De fem søjler

De fem søjler er byggestenene i et professionelt læringsfællesskab. Styrken ved de fem søjler er, at de både skaber fokus på elevernes læring og på egen professionel udvikling. Vi arbejder med alle fem søjlers kendetegn og vægter dem alle i udviklingen af professionelle læringsfællesskaber.

Artikel: De fem søjler

Bag om de fem søjler

Bag om søjlerne: I vores forståelse af professionelle læringsfællesskaber (i denne artikel betegnet PLF) tager vi udgangspunkt i Thomas Albrectsens opstilling af 5 søjler. Disse søjler og dets fundament afspejler også Fullans beskrivelser af PLF, som vi også i høj grad baserer vores tilgang på. Selve søjleopstillingen henter Albrectsen fra Bonsen & Hübner (2012), som er to blandt de mange, der har været med til at begrebsliggøre professionelle læringsfællesskaber.

de-fem-soejlerDe fem søjler - Professionelle læringsfællesskaber

De fem bærende søjler er:

  • Fælles værdier
  • Deprivatisering af praksis
  • Samarbejde
  • Reflekterende dialoger
  • Fokus på elevernes læring.

Modellen er et nyttigt redskab i udviklingen af PLF, og den kan anvendes som en dynamisk model, der understøtter skolens og det enkelte teams udviklingsproces ved kontinuerligt at stille spørgsmål til de enkelte søjler og fundamentet - f.eks: Hvordan ønsker vi at fokusere på elevernes læring? Hvordan har vi reflekterende dialoger?

1. Fælles værdier og visioner

I PLF udvikles fælles grundlæggende værdier og menneske- og læringssyn, som bygger på et anerkendende, ressourceorienteret udviklingssyn – growth mindset og progressionsfokus. Der opstår således fælles visioner for udvikling af den gode skole og den gode undervisning.

Der opstår altså opmærksomhed på værdier og visioner i læringsfællesskabet, når vi bliver optagede af, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi siger, at vi taler om: Hvad er det store WHY?

2. Deprivatisering

Meget undervisning er kendetegnet ved en-mand-i-rummet-med-en-lukket-dør. For at blive klogere på vores praksis og løbende udvikle metoder, der øger elevens læring og trivsel, er det nødvendigt, at vi åbner op for vores forskellige praksisser og bredder vores viden om undervisning ud.

Deprivatisering handler om at dele, vise og være åbne for hinandens praksis. Lige så vigtigt handler deprivatisering også om at dele ansvaret, selvom vi ofte er alene med eleverne. Det ikke er min private time, mine elever og ene mit ansvar. Nej, vi fællesgør ansvaret for elevernes læring og trivsel. Og hvis eleven ikke er i læring og trivsel, må vi dermed også være fælles om at finde muligheder og indgå i tiltag.

Når der fokuseres på deprivatisering i professionelle læringsfællesskaber, bliver der ofte arbejdet med co-teaching, videoklip, supervision, lektionsstudier og fælles planlægning, gennemførsel og evaluering, og der bliver arbejdet med fælles metoder og tilgange.

3. Samarbejde

PLF handler grundlæggende om udvikling af samarbejde. I et professionelt læringsfællesskab er det gode og givtige samarbejde forudsætningen for, at vi lykkes bedst med den komplekse opgave, det er at lave god skole for alle børn.

Ideen om PLF bygger på den overbevisning, at skal vi lykkes bedst muligt med at skabe læring og trivsel for alle børn, skal vi samarbejde omkring det, fordi vi gennem samarbejde øger mængden af viden og muligheder. Når vi udvikler samarbejde i professionelle læringsfællesskaber, fokuserer vi derfor på samarbejdsformer, -strukturer og -flader.

Samarbejde er også uenighed

Uenigheder er vigtige for at skabe udvikling og nye muligheder for læring. Men uenighed kræver også tillid, gode samarbejdsforhold og samarbejdskompetencer. Når vi dykker ned i samarbejdssøjlen vil der være fokus på:

  • Hvordan strukturerer vi gode møder?
  • Hvordan kommer vi til orde? Hvordan tages beslutninger?
  • Og hvordan samarbejder vi bedst tværfagligt og fag-fagligt om undervisningen og eleverne?

4. Reflekterende dialoger

I det professionelle læringsfællesskab arbejdes bevidst med at skabe refleksion over praksis samt at analysere elevernes læring på baggrund af data. Dette fokus bygger på en forståelse af, at for at udvikle nye handlemuligheder er refleksion over praksis vejen til at få øje på muligheder - og hermed at kunne foretage kvalificerede beslutninger om tiltag.

Når vi reflekterer, stiller vi spørgsmål som:

  • Hvad er elevens udfordring?
  • Hvad er der på spil?
  • Hvorfor lærer eleven (ikke)?
  • Hvordan kan det mon være?

Vi tager os tid til at stille spørgsmålene og være i undersøgelsesfasen, inden vi kommer med de hurtige handle- og løsningsforslag. Det gør vi fordi, vi i en travl hverdag ofte er meget hurtige: Nævn et problem – og du vil hurtigt få tre gode råd.

I et PLF har vi fokus på at give tid til at skubbe refleksion ind mellem problem og løsning. Hertil arbejder vi med forskellige typer af refleksionsværktøjer, analysemodeller og strukturerede dialogformer, der skal understøtte reflekterende dialoger.

5. Fokus på elevernes læring

l det professionelle læringsfællesskab er omdrejningspunktet elevernes læring: Hvad har betydning for elevernes læring? Hvad ønsker vi, at eleverne skal lære? Hvordan ved vi om, og hvad, eleverne hver især lærer? Hvilke læringsprocesser vil vi skabe? Hvad gør vi, når eleverne ikke lærer? I dette fokus på læring medbringer vi selvfølgelig også vores viden om, at elever, der ikke trives, heller ikke er i positiv læring. PLF er - i kraft af løbende dialoger om værdier og visioner - nuancerede omkring, hvad vi forstår ved læring.

Fundament - De fem søjler har et fundament

Fundamentet består af, at der er fastsat tid til at mødes. Der er overordnede rammer for, hvad der skal udvikles, og mødelederen har legitimitet i forhold til at styre processer og samtaler i læringsfællesskabet. Endelig er det også helt nødvendigt, at der er tillid og ressourcer til at være nysgerrig på at udvikle sin praksis.

For et PLF gælder det, at PLF-teamet er præget af nysgerrighed over for egen praksis, at der er en udviklingslyst i forhold til at blive klogere på sine elever, på sin undervisning og på, hvilken læring der opstår.

I udviklingen af teamet som professionelt læringsfællesskab er det vigtigt også at have fokus på at bygge fundamentet ved at afklare spørgsmål som:

  • Hvad er vigtigt for os?
  • Hvordan vil vi være som PLF?
  • Hvilken forståelse af data har vi?
  • Hvordan skaber vi systematik og struktur?
  • Hvilken eller hvilke procesmodeller anvender vi?
  • Hvilken form og dagsorden på møderne har vi? 
  • Hvordan kommer alle til orde? 
  • Hvornår mødes vi? 
  • Og hvordan bygger vi de fem søjler? – Fokus, metoder, strukturer og tilgange?

Mere inspiration

Lærere: Sådan bruger vi UDL i undervisningen
Gå til siden
UDL: Sådan skaber du fleksible og inkluderende læringsmiljøer i skolen
Artikel Gå til siden
AI i skolen - hvorfor og hvordan?
Artikel Gå til siden
Skoleleder: Diplomuddannelse er en vigtig opkvalificering for lærere og vejledere i skolen
Gå til siden
Sådan styrker du fællesskabet i klassen - fagligt og socialt
Artikel Gå til siden