3 didaktiske perspektiver: Sådan arbejder du med bæredygtighed i undervisningen

Formelt er det (endnu) ikke et krav, at skolen skal have særskilt fokus på bæredygtighed – alligevel er det et emne, som fylder mere og mere for både lærere og elever. Men hvordan kan du som lærer arbejde med bæredygtighed i undervisningen – pædagogisk og didaktisk? Det får du tre bud på her.

3 didaktiske perspektiver960x480

Polerne smelter, verdenshavene stiger, uligheden vokser, dyrearter uddør og mennesker sendes på flugt på grund af klimaforandringer. Det er med andre ord mere aktuelt end nogensinde at arbejde med bæredygtighed. Spørgsmålet er, hvilken rollen skolen skal spille på den bæredygtige dagsorden - og hvordan du som lærer bringer bæredygtighed ind i undervisningen?

I den her artikel zoomer vi ind på tre perspektiver, der på hver sin måde svarer på, hvordan bæredygtighed for alvor kommer på skoleskemaet.

1. Kendt og ukendt viden

Det første perspektiv er en didaktik, der udfolder muligheder for at arbejde med bæredygtighed både konkret og teknisk ud fra kendt viden - og mere abstrakt, innovativt og kollaborativt ud fra ukendt viden. Der er tale om en smal og en bred tilgang, som begge supplerer hinanden, og som lærer kan du med fordel overveje, hvordan begge tilgange kommer i spil i undervisningen.

Den smalle tilgang lægger op til en undervisning, hvor dine elever ud fra kendt information arbejder med teknologiske løsninger rettet mod adfærdsændringer og en mere bæredygtig udvikling. Her er faktuel viden og konkrete opfindsomme måder at arbejde med bæredygtighed i centrum.

Den brede tilgang lægger op til en refleksiv tilgang i undervisningen. Her er antagelsen, at nutiden og fremtiden er præget af usikker viden og kompleksitet, og at det vi ved i dag ikke vil være tilstrækkelig viden i en bæredygtighedssammenhæng (Madsen og Lysgaard, 2020). Derfor vil det være centralt i din undervisning at diskutere, hvad bæredygtig udvikling overhovedet er. Og på den måde kommer den brede tilgang til at fungere som et supplement til den konkrete, smalle tilgang.

2. Grøn pædagogik

Det andet perspektiv er en grøn pædagogik, der åbner for håb, handling, mod og kritik i et bæredygtighedsrum, der både er komplekst og dilemmafyldt (Lysgaard, 2021).

Mange elever i skolen er allerede optagede af at gøre en forskel, og ungdommen anskues som de sande helte, der er i stand til at gøre en reel forskel for kloden. I en undervisningssammenhæng er det derfor oplagt at styrke elevernes handlekompetencer.

I undervisningen kan du som lærer fx stille spørgsmål om, hvorfor eleverne skal handle, hvordan de skal handle, og hvilke betydninger deres handlinger får? Det er skolens opgave at sætte rammerne for, at eleverne får tillid til egne muligheder og dermed baggrund for at tage stilling og handle (UVM, 2006).

3. Besindig sameksistens

Det tredje perspektiv binder de to andre perspektiver sammen som et pædagogisk ideal for arbejdet med bæredygtighed. Michael Paulsen kalder idealet for besindig sameksistens (Paulsen, 2021), og det indeholder mere end blot en menneskelig optagethed, men også et blik for afhængighed af alt ikke-menneskeligt, altså relationen mellem menneske og natur.

Det pædagogiske ideal får betydning for den måde, vi lærer af og med naturen, og den måde vi er i naturen på. Undersøger vi for eksempel frøen i dens naturlige omgivelser, eller tager vi frøen med ind i klasselokalet? Eller når du som lærer tager elever med på tur til et eksternt læringsmiljø, for eksempel en å. Handler besøget så om at hente materialer til et forsøg eller demonstrere en teoretisk pointe, eller handler det om at opdage åen på åens egne præmisser – hvordan den bevæger sig, undersøge livet omkring åen, fokus på overgange i åen og på åens æstetiske kvaliteter? (Christensen, 2019).

Hvis vi forestiller os, at bæredygtighed er en del af den almene dannelse i skolen, og at undervisningen skal give eleverne håb og mod, så skal undervisningen rette sig mod at give dem viden om, hvad der skal til for at leve godt sammen med naturen. Derudover skal eleverne lære sig selv at kende i det gode møde med naturen, ligesom de skal erfare hvilke unikke stemmer og personligheder de kan udvikle i dialog med naturen.

Skal vi hjælpe dig videre?

Hvis du og dine kolleger synes, at det er både en vanskelig og kompleks opgave at tænke bæredygtighed ind i undervisningen? Så er I ikke alene. I VIA har vi forskellige muligheder, der kan hjælpe jer godt videre. Vi tilbyder:

  • Et kursusforløb om bæredygtighed og dannelse, som er for dig, der gerne vil klædes bedre på til at arbejde med bæredygtighed i din undervisning. Kurset består af fem undervisningsdage over fire måneder uden afsluttende eksamen. Næste hold starter op i oktober 2022.
  • Et diplomfag om bæredygtighed i pædagogisk praksis, som er for dig, der gerne vil fordybe dig yderligere i bæredygtig dannelse og -udvikling. Du afslutter diplomfaget med eksamen, som udløser 10 ECTS-point. Du kan tage det som et selvstændigt kursusforløb eller som del af en hel pædagogisk diplomuddannelse. Næste hold starter op til august 2022.
  • Et skræddersyet forløb til hele jeres team, som vi sammen tilrettelægger efter jeres konkrete udfordringer og behov. Tøv ikke med at tage fat i os.

Mere inspiration

Hvad er professionelle læringsfællesskaber (PLF)?
Gå til siden
Er du lærer? 5 gode grunde til at blive praktikvejleder i skolen
Artikel Gå til siden
Mere fagsprog i grundskolen – men hvordan?
Artikel Gå til siden
7 grunde til at blive matematikvejleder
Artikel Gå til siden