Er det ikke nok, at vi engang imellem arbejder med læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science? Svaret er nej. Rapporter om planetens tilstand lader os med al tydelighed vide, at vi skal handle anderledes, hvis den skal bestå i den udgave, vi kender. Derfor er det tid til at arbejde med bæredygtig dannelse i dagtilbuddet.
Hvad er bæredygtig dannelse?
Bæredygtig dannelse handler om, at vi skal danne os selv og de kommende generationer til at bære livet videre på en ”dygtig” måde. Dygtigere end det er blevet gjort i flere hundrede år. De børn, der går i dagtilbud i dag, kommer til at skulle være i verden på andre måder end os. De skal fx tænke og handle meget mere i forhold til biodiversitet og økosystemer. De skal skrue ned for forbrug, kød og fossile brændstoffer. Børnene skal kort sagt lære at være i verden og gøre tingene på en ny og bæredygtig måde. Det arbejde bør starte allerede i dagtilbuddet, og du kan starte det med relativt enkle greb.
En opgave for ildsjæle eller en del af din professionelle selvforståelse?
”Grib fat i det, men kun hvis børnene selv virker interesserede i spørgsmål om klima og den bæredygtige dagsorden”. Eller ”Det tema arbejder Orla med i vores dagtilbud. Han er alligevel begyndt at cykle på arbejde, har skåret ned på kødet og er optaget af den bæredygtige dagsorden”. Måske genkender du udsagn som disse? I så fald er du ikke alene om at have hørt eller selv sagt noget lignende.
I øjeblikket er bæredygtig udvikling og dannelse i dagtilbud ikke betragtet som en skal-opgave. Det er i bedste fald noget, vi kan gøre, hvis vi har tid. Og allermest en kan-opgave, hvis kollegaen og ildsjælen Orla selv dribler med det, så resten af personalegruppen kan fortsætte deres arbejde, som de plejer.
Forandringer tærer som oftest på os. Særligt når vi skal gøre noget helt andet, end vi plejer. Derfor er det ret naturligt, at vi ikke helt orker at løfte blikket fra det efterhånden slidte årshjul. Vi orker ikke at gentænke alt fra rutinesituationer, til voksenstyrede aktiviteter, til indretning af læringsmiljøerne og alle vores traditioner. Men den gentænkning og forandring er nødvendig. Og børnene er afhængige af, at du viser, hvordan livet bæres dygtigt videre. Det kan du vise med både din krop, dit sprog og dine handlinger.
Arbejdet med bæredygtig dannelse kan ikke alene bero på de få ildsjæle. Det bør være en del af din professionelle selvforståelse. Som ansat i dagtilbud er det nemlig en del af loven, at du arbejder med at give børnene ”en dybere form for læring, hvor barnet (…) forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor for at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk, demokratisk menneske”. Det er ifølge den styrkede pædagogiske læreplan det, dannelse handler om. Dagtilbud skal med andre ord give børnene noget, der forankrer sig i deres indre, og som de kan agere ud fra. Dagtilbud skal give børnene en dybere form for læring, der handler om at bære livet dygtigt videre.
Det kan virke overvældende, men igennem små daglige mikrohandlinger kan du igangsætte den vigtige dannelsesopgave som bæredygtighedsdagsordenen kalder på. Du skal ikke gøre det, fordi du identificerer dig selv som en ildsjæl på området i en Greta-Thunberg-2.0-udgave. Du skal gøre det, fordi børnene i dit dagtilbud har brug for at lære at tænke bæredygtigt. Vi har brug for håb og ikke mindst handling fra dagtilbuddet.
Læs mere om efteruddannelsen: Bæredygtighed i dagtilbud
3 greb til at undersøge, om I fremmer eller hæmmer bæredygtig dannelse
Du kan med fordel starte med at se på, hvordan alle de pædagogiske læringsmiljøer i din praksis fremmer eller hæmmer en bæredygtig dannelse blandt børnene.
Pædagogiske læringsmiljøer er ifølge den styrkede pædagogiske læreplan alt det, der møder børnene i løbet af en dag i dagtilbuddet. I morgentimerne, i de voksenstyrede formiddagsaktiviteter, ude ved håndvasken, ved frokostbordet, i hvilestunden, i garderoben, på legepladsen og så videre. Start med at udvælge et pædagogisk læringsmiljø, og spørg så dig selv:
- Hvordan hæmmer eller fremmer de konkrete rammer for læringsmiljøet en bæredygtig dannelse? (Det fysiske aspekt)
- Hvordan hæmmer eller fremmer samspillet mellem børn og voksne i læringsmiljøet en bæredygtig dannelse? (Det psykiske aspekt)
- Hvordan hæmmer eller fremmer indretningen i læringsmiljøet en bæredygtig dannelse? (Det æstetiske)
Øvelsen vil hurtigt give jer blik for, hvordan det fysiske, det psykiske og det æstetiske aspekt af pædagogiske læringsmiljøer fremmer eller hæmmer en bæredygtig dannelse og læring for børnene.
Hvad fik andre øje på gennem øvelsen?
En børnehavepædagog fik øje på, at han kunne skærpe sin opmærksomhed på, hvilke bøger han læste med børnene. Hans og børnenes daværende yndlingsbog var nemlig en bog, der handler om at fange vilde dyr i naturen. En dagplejer fik øje på sit legeunivers med zoologisk have, dansebjørne og en dyrepasser med pisk, der ikke bidrog synderligt til børnenes bæredygtige dannelse. I en vuggestue fik en pædagogmedhjælper øje på, at deres leg med at indfange edderkopper ikke fremmede børnenes bæredygtige dannelse.
En metode til at fremme børnenes omtanke for naturen
En af de store udfordringer i at foretage den bæredygtige og grønne omstilling er, at vi mennesker typisk forstår natur og ressourcer som noget, vi frit kan råde over. Vi laver minedrift, vi rydder skove, vi øger vores levestandard og befolkning, vi afbrænder fossile brændstoffer og så videre. Vi gør det, fordi vi kan. Mulighedernes land har skabt en fremmedgjorthed mellem mennesker og natur. Det skal vi ændre, og det kan vi gøre rent enkelt gennem jeg-fortællinger.
Jeg-fortællinger er en metode, som vi oftest anvender i forbindelse med arbejdet omkring børneperspektiver. Pointen er lave fortællinger som barnet fremfor om barnet. Du kan dog også bruge metoden til at få øje på naturens perspektiver. Prøv selv som pædagog, dagplejer eller medhjælper at lave fortællinger som træet, vinden, blomsten osv. Og prøv også at lade børnene gøre det.
Jeg-fortællinger er et stærkt værktøj til at fremme sensitivitet over for det, du fortæller som. Det fremgår også af eksemplet nedenfor, hvor jeg-fortælleren er Moder Natur. Eksemplet er inspireret af Phie Ambos dokumentarfilm ”Genopdagelsen”:
”Kan du høre mig? Kan du mærke mig? Kan du dufte mig? Jeg har noget, jeg gerne vil lære dig. Du er på besøg herude hos mig for at opdage, hvem jeg er, og hvad vi kan sammen. Du bestemmer ikke over mig, og jeg bestemmer ikke over dig. Men jeg har været her i milliarder af år, og du er lige ankommet. Jeg håber, at du vil tage mig med ind i dit unge hjerte og forstå det, jeg har at lære dig. Mærk min vind i dit hår. Mærk min regn på dine kinder. Leg med mine nedfaldne blade. Pas godt på mig, for så vil jeg passe godt på dig.”
Hvis opgaven virker uoverkommelig?
Så start med de små mikrohandlinger. Samtidig er vi som altid tilgængelige - hvad end det drejer sig om faglig sparring, temaaftner eller større kompetenceforløb.
God arbejdslyst med bæredygtig dannelse!
Litteratur
Belling, L. & Frandsen, L. (2017). Bæredygtig dannelse – skitser til en empatisk verden. Dafolo.
Broström, S. & Frøkjær, T. (2021). Pædagogik for bæredygtighed og science i dagtilbud. Samfundslitteratur.
Børne- og Undervisningsministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold.
Christensen. S. (2019). Bæredygtig undervisning. Aarhus Universitetsforlag.
Højholdt, A. & Ravn-Pedersen, T. (2021). Håbets og handlingens pædagogik. Hans Reitzels Forlag.
Lysgaard, J. & Jørgensen, N. J. (2020). Bæredygtighedens pædagogik – forskningsperspektiver og eksempler fra praksis. Frydenlund Academic.
