Som pædagog møder du dagligt børn, der udforsker verden gennem leg. Din rolle indebærer at forme børns leg og dermed påvirke deres udviklingsbaner. Men hvordan støtter du børnenes leg bedst? Hvornår skal du guide dem, og hvornår giver du dem frihed til at finde deres egen vej? Og hvordan sikrer du, at legen understøtter børnenes udvikling?
I artiklen her får du indblik i legens mange udviklingsområder og gode råd til, hvordan du som pædagog kan understøtte børns kognitive, sociale, emotionelle, motoriske og sproglige udvikling gennem leg. Undervejs får du også teoretiske perspektiver, som kan styrke din refleksion i din egen praksis.
Kognitiv udvikling: Tankernes leg
Når børn leger, udfordrer de konstant deres tænkning. De eksperimenterer med årsag og virkning, finder løsninger på problemer og skaber strukturer, som ikke blot er fysiske, men også mentale. Den schweiziske udviklingspsykolog, Jean Piaget påpegede i 1952, at børns kognitive udvikling sker gennem interaktioner med deres omverden – og legen er den ideelle platform for netop det.
Et klassisk eksempel er børn, der bygger tårne af klodser. Det ser simpelt ud, men det kræver, at børnene forstår både balance, symmetri og de fysiske love, der får tårnet til at falde, hvis det ikke er bygget korrekt. Hver gang tårnet kollapser, lærer børnene ikke blot noget om tyngdekraften – de udvikler også deres evne til at tænke logisk og kreativt. De udforsker, hvad der fungerer, og justerer deres tilgang ud fra erfaringerne.
Hvordan kan du understøtte børns kognitive udvikling i legen?
Som pædagog kan du understøtte udviklingen ved at tilbyde materialer, der opfordrer til kognitiv udforskning. Overvej, hvilke legeting eller materialer der udfordrer børns tænkning – fx klodser, vandbaner, puslespil eller interaktive materialer, hvor børn kan eksperimentere med forskellige resultater. Stil åbne spørgsmål, der hjælper børnene til at tænke videre: “Hvad tror du vil ske, hvis vi ændrer på tårnets bund?” eller “Hvordan kan vi få vandet til at løbe hurtigere gennem banen?” Din rolle er at facilitere, ikke styre – børnene skal være hovedpersonerne i deres egen legende udviklingsproces.
Social udvikling: At navigere i det sociale landskab
Leg giver børn en unik mulighed for at lære om sociale regler og normer. Når de fx deltager i rollelege som “familie” eller “Zoologisk have,” prøver de kræfter med forskellige sociale roller, forhandler med hinanden og lærer at samarbejde. I 1978 fastslog den russiske psykolog Vygotsky netop, at leg er en vigtig platform for udvikling af sociale færdigheder, da børn gennem leg lærer at kommunikere og forstå andres perspektiver.
Forestil dig en situation, hvor børn leger "butik." De skiftes til at være kunder og butiksindehavere, og i denne proces lærer de at vente på tur, forhandle om priser og forstå, hvordan man deler opgaver. Disse interaktioner er ikke blot sjove for børnene – de er også en vigtig del af deres sociale læring. De øver sig i at håndtere konflikter, kommunikere effektivt og forstå de sociale dynamikker, der opstår i fællesskaber.
Hvordan kan du understøtte børns sociale udvikling i legen?
Som pædagog kan du aktivt understøtte børns sociale udvikling ved at skabe rammer for samarbejde og sociale interaktioner. Ved at deltage i rollelege kan du modellere social adfærd og vise, hvordan man forhandler, lytter og deler ansvar. Det er vigtigt, at du skaber rum for børnenes egne ideer og initiativer, samtidig med at du guider dem i deres sociale interaktioner.
Emotionel udvikling: Følelsernes spejl
Leg giver børn mulighed for at udforske og bearbejde deres følelser på en måde, der føles sikker og kontrolleret. Når et barn leger "læge" og spiller rollen som patient, der er bange for en undersøgelse, bearbejder det måske sin egen frygt for at gå til lægen. I legen har barnet mulighed for at udtrykke sin frygt, og gennem gentagelse kan det lære at håndtere følelsen.
I 1950 fremhævede den amerikanske psykoanalytiker, Erik H. Erikson, at leg er et vigtigt redskab til at udvikle følelsesmæssig modenhed. Børn får mulighed for at forstå deres egne følelser og udvikle strategier til at håndtere dem. Samtidig lærer de at genkende andres følelser og udvikler empati.
Hvordan kan du understøtte børns emotionelle udvikling i legen?
I praksis kan du støtte børns emotionelle udvikling ved at anerkende deres følelser og skabe rum for, at de kan udforske dem i legen. Når et barn spiller en rolle i en følelsesladet leg, kan du hjælpe det med at sætte ord på sine følelser og finde løsninger: “Det lyder som om, patienten er nervøs – hvordan kan vi hjælpe patienten med at føle sig tryg?” På den måde understøtter du barnets evne til at regulere sine følelser og forstå andres.
Motorisk udvikling: Bevægelsens glæde
Fysisk leg er afgørende for børns motoriske udvikling. Når børn klatrer, løber og hopper, udvikler de både deres grov- og finmotoriske færdigheder. Ifølge de to forskere, Pellegrini og Smith, er fysisk leg ikke blot med til at fremme børns fysiske sundhed men styrker også deres evne til at koordinere deres bevægelser og udvikle kropskontrol.
Forestil dig en situation på legepladsen, hvor børn klatrer på et klatrestativ. Hver gang de tager et skridt op, udfordrer de deres balance og koordination. Når de når toppen og skal finde en vej ned, lærer de at tage ansvar for deres bevægelser og tage beslutninger baseret på deres kropslige grænser.
Hvordan kan du understøtte børns motoriske udvikling i legen?
Som pædagog kan du understøtte børns motoriske udvikling ved at skabe rum, hvor de kan bevæge sig frit og udfordre deres fysiske færdigheder. Legepladsen kan fx have klatrestativer, balancebaner og områder, hvor børnene kan løbe og hoppe. Gennem bevægelse får børnene mulighed for at opleve deres krops potentiale og udvikle glæden ved fysisk aktivitet.
Sproglig udvikling: Ordenes leg
Sproglig udvikling hænger tæt sammen med leg. Når børn deltager i rollelege, bruger de sprog til at forklare, forhandle og kommunikere med hinanden. Den amerikanske psykolog Jerome Seymour Bruner understregede med sin forskning i 1993, at leg stimulerer sprogtilegnelse, fordi børn eksperimenterer med ord og sætninger i en meningsfuld kontekst.
Forestil dig en situation, hvor børn leger "restaurant." De skal tage imod bestillinger, forklare retterne og forhandle om priser. I denne leg bruger børnene sprog på en måde, der udvikler både deres ordforråd og deres evne til at kommunikere komplekse idéer. De øver sig i at sætte ord på deres tanker og forstår, hvordan man bruger sprog til at nå et mål.
Hvordan kan du understøtte børns sproglige udvikling i legen?
Som pædagog kan du aktivt understøtte denne sproglige udvikling ved at deltage i legen og introducere nye ord og begreber. Ved at stille spørgsmål som: “Hvilke retter har I på menuen i dag?” eller “Hvordan kan vi få flere kunder i restauranten?” hjælper du dem med at udvide deres ordforråd og kommunikative færdigheder.
Kollegial refleksion styrker legekulturen
Når du og dine kolleger tager jer tid til at drøfte børns leg og den rolle, I spiller i at understøtte børnenes udvikling, skaber I nye perspektiver og muligheder for at styrke jeres fælles arbejde.
Derfor kan det være en stor fordel at afsætte tid til at reflektere over legens indhold og sammenhængen til både læreplanstemaerne og det pædagogiske grundlag. På den måde arbejder I intentionelt med, at legen ikke kun er en spontan aktivitet men også en integreret del af børnenes udvikling.
Refleksion behøver ikke altid at være en formel proces. Ofte kan de mest værdifulde indsigter opstå i dagligdagens små samtaler – på legepladsen, i frokoststuen eller under en pause, hvor I diskuterer en bestemt situation fra dagens leg. Her kan I stille hinanden spørgsmål som: “Hvordan kunne vi have understøttet børnenes leg anderledes?” eller “Hvilke materialer kan vi tilbyde, som kunne udvide børnenes muligheder for at udvikle deres samarbejde?”.
Et fælles fokus på leg i jeres kollegiale refleksioner vil ikke kun styrke jeres praksis, men også skabe en dybere forståelse af, hvordan I sammen kan fremme børns trivsel og udvikling. Overvej at lave små faglige grupper, hvor I regelmæssigt diskuterer legens betydning og jeres praksis omkring den. Ved at dele erfaringer og idéer kan I skabe en stærkere legekultur, hvor alle børn får mulighed for at udvikle sig på deres egne præmisser.
Mere viden om leg?
Læs artiklen: Voksenstyret eller fri leg? Sådan skaber du en god balance
Inspiration til litteratur
Bruner, J. S. (1983). Child's talk: Learning to use language. Oxford University Press.
Csikszentmihalyi, M. (1990). Flow: The psychology of optimal experience. Harper & Row.
Hart, S. (2020). Leg for sjov og alvor – Et neuroaffektivt perspektiv. Hans Reitzels Forlag.
Jensen, P. T. (2018). Skal vi lege? om legens og venskabets betydning for børns sprogudvikling. I: (red.) Broström, S og
Fisker, T. B. Det store blandt de små: om små børns venskaber. Dafolo
Kjær, A. (2022). Sanselige legeprojekter med 0-2 årige. Frydenlund
Pellegrini, A. D., & Smith, P. K. (1998). Physical activity play: The nature and function of a neglected aspect of playing. Child Development, 69 (3), 577-598
Piaget, J. (1962). Play, dreams, and imitation in childhood. W.W. Norton & Company.
Rogoff, B. (2003). The cultural nature of human development. Oxford University Press.
Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society: The development of higher psychological processes. Harvard University Press.
Winther-Lindqvist, D. (2020). “Kort og godt om leg”. Dansk Psykologisk Forlag
