- Efter- og videreuddannelse
- Viden
- Ensomhed i alderdommen
Ensomhed i alderdommen
Af
Kristian Park Frausing
Dette er en gengivelse af det, som Kristian Park Frausing fortæller i videoen.
Mange forestiller sig alderdommen som en periode særlig præget af ensomhed, men det er faktisk ikke ubetinget rigtigt.
Ensomhedsforekomst peaker i ungdomsårene og igen i den sene alderdom. Det er altså rigtig nok, at ensomhedsforekomsten stiger, når man bliver meget gammel, men det er samtidig sådan, at den er på sit allerlaveste niveau i befolkningen umiddelbart inden – altså som 70-75-årig.
Samtidig viser det sig, at selvom der er en øget forekomst af ensomhed blandt de meget gamle, så er det stadig under 10 procent, der oplever sig alvorligt ensomme. Det betyder, at der er en helt masse ældre mennesker, som ikke er ensomme, eller som er det i mindre eller moderat grad.
Vi ved fra psykologien, at folk internaliserer stereotype forestillinger om sig selv, og faktisk har man påvist, at hvis man forventer at blive ensom som gammel, og hvis man har den opfattelse, at alderdommen er særlig præget af ensomhed, så har man også selv en øget risiko for at komme til at opleve det.
Det er altså utrolig vigtigt, at vi passer på med, når vi snakker om ensomhed, at få det blæst op som et helt uundgåeligt fænomen i alderdommen. Samtidig skal vi være meget opmærksomme på at tilbyde hjælp til dem, der faktisk oplever ensomhed.
Forskellige former for ensomhed
Når vi så skal tilbyde hjælp, er det nødvendigt, at vi går ind og kigger på de forskellige former for ensomhed.
Der findes en emotionel ensomhed, som er forbundet med tab af nærtstående – det kan typisk være, at man har mistet sin ægtefælle og på den måde lider afsavn af en bestemt person.
Det kan også være en mere social ensomhed, som er mere forbundet med integration i et socialt netværk.
Derudover findes der en mere kosmisk ensomhed, også kaldet eksistentiel ensomhed, som i højere grad handler om at føle sig fremmedgjort over for den verden, man er en del af eller måske alene i universet.
Det vil derfor også være nogle forskellige indsatser, der skal til, alt efter hvilken ensomhedsform, der er dominerende i den ældre persons liv.
Ensomhed er altså ikke bare ensomhed. Og som sundhedsprofessionel er det nødvendigt at tænke, at der nogle gange kan være behov for en social aktiverende indsats, og at det andre gange måske i højere grad handler om at give plads til en stille form for eftertænksomhed.
Om Kristian Park Frausing
Kristian Park Frausing er lektor ved VIA Psykomotorikuddannelsen på VIA University College. Han er tilknyttet forskningscentret VIA Aldring & Demens, hvor han forsker i enlige, ældre mænds trivsel i alderdommen.
