For rigtig mange børn er støj et stort problem, når de er i dagtilbud. Høj støj og meget rumklang gør det fx svært for børn at koncentrere sig og kan føre til både stress og irritation.
Samtidig kan støj også have store negative konsekvenser for børnenes sprogtilegnelse, fordi børn har brug for væsentligt bedre lydmiljø end voksne for at tilegne sig sprog. Sprogtilegnelse er nemlig en kompleks proces, som kræver opmærksomhed, hukommelse og evnen til at skelne og bearbejde lyde. Og den kan blive forstyrret, hvis der er for meget baggrundsstøj.
Det gælder i ekstra grad for flersprogede børn og børn, som i forvejen fx har nedsat hørelse, sensoriske eller kognitive udfordringer.
Støj hæmmer sprogindlæringen hos flersprogede børn
En børnegruppe, som er særligt udfordret af støj i dagtilbud, er de flersprogede børn.
Når et barn endnu ikke har fuldt udviklet ordforråd og lydkendskab på dansk, kræver det ekstra mental energi at afkode og forstå, hvad der bliver sagt. Hvis barnet derudover befinder sig i et støjende miljø, hvor det kan være svært at høre sprogets små nuancer, så er udfordringen endnu større.
Børnene risikerer at misforstå beskeder eller helt falde ud af samtalen. Særligt for børn med begrænset erfaring med dansk, kan det føre til, at barnet trækker sig fra fælles aktiviteter eller undgår at tale.
Derudover betyder støj, at flersprogede børn får færre “gode” lytteoplevelser, hvor de kan høre klart, gentage ord og selv forsøge sig sprogligt. Det påvirker deres mulighed for at lære nye ord, forstå sammenhænge og blive trygge i deres udtryk. For nogle børn kan det give en oplevelse af sproglig usikkerhed, hvilket igen kan påvirke deres deltagelse i leg og samvær negativt.
Børn med høretab på overarbejde i støj
Støj er også en særlig udfordring for børn med høretab – selv når de bruger fx høreapparater eller cochlear-implantater. Det skyldes, at høreapparater og implantater forstærker lyde og gør det muligt for børnene at høre tale, men de er ikke i stand til fuldstændigt at fjerne baggrundsstøj. Og det gør det svært for børnene at fokusere på én stemme i et rum med mange lyde.
Den manglende evne til at skelne tale fra uvedkommende støj betyder også, at det er vanskeligt for børnene at opfange og afkode sproglyde. Resultatet er, at børnene kan miste vigtige sproglige informationer, blive udmattede af at forsøge at forstå eller helt opgive at deltage i samtaler.
Særligt lydsensitive børn
Nogle børn med autisme kan være ekstra sensitive overfor lyd og kan have nedsat evne til at filtrere irrelevante stimuli fra. Det gør dem særligt sårbare over for støj. I nogle tilfælde kan almindelige lyde som fx ventilation, klik fra lyskontakter eller samtaler i baggrunden opleves som overvældende.
For børn med autisme kan støj skabe en sensorisk overbelastning, som fører til stress, uro, nedsmeltninger eller tilbagetrækning. I de tilstande er det næsten umuligt at indgå i sproglige aktiviteter. Nogle børn bliver så fokuserede på at undgå lydene, at de ikke opfanger det, der bliver sagt til dem.
En undersøgelse af Ceniato et al. (2024) viser fx, at selv beskedne stigninger i baggrundsstøj kan forstyrre koncentrationen betydeligt hos autistiske børn.
Støj forstærker udfordringerne hos børn med ADHD
Børn med ADHD eller det man tidligere kaldte ADD har typisk vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden, og deres opmærksomhed bliver let kapret af ydre stimuli – som lyde og bevægelser.
En undersøgelse fra NeuroLaunch (2024) viser fx, at individer med ADHD kan have reduceret sensorisk gating – eller med andre ord en reduceret evne til at filtrere og regulere input fra omgivelserne. I støjende miljøer kan det fx betyde, at selvom du som voksen taler direkte til barnet, kan ordene drukne i baggrundslydene. Det kan derfor være svært for barnet at holde tråden i en samtale eller følge med i en fortælling, og barnet risikerer at gå glip af centrale ord og sætninger, som er vigtige for dets sproglige udvikling.
Børn med ADHD udviser ofte sensorisk sensitivitet, særligt i forhold til lyd. Det kan eksempelvis betyde, at barnet impulsivt afbryder samtaler, skifter aktivitet eller bliver motorisk urolig. De reaktioner kan have en negativ indvirkning på både barnets egen og klassekammeraters læringsproces.
Hos børn med ADD – en undertype af ADHD karakteriseret ved uopmærksomhed uden udtalt hyperaktivitet – ses typisk en mere indadvendt og stille adfærd. De børn kan have en tendens til at trække sig mentalt tilbage i støjende omgivelser, og det kan føre til passivitet og nedsat deltagelse i sociale og sproglige aktiviteter.
I begge tilfælde kan de sensoriske og opmærksomhedsmæssige udfordringer hæmme barnets sproglige udvikling og deltagelse i kommunikative sammenhænge – og det understreger behovet for målrettet pædagogisk støtte og tilpasning af læringsmiljøet.
Hvad kan du gøre som pædagog?
Der er ingen tvivl om, at et roligt og støttende lydmiljø er afgørende for, om særligt sårbare børn føler sig trygge og får mulighed for at udvikle både sprog og selvtillid. Men spørgsmålet er, hvordan du som pædagog kan hjælpe de børn, som er særligt sårbare over for støj. Det får du nogle bud på her.
- Vær opmærksom på lydmiljøet og akustikken
Det første, du og dine kolleger skal gøre, er at blive bevidst om støjniveauet. Bring det op som et emne i dagtilbuddet, så det er noget, som I bliver fælles om at håndtere. Og brug fx en lyd-app til at måle lydniveauet i institutionen. Når I ved, hvor og hvornår der er meget støj, er det lettere at gøre noget ved det.
Læs artiklen ”Støj i dagtilbud: Sådan passer du på din og børnenes hørelse” og få konkrete råd til, hvordan I fx kan dæmpe lyden med tennisbolde, voksduge og filtkasser. - Forsøg at skabe støjfrie zoner
Et effektivt redskab i arbejdet med lydmiljøet er at tilbyde støjfrie eller lyddæmpede zoner, hvor børnene kan trække sig tilbage. Det kan være små kroge med puder, tæpper og gardiner, som både fysisk og lydmæssigt skærmer barnet. Her kan barnet finde ro og genvinde koncentrationen. Undgå materialer som plastik og hårde overflader, der forstærker lyde, og tænk i lyddæmpning ved indretning. Nogle børn har også gavn af at bruge høreværn eller høre hvid støj som afskærmning mod forstyrrende lyde i situationer, hvor det ikke er muligt at undgå støj. - Brug visuel støtte
Når støj gør det vanskeligt at lytte, bliver visuel støtte et uundværligt værktøj. Ved at bruge billeder, piktogrammer, kropssprog eller tegn-til-tale kan man understøtte barnets forståelse af, hvad der skal ske, og hvad der bliver sagt. Dagsskemaer med billeder hjælper barnet med at danne forventninger og skabe struktur. Ved introduktion af nyt sprog eller nye begreber kan konkrete genstande og illustrationer gøre indholdet mere tilgængeligt. Det visuelle sprog fungerer som en slags forankring i en auditiv hverdag, hvor lydene ofte er svære at afkode. - Gentag og tydeliggør sproget
Særligt for børn med opmærksomhedsvanskeligheder er det nødvendigt at bruge et klart og enkelt sprog. Det indebærer korte sætninger, tydelig artikulation og pauser mellem ordene, så barnet får tid til at bearbejde det sagte. Gentagelse er afgørende for, at barnet genkender og husker nye ord og vendinger. Derfor skal vigtige beskeder siges flere gange og gerne med samme formulering. - Inddrag forældre og specialister
Det pædagogiske arbejde omkring støj og sprogtilegnelse bliver styrket, når der er et tæt samarbejde med barnets forældre og relevante fagpersoner. Forældrene har værdifulde erfaringer med, hvordan barnet reagerer derhjemme, og hvad der virker i familiens hverdag. Sammen kan I finde strategier, der skaber kontinuitet og tryghed for barnet.
Det er også en god idé at inddrage tale-/hørepædagoger eller andre specialister, som kan give konkrete råd til justeringer i miljøet og arbejdet med sproget. En fælles handleplan, der bliver fulgt både i hjemmet og i institutionen, giver barnet de bedste forudsætninger for udvikling.
Artiklen bygger på følgende kilder
- Barkley, R. A. (2019). Attention deficit hyperactivity disorder. I Mash, E. J., & Barkley, R. A. (Red.), Assessment of childhood disorders (5. udg., kap. 2). Guilford Press. Hentet fra https://psycnet.apa.org/record/2019-31285-002
- Caniato, M., Bettarello, F., Marzi, A., & Gasparella, A. (2024). Autistic students’ sensitivity to classroom noise: Implications for acoustic design. Acoustic Bulletin. Hentet fra https://www.acousticbulletin.com/autistic-students-sensitivity-to-classroom-noise-implications-for-acoustic-design-and-theimpact-of-classroom-noise-on-autistic-students/
- Carlie, J., Sahlén, B., Johansson, R., Andersson, K., Whitling, S., & Brännström, K. J. (2023). The effect of background noise, bilingualism, socioeconomic status, and cognitive functioning on primary school children's narrative listening comprehension. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 67(3), 960–973. https://doi.org/10.1044/2023_JSLHR-22-00637
- Iglehart, F. (2019). Speech perception in classroom acoustics by children with hearing loss and wearing hearing aids. American Journal of Audiology, 29(1), 6–17. https://doi.org/10.1044/2019_AJA-19-0010
- Jepsen, I. B. (2025). Sproglige vanskeligheder hos børn med ADHD. Audiologopædisk Tidsskrift. Hentet fra https://alf.dk/audiologopaedisk-tidsskrift/sproglige-vanskeligheder-hos-boern-med-adhd/
- Nelson, P. B., & Soli, S. D. (2000). Acoustical barriers to learning: Children at risk in every classroom. Language, Speech, and Hearing Services in Schools, 31(4), 356–361. https://doi.org/10.1044/0161-1461.3104.356
- NeuroLaunch editorial team. (2024). ADHD and sensory issues explained. NeuroLaunch. Hentet fra https://neurolaunch.com/adhd-sensory-issues/
- Petersen, E. B., MacDonald, E. N., & Josefine Munch Sørensen, A. (2022). The Effects of Hearing-Aid Amplification and Noise on Conversational Dynamics Between Normal-Hearing and Hearing-Impaired Talkers. Trends in Hearing, 26, 1–18. https://doi.org/10.1177/2331216522110334
- Rohrer-Baumgartner, N. (2015). Sprogforsinkelser og ADHD hænger sammen. Videnskab.dk. Hentet fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/sprogforsinkelser-og-adhd-haenger-sammen/
Mere viden om støj?
Er du interesseret i at vide mere om støj i dagtilbud, så kan du med fordel holde øje med VIAs kompetence- og videnscenter for pædagogisk arbejde med sprog (KOMPAS). Her undersøger vi blandt andet, hvilke konsekvenser støj har på børns sprogtilegnelse.
Du er også velkommen til at tage fat i Torkil Østerbye, som har lavet flere undersøgelser af støj i dagtilbud. Du kan læse mere om Torkils forskning og finde kontaktoplysninger her.
