Hvad er professionelle læringsfællesskaber (PLF)?

Professionelle læringsfællesskaber er både en udviklingskultur og en samarbejdsform, som forudsætter åbenhed, tillid og ledelse. Bliv klogere på, hvad det mere konkret betyder, hvad styrkerne er ved det professionelle teamsamarbejde, og hvordan I som skole lykkes med PLF.

hvad er plf

Et professionelt læringsfællesskab er en inkluderende gruppe af mennesker, der motiveres af en fælles læringsvision, og som støtter og samarbejder med hinanden og finder måder til at forandre egen praksis gennem systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af data - og sammen lærer nye og bedre tilgange. Det professionelle læringsfællesskab fremmer læring og trivsel for børn og unge gennem udvikling af de professionelles egen læring
Albrechtsen (2013), Dafour & Marzano (2015), Hargreaves & Fullan (2016)

Det dobbelte perspektiv

Professionelle læringsfællesskaber beskriver en forståelse og praksis for en skoles udviklingskultur og lærende teamsamarbejde, hvor vi løbende udvikler undervisningen og elevernes lærings- og trivselsmuligheder.

I det professionelle læringsfællesskaber er der hele tiden dette dobbelte fokus. Vi har fokus på udvikling af elevernes læring og trivsel, samtidigt med at vi er sammen om at udvikle vores professionsudøvelse og hinandens undervisning.

Professionelle læringsfællesskaber er dermed også et middel til at skabe rum for at udvikle feedbackkulturer, at dele viden og at systematisere datainformeret udviklingsarbejde. Alt sammen med det mål for øje at skabe gode læringsbetingelser og deltagelsesmuligheder for alle elever i skolens fællesskaber, gøre sociale uligheder mindre og at fremme det enkelte barns læring, trivsel og udvikling.

Tre spørgsmål er relevante at stille i et professionelt læringsfællesskab:

  • Hvordan kan teamsamarbejdet understøtte elevernes læring?
  • Hvordan kan vi som skole i endnu højere grad understøtte, at alle elever udfordres og opnår gode deltagelsesmuligheder?
  • Og hvad gør vi, når eleverne ikke lærer og trives?

De grundlæggende 5 søjler

Fundamentet for professionelle læringsfællesskaber er nogle kulturelle elementer eller søjler, som skal være på plads for at det fungerer. Kulturen skal blandt andet være båret af et tillidsfuldt og samskabende samarbejde; åbenhed og fælles ansvarlighed; løbende udvikling og udlevelse af fælles værdier; samt reflekterende dialoger der har til formål at udvide forståelsen og handlemulighederne i praksis.

De fem bærende søjler er:

  1. Fælles værdier og visioner for skolen og undervisningen
  2. Deprivatisering af praksis
  3. Samarbejde
  4. Reflekterende dialoger
  5. Fokus på elevernes læring

Læs mere om de 5 søjler i artiklen: De fem søjler i et professionelt læringsfællesskab

Læringscirklen: En grundforståelse af læringsprocesser i teams - og en strukturhjælper

Professionelle læringsfællesskaber bygger på en forståelse af, at professionel læring sker som en vekselvirkning mellem refleksioner over praksis og aktioner i praksis.

Læringscirklerne skal modellere en undersøgelseskultur kendetegnet af undersøgelse af eksisterende praksis med henblik på afprøvning og evaluering af forbedring af praksis, og hvor data bliver en informator og markør i disse undersøgelser. Der findes forskellige typer af læringscirkler, men de fleste indeholder elementerne data, analyse, undersøgelse og refleksion, beslutning om handling, aktioner i form af tiltag, afprøvning eller øvebaner samt opfølgende evaluering.

Læs mere om læringscirklen og hvordan I kan arbejde med den i praksis: Læringscirklen - Bliv klogere på cirklens fem faser

En teamkontakt skaber tillid og tryghed

Udviklingen af professionelle læringsfælleskaber er en kontinuerlig proces, som kræver struktur, retning, vedholdenhed, tid og rum.

Det betyder, at forventninger mellem ledelsen og teams må være tydelige på, hvad, hvor meget, hvornår (konkret tid) og til dels hvordan samarbejdet organiseres på den enkelte skole.

Ledelsen kan distribuere en del af opgaven til teamledere/ressourcepersoner men må samtidig være tydelig i sin distribuerede ledelse, så rollerne er klare og opleves legitime. Ledelsen må også selv bistå med ledelsesstøtte og opfølgning for at være tæt på den kollektive læring og lade sig informere om, hvordan arbejdet pågår.

En teamkontrakt er væsentligt i at arbejde som et professionelt læringsfællesskab. Målet med kontrakten er at understøtte udviklingen af en læringskultur og skabe fælles meta-refleksion i teamet om teamets samarbejde. Kontraktliggørelsen er med til at skabe tillid og tryghed til at turde at udfordre perspektiver og dele praksisudfordringer.

I teamkontrakten kan man fx anvende de 5 søjlers elementer som udgangspunkt for samarbejdsdialogen. Hent eksempel på teamkontrakt her.

Professionelle læringsfællesskaber skal ledes

Ledelse af professionelle læringsfællesskaber er en særlig måde at forstå og lede professionel læring, teamsamarbejde og praksisudvikling. Det er en løbende kommunikativ og ledelsesmæssig opgave at løfte og udvikle professionelle læringsfællesskaber.

Som leder er det væsentligt at kommunikere klart i forhold til spørgsmål som:

  • Hvad er PLF svaret på?
  • Hvilke af skolens opgaver er PLF svaret på og dermed hjælpsom i forhold til?
  • Hvilke mødefora, teamorganiseringer, ressourcepersoner og samarbejder understøtter hvilke opgaver?
  • Hvilken professionel læring har vi som skole brug for at være fælles om?

Ledelsens opgave handler ikke om at “implementere” eller “sælge” PLF, men om at lokalisere, hvilke vigtige områder i organisationen, som PLF er et svar på. Kun gennem en intern forståelse af, hvad der opfattes som vigtigt i skolen, kan der blive skabt en forbindelse til PLF. Det er den indre betydning og udelukkende den, der kan bidrage til en reel tilslutning gennem faglig og professionel resonans og dermed en faktisk omsætning og læring i praksis.
Det er hensigtsmæssigt at inddrage og delegere ledelse til ressourcepersoner, som kan fungere som tovholdere. De vil ofte have en fremtrædende rolle i forhold til at lede lærende og datainformerede processer sammen med deres kolleger.

Med denne rolle, hvor ressourcepersoner også skal håndtere ledelse af kollegers læring med afsæt i data, er det vigtigt, at skolens ledelse løbende skaber de bedste rammer og betingelser for ressourcepersonernes arbejde. Som leder må man forholde sig til formelle såvel som uformelle sider af ressourcepersonernes muligheder for at lykkes.

Nedenfor er der nogle af de punkter, der i PLF-forskningen anbefales, at man som ledelse skal have klarhed over. (Qvortrup 2016)

  1. Formulering af klare forventninger fra ledelsen til team
  2. Teamledere/ressourcepersoner skal have en klar rolle og legitimitet
  3. Hjælp fra ledelsen til at skabe fælles tid
  4. Løbende ledelsesstøtte og opfølgning.

At udvikle eget ledelsesteam til et professionelt læringsfællesskab rummer de samme potentialer. Her gælder det også om at udvikle en kollektiv, undersøgende samarbejdskultur, der holder blikket rettet mod de rigtige opgaver. Det vil sige at prioritere de opgaver, der er vigtigst for at skabe læring og trivsel hos eleverne gennem arbejdet med lærerne.

Læs mere i artiklen: Ledelse gennem ressourcepersoner

Teori og litteratur

Forståelsen af professionelle læringsfællesskaber bygger på Thomas Albrectsens opstilling af 5 søjler, på Michael Fullans beskrivelser af PLF og en række andre nationale og internationale fagfolk, som har været med til at begrebsliggøre professionelle læringsfællesskaber.

Vi anbefaler til videre læsning bogen "Nye veje mod professionelle læringsfællesskaber - i en dansk skolepraksis" (2018). Brandsen, M. (red). Dafolo, som er forfattet af en række af VIAs undervisere.

Mere inspiration

3 didaktiske perspektiver: Sådan arbejder du med bæredygtighed i undervisningen
Gå til siden
Er du lærer? 5 gode grunde til at blive praktikvejleder i skolen
Artikel Gå til siden
Mere fagsprog i grundskolen – men hvordan?
Artikel Gå til siden
7 grunde til at blive matematikvejleder
Artikel Gå til siden