Når du læser en spændende historie med et barn, giver du det mulighed for at fange en masse nye ord og vendinger. Faktisk er snakken om bogen, I læser, noget af det vigtigste for barnets sprogudvikling.
I samtalen om bogen, oplever barnet nye vendinger og ord. Dermed øges barnets sproglige repertoire, hvilket er vigtigt, når man ser frem mod, at barnet selv en dag skal lære at forstå en tekst. Kender du fx ikke et eller flere ord i sætningen ”Maren kørte trillebøren med møg ud på møddingen”, ja så kan du heller ikke forstå den.
Børn og bøger: Vælg den rigtige bog
Dialogisk læsning er en del af hverdagen i mange hjem og dagtilbud, men måske er det tid til at gentænke læsningen? For hvordan vælger du egentlig den bog, som I skal læse, og hvordan passer den til barnet? Vælg først og fremmest en bog, som barnet kan lide, og som du har lyst til at læse. Læselysten er helt afgørende for, at det bliver hyggeligt både for dig og barnet!
Samtidig er det ikke helt ligegyldigt, hvilken bog du vælger. Er bogen for simpel eller svær, får du ikke barnet med ind i historien og samtalen. Her er det vigtigt, at du vælger en bog, som er på barnets niveau og som samtidig ikke er for simpel i sin historie. Bøger, som er lidt komplekse, giver større mulighed for udvidede samtaler og nyere forskning peger på, at netop det er afgørende for kvaliteten af den snak, I får sammen om bogen. Overvej derfor at vælge en bog, som har et tvist eller noget underligt i sig. Måske vil bjørnen faktisk hellere være astronaut?
En kompleks bog giver nemlig flere nye ord, længere sætninger og mere snak end en simpel bog. Og snakken, I har om bogen, hænger tæt sammen med barnets sprogudvikling og rejse ind i bøgernes verden. Faktisk er snak OM bøger en af de faktorer, som bedst understøtter børnehavebarnets evner inden for sprog og literacy.
Sprogudvikling: Hvorfor er snakken om bogen så vigtig?
Når du som mor, far eller pædagog snakker med barnet om en spændende historie, så bruger du sproget til at forklare og understøtte barnets forståelse af historien. Faktisk ved du som forælder eller pædagogisk personale i barnets dagtilbud ofte lige præcis, hvordan og hvad du skal forklare barnet. Og du ved også, hvad barnet synes var ekstra sjovt, og som I kan snakke om igen og igen.
En udvidet samtale, hvor du og barnet arbejder sammen for at løse et problem eller udvide en historie kaldes for ”sustained shared thinking”. Her kan du blandt andet ved at modellere og stilladsere, hjælpe barnet til ny viden. Her er det afgørende, at man som barn har adgang til en opmærksom voksen, som er klar til i samarbejde at indgå i en længere snak om, hvad søren der fx skete med Bamse, da han skulle finde Kylling. På den måde er du som forælder i hjemmet eller personale i dagtilbud ekspert i at støtte og udvikle barnets sprog og horisont!
Men hvad så når barnet bliver ældre?
For vuggestue- og børnehavebørn er fælles læsning og snak om bogen særligt vigtig. Igennem spændende bøger og historier fra den vide verden, får børnene piratskibe, luftballoner og grin med til hele resten af livet. For børn i denne alder er udbyttet blandt andet et større ordforråd.
Når børnene bliver ældre og nærmer sig skolealderen bliver læsningen kun endnu vigtigere. I denne alder kan du udfordre barnet ved at tænke ud af boksen sammen med barnet. Hvis man fx læser Gummi-Tarzan, så kan man spørge junior, hvad han selv ville gøre, hvis han blev superstærk. Eller om, hvad der mon var sket, hvis han slet ikke havde fået sine supermuskler.
Ved at bruge abstrakt sprog, som udfordrer historiens præmisser, tid eller kontekst, kan du få spændende samtaler, som vil give barnet nye muligheder for at udtrykke sig og forestille sig ting, som slet ikke findes i historien. Sammen kan man gennem ”sustained shared thinking” få en samtale af høj kvalitet med hinanden.
Så husk at læse med barnet i en spændende og udfordrende bog – for hyggens og sprogudviklingens skyld!
Referencer
- Bus, A. G., Van Ijzendoorn, M. H., & Pellegrini, A. D. (1995). Joint book reading makes for success in learning to read: a meta-analysis on intergenerational transmission of literacy. Review of Educational Research, 65(1), 1–21.
- Demir‐Lira, Ö. E., Applebaum, L. R., Goldin‐Meadow, S., & Levine, S. C. (2019). Parents’ early book reading to children: relation to children’s later language and literacy outcomes controlling for other parent language input. Developmental Science, 22(3), e12764.
- Fletcher, K. L., & Reese, E. (2005). Picture book reading with young children: a conceptual framework. Developmental Review, 25(1), 64–103.
- Hindman, A. H., Connor, C. M., Jewkes, A. M., & Morrison, F. J. (2008). Untangling the effects of shared book reading: multiple factors and their associations with preschool literacy outcomes. Early Childhood Research Quarterly, 23(3), 330–50.
- Rowe, M. L. (2012). A longitudinal investigation of the role of quantity and quality of child-directed speech in vocabulary development. Child Development, 83(5), 1762–74.
- Siraj-Blatchford, I. (2009). Conceptualising progression in the pedagogy of play and sustained shared thinking in early childhood education: a Vygotskian perspective. Education and Child Psychology, 26 (2), 77-89.
- Zucker, T. A., Cabell, S. Q., Justice, L. M., Pentimonti, J. M., & Kaderavek, J. N. (2013). The role of frequent, interactive prekindergarten shared reading in the longitudinal development of language and literacy skills. Developmental Psychology, 49(8), 1425–39.
Om Torkil Østerbye
Torkil Østerbye er lingvist, ph.d. og ansat som lektor ved VIA University College. Torkil arbejder med efter- og videreuddannelse samt forskningsprojekter på dagtilbudsområdet med fokus på børns sprogudvikling. Torkil er særligt optaget af kvalitet i dagtilbud og arbejder blandt andet med samtalekvalitet, literacy og støj. Torkil er derudover fagligt ansvarlig for VIAs sprogvejlederuddannelse.
