienten har øresten, udløser testen kraftig nystagmus (ufrivillige øjenbevægelser) og svimmelhed.
Epleys manøvre gennemføres i fortsættelse af Dix-Hallpike testen. Patienten er rygliggende på briksen. Behandleren lader nu patienten ligge med hovedet drejet og bagoverbøjet i op til et minut eller til nystagmus (svimmelhed) forsvinder. Herefter støttes patientens hoved, mens det langsomt drejes til modsat side. Stillingen holdes op til et minut eller til nystagmus ophører. Nu skal patienten selv dreje kroppen om på venstre side, mens behandleren støtter hovedet hele vejen. Patienten skal forblive i stillingen i et minut eller til nystagmus ophører, og patienten hjælpes op.

Efter behandlingen

Efter behandlingen af øresten må patienten ikke ligge fladt med hovedet i to døgn og kan evt. benytte to hovedpuder om natten. 90 procent af de, som gennemgår behandling, kommer sig. Hvis patienten efter nogle dage fortsat lider af svimmelhed, må Epleys manøvre gentages.