Evaluering af pædagogisk praksis - fra tanke til handling

Evaluering og evalueringskultur er i de seneste år blevet et velkendt ord i dagtilbud. Men hvordan agerer du evaluator i egen praksis, og hvilke faldgruber kan I møde undervejs i udviklingen af jeres evalueringskultur? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg vil stille skarpt på i denne artikel.

evaluering-af-paedagogisk-praksis


Evaluator i eget hus

At være evaluator i eget hus kan være svært. Dels kan det være svært at få øje på egne blinde pletter og udviklingspotentialer, og dels kan I som interne evaluatorer blive skudt i skoene, at I (bevidst eller ubevidst) tegner et glansbillede af jeres egen praksis.

Her er det vigtigt at gøre sin evaluering så uantastelig som muligt. Det betyder, at I skal have jeres faglige, teoretiske og erfaringsmæssige argumenter på plads, når I konkluderer på jeres evaluering. Det kan både være viden fra jeres uddannelse, kurser I har været på, artikler I har læst, eller erfaringer I har gjort jer i jeres daglige praksis. Det afgørende er, at I kan sætte ord på, hvorfor jeres vurdering er, som den er, og hvilken faglig viden I bygger den på. På den måde vil I stå stærkt, hvis lødigheden i jeres evaluering bliver angrebet.

En anden væsentlig pointe er værdien i både at kunne være tæt på egen praksis - og at kunne træde et skridt tilbage og betragte den udefra. Det er således vigtigt, at I både kan drage nytte af den detaljerede (interne) viden, I har, og den nysgerrighed og nye opmærksomhed, I kan få ved at påtage jer et andet perspektiv end jeres eget. Hvordan ser jeres praksis eksempelvis ud fra et forældreperspektiv? Hvad tænker jeres kollegaer? Og hvad med børnenes perspektiver, hvordan får I inddraget dem?

Det kan godt være bøvlet at inddrage andres perspektiver, ikke mindst fordi de nogle gange kan udfordre vores egen virkelighedsopfattelse og tydeliggøre et behov for ændring, som vi gerne ville være foruden. Måske fordi I ikke er enige, eller måske fordi det kræver energi at ændre på de vaner, rutiner og procedurer, som vi gennem tiden har oparbejdet.

Men hvis I ønsker at få det optimale ud af jeres evalueringskultur, bør I se de forskellige perspektiver som en gave til at styrke jeres blik på potentielle udviklingspotentialer i jeres praksis.

Evaluering med mening

Skal jeres evalueringskultur blive en realitet, skal I imidlertid starte et helt andet sted. Nemlig med at skabe mening med det hele. At udvikle en evalueringskultur kræver viden og kompetencer, men det kræver i lige så høj grad motivation - både hos dig og dine kollegaer enkeltvist og hos jer som samlet gruppe. Og det er her, at meningen med det hele er afgørende. For når jeres intentioner med evalueringskulturen og den enkelte evaluering giver mening, er der meget større sandsynlighed for, at motivationen er til stede for at gå den ekstra mil for at udfordre egen praksis og udvikle nye vaner.

Ofte kommer vi til at bruge alt for lidt tid på disse indledende øvelser, hvilket både kan ramme os på motivationen og resultere i, at vi bruger alt for meget energi på at evaluere på ting, som vi aldrig kommer til at bruge.

Sæt derfor tid af til at drøfte jeres ambitioner for evalueringskulturen i jeres dagtilbud – og tag gerne emnet op løbende for at sikre, at I stadig er på rette vej. For jeres behov for evaluering vil formodentlig ændre sig undervejs – både fordi I får ny viden og kompetencer og fordi jeres rammer og evalueringsfelt ændrer sig i takt med, at I får nye børn, nye kollegaer, ny ledelse eller andet, der kan påvirke jeres praksis.

Så:

  • Hvad er jeres argumenter for at udvikle en evalueringskultur?
  • Hvad vil I gerne have ud af evalueringskulturen? Og hvorfor?
  • Hvad er formålet med den konkrete evaluering?
  • Hvilken (ny) viden skal den give jer?
  • Hvordan har I tænkt jer at bruge den?

Fra intention til ændret praksis

Næste skridt er at omsætte alle de gode idéer og aftaler til praksis. Og I kender det sikkert godt. I har været afsted på et kursus eller en konference eller måske en pædagogisk dag, og begejstringen bobler over alle de nye og spændende tiltag, som I har aftalt at sætte i gang. Og så bliver det hverdag, og kun en brøkdel af de gode intentioner ender med at blive en realitet. For ét er alle vores gode idéer, noget andet er at få dem omsat i praksis.

Her kan det være en god idé at starte ud med en meget fast struktur for, hvordan I vil øve jer på jeres nye rutiner og praksis, så I undgår at falde i fælden med "at gøre som I plejer". Det kan være faste aftaler om, hvordan I følger op - fx med en fast refleksionsrunde i løbet af dagen, faste spørgsmål I stiller hinanden eller et fast punkt på jeres personale- eller teammøder. Mulighederne er mange. Det vigtigste er, at I finder en form, der bedst muligt støtter jeres proces.

Det kan godt være, at strukturen føles rigid og unaturlig til en start, men i sidste ende er det godt med en fast ramme og klare aftaler, når hverdagen presser på.

Evaluatorroller og forandringsagenter

Men hvem sætter det hele i gang - og hvem følger op og holder jer på sporet undervejs? Det er dagtilbudslederen, der har det overordnede ansvar for, at der bliver etableret en evalueringskultur, men skal der være tale om en reel kultur, har I alle et ansvar for at lede udviklingen på vej. Dermed ikke sagt, at I alle har samme opgaver eller ansvar. Men det er vigtigt, at I har en dialog om, hvordan I fordeler opgaverne, og hvilke forventninger I kan have til hinanden.

Som tidligere nævnt, at det vigtigt, at gøre evalueringen og ikke mindst evalueringskulturen meningsfuld i jeres dagtilbud. Det kan derfor være nødvendigt, at der i en periode er en eller flere i jeres dagtilbud, der påtager sig rollen som fortaler for processen. Et naturligt valg kan være dagtilbudslederen eller det faglige fyrtårn, men det kan også være relevant, at overveje om der er andre i dagtilbuddet, som vil være oplagte i rollen som fortaler.

Det samme gælder rollerne som uddanner i evaluering og kapacitetsopbygger. At opbygge en stærk evalueringskultur handler også om at få udviklet evalueringskapaciteten i jeres dagtilbud, hvilket både fordrer viden om, hvordan man tilrettelægger og gennemfører en evaluering og kompetencer til at omsætte denne viden meningsfuldt i praksis. Det er derfor vigtigt, at I overvejer, hvordan denne videns- og kompetenceopbygning skal finde sted. Og hvem der skal stå for den.

Flere af jer har sikkert været afsted på et af de kompetencetilbud, som har været udbudt i forbindelse med implementeringen af den styrkede læreplan. Men hvordan sikrer I, at jeres personlige læring bliver omsat til organisatorisk viden og kompetencer i jeres dagtilbud? Det kan også være, at der er andre i jeres dagtilbud, som besidder en vigtig viden om evaluering, som I kan sætte i spil. Det centrale er, at I overvejer, hvem der skal påtage sig rollen som kapacitetsopbygger og uddanner i evaluering.

Evaluering er udvikling

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at I bruger jeres evaluering til noget. For gør I ikke det, er den i bedste fald spild af tid – og i værste fald en kilde til frustration og modstand mod fremtidige (evaluerings)initiativer. Det er derfor også vigtigt, at I overvejer, om I her behov for at finde en læringsunderstøtter og/eller forandringsagent i jeres dagtilbud.

Rollen som læringsunderstøtter handler om at understøtte jeres interne læreprocesser på baggrund af de resultater, som jeres evalueringer afføder, mens rollen som forandringsagent har til formål at stille skarpt på de potentielle udviklingspotentialer, der er i jeres dagtilbud. Mens læringsunderstøtteren har til opgave at understøtte en generel læring på baggrund af en evaluering, har forandringsagenten i højere grad til opgave at udfordre og stilles spørgsmålstegn ved den eksisterende praksis. At være forandringsagent handler således om at træde et skridt tilbage og betragte egen praksis udefra.

Men hvem påtager sig rollen som lærings- og forandringsagent hos jer? Og hvordan skaber I de rette rammer for at udøve rollen?

Vil I vide mere?

Arbejder I stadig på at opbygge jeres evalueringskultur? Og ønsker I mere viden om og kompetencer til at udvikle jeres praksis? Så tag endelig kontakt. Vi tilbyder en række forskellige kompetenceudviklingsforløb med fokus på evaluering og evalueringskultur i dagtilbud. Se vores aktuelle udbud af efteruddannelse og kurser nedenfor. Vi tilbyder også særligt tilrettelagte forløb, som kan tilpasses lige netop jeres behov.

Læs også: Evalueringskultur i dagtilbud - hvordan?

Litteratur

Dahler-Larsen, Peter (2006). Evalueringskultur - et begreb bliver til. Syddansk Universitetsforlag

Dinesen, Malene Skov og de Wit, Camilla Kølsen (2013). Essensen af innovativ evaluering. Dansk Psykologisk Forlag

Schaarup, Per (2008). Kvalitet i ledelse - ledelse i kvalitet – anden ordens kobling af ledelse, læring og evalue-ring. I: Erik Elgaard Sørensen m.fl. (red.) Ledelse og læring – i organisationer. s. 169-196. Hans Reitzels Forlag

Volkov, Boris B. (2011). Beyond beeing an evaluator. The multiplicity of roles of the internal evaluator. New Directions of Evaluation evaluator. I: B. B. Volkov & M. E. Baron (red.). Internal evaluation in the 21st century., 132, s. 25-42

Om Line Asp Hansen

Line er adjunkt ved VIA University College og arbejder med efter- og videreuddannelse samt evalueringsopgaver og projekter i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. Line er i sit arbejde optaget af praksisnær udvikling med afsæt i lokal videndeling og faglige refleksioner.

Mere inspiration

Neuropædagogik - brug viden om hjernen i dit pædagogiske arbejde

Hvad er neuropædagogik? Og hvordan er neuropædagogik som en pædagogisk tilgang relevant for dit pædagogiske arbejde? Det får du konkrete bud på her.

Gå til siden

5 grunde til at blive praktikvejleder for pædagogstuderende

Vil du være med til at uddanne dygtige pædagoger til dit fag? Så er en praktikvejlederuddannelse for dig. Læs 5 grunde til at blive praktikvejleder.

Gå til siden

Pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejde i dagplejen

Her får du fire inspirerende film, du kan bruge i dagplejen til at understøtte arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer og forældresamarbejdet.

Gå til siden

Bevæg Dig For Livet – Hvad sker der i visionskommunerne?

Kom tæt på 12 kommuners erfaringer med "Bevæg dig for Livet", som er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.

Gå til siden