Artikel

Evalueringskultur i dagtilbud - hvordan?

Denne artikel er ét bud på de refleksioner og overvejelser I kan have, når I arbejder med at etablere en evalueringskultur i dagtilbud. Hvad skal I egentlig evaluere? Og hvordan skaber I en god evalueringskultur? Læs med og få gode råd og konkrete bud på at arbejde med evaluering i jeres dagtilbud.

Børn i dagtilbud - Artikel: Evalueringskultur i dagtilbud - hvordan?

Mine pointer i artiklen er:

  • Evalueringkulturen tager afsæt i det pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og de tolv mål
  • Evalueringen skal rette sig mod noget, I har brug for mere viden om i jeres pædagogiske praksis
  • Dokumentation er en måde at indsamle "billeder" af pædagogisk praksis på
  • I skal reflektere og analysere jeres dokumentation for at gøre den til anvendelig viden

Evalueringskultur i dagtilbud

Hvorfor skal vi evaluere i dagtilbud? Evalueringskulturen er en del af læreplanen, der den nationale ramme for det pædagogiske arbejde i Danmark. Og som en del af jeres arbejde med læreplanen skal I etablere en evalueringskultur.

Evalueringskulturens formål er at give jer som pædagogisk personale mulighed for at undersøge og forholde jer refleksivt til, om læringsmiljøet understøtter børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Altså skal evalueringskulturen understøtte en faglig og selvkritisk undersøgelse af jeres pædagogiske praksis – og give mulighed for at justere den, hvis der er behov for det.

Hvad skal I evaluere i dagtilbud? 

Hvad er evalueringskultur? Lad os først slå det fast. Enkelt formuleret er evalueringskulturen jeres mulighed for at vurdere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse - men er straks mere bøvlet, når det skal ske i en kompleks pædagogisk hverdag – det pædagogiske læringsmiljø.  

Læringsmiljøet skal i arbejdet med læreplanen forstås som det samlede miljø, som børn er en del af fra de træder ind i dagtilbuddet om morgenen, til de går hjem igen om eftermiddagen. Altså den samlede pædagogiske hverdag med alt, hvad den indeholder af aktiviteter, rutiner, lege og alle de andre møder mellem børn og voksne, der finder sted. Alle disse møder og fællesskaber får betydning for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Og det er denne sammenhæng; mellem det børnene er en del af, og det aftryk, det sætter hos dem, som de pædagogiske mål siger noget om. 

Læreplanen rummer seks læreplanstemaer, som hver har to pædagogiske mål for læringsmiljøet. De tolv pædagogiske mål siger noget om den sammenhæng, der skal være mellem det, børn er en del af sammen med jer i dagtilbud, det pædagogiske læringsmiljø, og den betydning det får for deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. Og det er disse tolv pædagogiske mål, der er afsæt for jeres evaluering. 

Denne store kompleksitet gør, at det er væsentligt, at I afgrænser og udvælger et fokus for evalueringen. I kan ikke evaluere alt på én gang. I skal udvælge, hvad I har brug for at vide mere om i jeres konkrete pædagogiske praksis og lade det være evalueringens omdrejningspunkt. 

Illustreret kunne det se sådan ud: 

Evalueringskultur i dagtilbud - hvordan?

Hvis vi for eksempel tager udgangspunkt i læreplanstemaet Social udvikling lyder de to pædagogiske mål således: 

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, som bidrager til demokratisk dannelse.

Målene for social udvikling siger dermed både noget om det pædagogiske læringsmiljø og betydningen for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse – hvilket jo også er to sider af samme mønt i jeres pædagogiske praksis. De to mål peger på, at børn skal være en del af fællesskaber med andre børn og voksne i dagtilbud, og at disse fællesskaber skal give børnene mulighed for at udvikle for eksempel empati, evnen til at indgå i relationer med andre, se forskellighed som en ressource og bidrage til demokratisk dannelse. 

Målene er brede. Og den pædagogiske praksis, som I kan imødekomme målene med, er mangfoldig. I skal derfor oversætte målene til jeres lokale praksis. 

Pædagogiske mål fra læreplanen – hvordan gør vi i praksis?

Når I arbejder med at oversætte målene til jeres lokale pædagogiske praksis, kan I blandt andet overveje følgende: 

  • Hvad er børnene optagede af at øve sig på lige nu (nærmeste udviklingszone)?
  • Hvad er børnenes behov lige nu?
  • Hvad vil I gerne hjælpe børnene med? 

Så når et af målene for social udvikling lyder: "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer", skal I overveje, hvordan jeres pædagogiske praksis skal komme målet i møde med afsæt i den børnegruppe, I har, samt de rammer og ressourcer, I arbejder med. Det er jer, der i kraft af jeres viden om børnene, børnenes perspektiver og jeres overvejelser om børnegruppens behov, skal tilrettelægge det pædagogiske læringsmiljø og dermed jeres pædagogiske praksis, så alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

Illustreret kunne jeres overvejelser om tilrettelæggelse af læringsmiljøet bestå af følgende: 

Evalueringskultur i dagtilbud - hvordan?


Det er også jer, der skal udvælge, hvad I vil evaluere. I skal vurdere, hvad I har brug for at vide mere om i sammenhængen med det, børnene er en del af hos jer og den betydning, det får for deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. Når I har besluttet, hvad I vil evaluere, skal I også beslutte, hvordan I vil indsamle dokumentation. 

Dokumentation af pædagogisk læringsmiljø

Evalueringskulturen sigter mod det, I gerne vil blive klogere på i jeres pædagogiske praksis. Dokumentation kan være en måde at indsamle viden på, om det I gerne vil blive klogere på. Når I gør jer overvejelser om tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø, kan I samtidig gøre jer overvejelser om indsamling af dokumentation. Jeres indsamlede dokumentation skal bidrage til jeres undersøgelse af, om det pædagogiske læringsmiljø er tilrettelagt hensigtsmæssigt. 

Derfor er det også væsentligt at overveje, hvilken type eller hvilke typer af dokumentation, der kan sige noget om det, I er i gang med at undersøge. Og hvordan I skal indsamle den dokumentation.

Det er vist kun den pædagogiske fantasi, der sætter grænser for, hvilke typer af dokumentation, I kan planlægge at indsamle og derefter drøfte og analysere. Dokumentation er indsamlet materiale, der synliggør pædagogiske praksis i læringsmiljøet, som I ønsker at undersøge.

En tommelfingerregel kan dog være, at I skal fastholde dokumentationen i en eller anden form, nedskrevet, tegnet, som billede, lyd, film eller andet, og at I skal inddrage børnenes perspektiver. Det er vigtigt, at I kan lægge dokumentationen mellem jer, da den giver jer mulighed for at se fælles og forskelligt på dokumentationen som afsæt for refleksion og analyse af jeres pædagogiske praksis.

Gør jeres dokumentation til viden og handling

Dokumentation, som I indsamler og lægger i en skuffe, uden at nogen forholder sig til den, er i bedste fald spild af tid. I skal ikke dokumentere for at dokumentere. I skal dokumentere, fordi I er oprigtigt nysgerrige på at undersøge den pædagogiske praksis i læringsmiljøet og den betydning, jeres praksis får for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.  

Når I skal arbejde med dokumentationen kan det foregå på mange måder. I kunne stille jer følgende spørgsmål: 

Inspiration til indledende spørgsmål: 

  • Hvilken type eller hvilke typer dokumentation har vi? 
  • Hvilken viden får vi ud af dokumentationen, hvad kan vi se, høre, læse – gerne så objektivt betragtet som muligt?
  • Har vi dokumentation, der siger noget om børnenes perspektiv?

Inspiration til analysespørgsmål: 

  • Hvad lykkes vi med i vores pædagogiske praksis i læringsmiljøet (i forhold til det, der var vores hensigt, målene og det pædagogiske grundlag)?
  • Hvorfor lykkes vi, eller hvordan lykkes vi?
  • Hvad bøvler vi med i vores pædagogiske praksis i læringsmiljøet (i forhold til det, der var vores hensigt)?
  • Hvorfor bøvler vi, eller hvordan bøvler vi?
  • Hvad vil børnene sige, hvis vi spurgte dem? 
  • Arbejder vi med afsæt i det pædagogiske grundlag og de 12 mål? 
  • Handler vi klogt her? Hvordan forstår vi situationen?
  • Kan situationen forstås anderledes? 

Inspiration til spørgsmål til det videre arbejde: 

  • Hvad ved vi nu? 
  • Hvordan skal vi nu arbejde videre – stadig med afsæt i det pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og de tolv mål?
  • Beslutning om samt indsamling af ny dokumentation.

Evalueringskultur giver nye indsigter

Hvis I arbejder med evalueringskultur på denne måde kræver det, at I er åbne og kritiske over for jer selv og hinanden. At I tør udfordre egne og hinandens perspektiver, forståelser og ”plejer”. Når flere ser på den samme dokumentation som et lille billede på jeres pædagogiske praksis, så ser og forstår I noget forskelligt. Og det skal I byde velkommen. 

I kan udfolde evalueringskulturen i alt fra store udviklingsprojekter til korte drøftelser mellem to kolleger. Fællesnævneren er, at I er optagede af at spejle jeres pædagogiske praksis og jeres dokumentation i det pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og de tolv mål. Samt, at I har blik for, hvad børnenes perspektiv er. 

Evaluering som en cirkulær bevægelse

Den pædagogiske verden har set cirkler nok – alligevel bevæger jeg mig opsamlende ud i noget, der til forveksling ligner en cirkel! Den er på ingen måde fyldestgørende i forhold til at rumme kompleksiteten i det pædagogiske arbejde med udvikling af evalueringskultur, men den indeholder de elementer, som jeg har beskrevet i ovenstående - og kan måske tjene som en form for landkort i jeres arbejde med udvikling af evalueringskulturen. Cirklen er valgt som form for at illustrere, at enhver indsamling af dokumentation, refleksion og analyse giver nye indsigter og viden om jeres pædagogiske praksis, som I tager med i jeres videre arbejde. Evalueringskulturen kan I tænke som jeres pædagogiske læringsmiljø i jeres arbejde med kontinuerligt at være optagede af den pædagogiske praksis børnene møder, når de er sammen med jer. 

Illustreret kunne det se sådan ud:

Evalueringskultur i dagtilbud - hvordan?

Evaluering bliver ikke til kultur, før I har øvet jer og gjort det rigtig mange gange. For at gøre evaluering til en del af jeres kultur, skal I dyrke, passe, pleje og give den næring.

God fornøjelse!

 

Litteratur

Dahler Larsen (2006). Evalueringskultur. Et begreb bliver til. Syddansk Universitetsforlag

Dagtilbudsloven (2018): https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202833

Den styrkede pædagogiske læreplan. Ramme og indhold (2018): https://www.emu.dk/sites/default/files/7044%20EVA%20SPL%20Publikation_web.pdf

Frøkjær, T. (2013). Pædagogisk dokumentation og evaluering. I: Ankerstjerne, T. & Broström, S. (red.), Håndbog til pædagoguddannelsen. Hans Reitzels Forlag

Reitz, K. (2019) Sprog- og læringsmiljøer i dagtilbud skal udvikles i en evalueringskultur. Viden om literacy, nummer 25. Nationalt videncenter for læsning.

 

Om Karen Reitz

Karen Reitz er pædagog og lektor ved VIA University College. Karen arbejder med efter- og videreuddannelsesprojekter samt forskningsprojekter og konsulentopgaver indenfor dagtilbudsområdet. Karen er særligt optaget af pædagogisk arbejde, den pædagogiske læreplan, dagtilbuddet som organisation samt pædagogisk ledelse.

Mere inspiration

Pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejde i dagplejen

Her får du fire inspirerende film, du kan bruge i dagplejen til at understøtte arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejdet.

Gå til siden

Bevæg Dig For Livet – Hvad sker der i visionskommunerne?

Kom tæt på 12 kommuners erfaringer med "Bevæg dig for Livet", som er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.

Gå til siden

Efteruddannelse pædagog - styrk dit arbejde i dagtilbuddet

Som pædagog har du en afgørende rolle i børns liv og i deres udvikling. Har du de kompetencer og redskaber, du har brug for i dit daglige arbejde?

Gå til siden

Børn med flere sprog – skab sprogudvikling og trivsel i dagtilbud

Det gode sprogmiljø, dagtilbuddets indretning og forældresamarbejde er afgørende for sprogudvikling og trivsel hos børn med flere sprog i dagtilbud. Se her

Gå til siden