Artikel

Psykosocial rehabilitering: Lev op til kravene og understøt recovery

Arbejder du som socialpædagog eller med socialpædagogik og socialpædagogiske metoder i socialpsykiatrien? Og oplever du, at du ikke helt slår til? I denne artikel kan du blive klogere på de krav, som tilsynet vurderer et bosted ud fra og 3 metoder inden for socialpædagogik til at opnå kravene og understøtte borgernes recovery.

Psykosocial rehabilitering: lev op til kravene og understøt recovery. 5 personer snakker

Kender du det at mangle et fælles sprog eller en fælles forståelse af de problematikker, du oplever i samarbejdet med borgeren? Ved du ikke, hvad du skal svare, når tilsynet spørger om, hvilke metoder I anvender til at fremme borgerens proces omkring recovery? Eller skal I dokumentere, hvordan I arbejder? Og kommer du til kort her? Slår du ikke helt til i samarbejdet med borgeren om fx bostøtte eller på et bosted? Når det eksempelvis kommer til arbejdet med sundhed, kan det være vanskeligt at kombinere med det socialpædagogiske fokus på deltagelse i sociale sammenhænge.

Det sociale tilsyns fokus på recovery – lever I op til det?

Når det sociale tilsyn kommer ud og vurderer kvaliteten på et psykiatrisk bosted, socialpsykiatrisk bosted eller andet arbejde med borgere med psykiske vanskeligheder eller psykiatriske diagnoser indeholder tilsynsrapporten blandt andet en gennemgang af syv temaer fra Socialstyrelsens kvalitetsmodel. De syv temaer, som I med fordel kan forholde jer til, er: 

1. Uddannelse og beskæftigelse

Er der fokus på, at I tilbyder eller understøtter borgeren i at opsøge relevante uddannelses- eller beskæftigelsestilbud, der kan understøtte den enkeltes proces omkring recovery? Det kan jo godt være at beskæftigelsen i en periode ikke skal være lønarbejde for at kunne understøtte det sted, hvor borgeren er lige nu i sin recoveryproces. Så skal det i stedet være eksempelvis deltagelse i beskæftigelse eller andre tiltag inden for botilbuddet. Arbejder du ud fra den enkeltes behov på denne måde?

2. Selvstændighed og relationer

Har I nok fokus på borgerens selvstændighed og relationer? Arbejder I struktureret og ud fra konkrete og individuelle mål? Understøtter I borgerne i at opnå ressourcer til at indgå i sociale kontakter inden for og uden for tilbuddet i det omfang, som de har behov og forudsætning for? Arbejder I med borgerens relation til pårørende og netværk i tilstrækkelig grad til, at borgeren er tilfreds med og trives i sine relationer i forhold til recoveryprocessen? Arbejder I med dette gennem borgerens selvstændighed eller en udvikling af denne.

3. Målgruppe, metoder og resultater

Føler I jer kompetente nok til at redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til, at I opnår de konkrete mål for recovery, som I som botilbud sætter i samarbejde med borgeren omkring borgerens ønsker for udvikling og trivsel? Arbejder I med resultatdokumentation? Kan I sandsynliggøre, at jeres indsats medfører en forventet og positiv effekt for de målgrupper, I arbejder med? Er I skarpe nok til at definere målgrupper? Kan I arbejde med psykiske vanskeligheder både i almindelighed, som behandlingskrævende og i mere ekstreme grader - samtidig med, at I skelner dette i forhold til egentlige diagnoser og flere samtidige diagnoser?

4. Sundhed og trivsel

Understøtter I borgernes fysiske og mentale sundhed samt trivsel ud fra målgruppens behov og mål for recovery? Arbejder I bevidst med kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler på en måde, hvor I respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet? Sikrer I borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger omkring borgerne selv samt hverdagen i botilbuddet. Spørgsmålet er, om borgerne trives og dermed kan opnå recovery? Hvad kan I gøre bedre her?

5. Organisation og ledelse

Er jeres tilbud organiseret på en måde, så der er rammer og vilkår for at arbejde med recovery ud fra en tilgang i psykosocial rehabilitering? Er der en kompetent og ansvarlig ledelse, som driver botilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt? Sætter I som ledelse rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetager I den daglige drift ud fra tankerne om, hvordan borgerne kan opnå recovery? Involverer I borgere og medarbejdere i strategiudvikling og udvikling af den daglige drift? Er der borger- og medarbejderrepræsentanter i alle dele af organiseringen og udvalg?

6. Kompetencer

Er der i tilbuddet fokus på faglighed og relevant løbende uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne? Er der løbende faglige refleksioner omkring de valgte faglige og metodiske tilgange, samt hvordan I skal se og forstå det med udgangspunkt i borgernes særlige behov og forudsætninger? Hvad med borgerne, bliver de også uddannet i de metoder, medarbejderne anvender i samarbejde med dem? Er der grundlæggende tale om fælles udvikling mellem borgere og medarbejdere for at nå målene? Er der kvalificerede og kompetente medarbejdere, som kan opbygge bæredygtige relationer mellem borgerne og medarbejdere?

7. Fysiske rammer

Udgør de fysiske rammer en central del af tilbuddets arbejde med borgernes recovery? Arbejder I med de fysiske rammer som en del af indsatsen helt konkret? Både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted ved at se tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand som noget, der skal kunne understøtte målgruppens behov og formålet med indsatsen. De fysiske rammer inde og ude skal kunne understøtte og tilgodese borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Kan man på tilbuddet se de fysiske rammer i sig selv som et udtryk for tilbuddets recovery-orientering?

Socialpædagogiske metoder

Herunder kan du blive klogere på tre konkrete socialpædagogiske metoder, du kan sætte i spil i forhold til at opnå kravene fra det sociale tilsyn og understøtte borgernes recovery.

1. Det fælles tredje

En gammel kending inden for socialpædagogik, som måske trænger til at blive støvet af og sat sammen med ny viden og andre metoder, er det fælles tredje. Der er meget fokus på, at det at være socialpædagog i dag ikke blot handler om at anvende kendte metoder på de problematikker, du møder i samarbejdet med borgeren. I dag skal du som socialpædagog i stedet udføre metodeudvikling sammen med borgeren, pårørende, netværk, kollegaer, ledelse og samarbejdspartnere.

2. Åben dialog, FIT og livshistoriefortælling

Åben dialog, FIT og livshistoriefortælling er de tre metoder Socialstyrelsen peger på, som kan fremme recovery. Hvorfor er de ikke rigtigt slået an i praksis? Er det fordi, at de i større grad skal tilpasses den enkelte borger og situation? Arbejder du nok sammen med borgeren om denne tilpasning? Får du nok kompetenceudvikling i forhold til at kunne udvikle metoderne? Mangler du faglig sparring fra konsulenter, eller er det det konkrete samarbejde med borgeren, der driller dig? Mangler du tid, ressourcer, viden og kompetencer til at kunne indgå i samspillet med borgeren? Er det et vilkår, eller noget vi kan ændre? Hvordan handler vi etisk forsvarligt over for borgeren, når vi anvender metoder?

3. Etik

Hvad har vi indflydelse på? Hvad kan vi ændre? Hvordan kan vi kæmpe bedre for borgernes muligheder for recovery? At arbejde socialpædagogisk er også at kæmpe for bedre vilkår for borgeren, og det kræver, at man kan gemmeskue, hvad der er på spil. Her kan etiske refleksionsmodeller vise sig at være nyttige, og det er noget socialpædagoger altid har brugt i større eller mindre grad. Det er væsentligt at kunne skelne, hvorvidt det er et vilkår som eksempelvis et arbejdsvilkår, et problem som forholdsvist let kan løses eller et etisk dilemma, man står i. Er du klædt godt nok på fagligt til at kunne gennemskue dette, og kan du arbejde med de etiske dilemmaer i din praksis?

Om Marianne Træbing Secher

Marianne er fagansvarlig og underviser på psykiatriområdet hos VIA University College, Efter- og videreuddannelse. Samtidig arbejder hun til daglig med forsknings- og udviklingsopgaver samt konsulentopgaver. Marianne har særlig viden om borgerperspektivet og har skrevet flere artikler omkring emnet.

Mere inspiration

6 grunde til at tage den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Kan dine kompetencer følge med forandringer i dit arbejdsliv i sundhedsvæsnet? Bliv klogere på, hvorfor du skal tage den sundhedsfaglige diplomuddannelse.
Gå til siden

Psykiatri: 12 metoder du kan anvende i arbejdet med borgeren

Arbejder du med mennesker med psykiske lidelser i psykiatri? Her får du 12 metoder, du som professionel kan anvende i arbejdet med borgeren. Se her!
Gå til siden

Hvorfor er det så svært at tale om seksuelle overgreb?

Få indblik i 4 væsentlige pointer, som du skal vide noget om, når du arbejder med mennesker som har været udsat for seksuelle overgreb. Samtalen er vigtig!
Gå til siden

Hjemmeplejen samskaber også

Hvordan bidrager hjemmeplejen til at føre kommunens strategiske mål om samskabelse mellem fagprofessionelle, borgere, frivillige og foreninger ud i livet?
Gå til siden