Demens og madlavning

Her kan du læse en gengivelse af det, der bliver sagt på videoen.

Fokuser på ernæring igennem indkøb, madlavning og måltider

Når man får en demenssygdom, så er der en forøget risiko for, at man bliver fejlernæret. Som hjælper og pårørende er der mulighed for, at man kan gå ind og gøre noget for at støtte, så risikoen for fejlernæring bliver mindre. For at fokusere på ernæringen, kan man fx gå ind og arbejde med indkøb, madlavning og måltider, som ofte er der, vi ser problemer, specielt i de tidlige faser af sygdommen.

Støt den demensramte med indkøb igennem levering af mad

Når vi ser på indkøb og madlavning, kan man som pårørende eller hjælper igangsætte nogle initiativer, som mindsker problematikkerne. Hvis man som borger med en demenssygdom ikke er vant til at købe ind eller lave mad, så behøver man ikke at starte med det nu. Men noget af det man som pårørende eller hjælper kan gøre er at igangsætte noget levering af mad. Maden, man får leveret udefra, er ganske glimrende. Der er masser af ordninger, man kan tage imod.

Støt den demensramtes madlavning igennem personlig støtte

Hvis man er vant til at købe ind og vant til at lave mad, så er der en god idé i at forsætte med det, også når man får en demenssygdom. Der ligger meget identitet i det at lave mad, som er god at fastholde. Det kan dog være svært at forsætte med det, når man får en demenssygdom.

Noget af det, man så kan gøre som hjælper eller pårørende, er at give personlig støtte til den enkelte. Den personlige støtte, man kan lægge ind over for en person med demens, kunne fx være at gå med ud på indkøb. Eller det kan også være at hjælpe vedkommende i forbindelse med madlavningen, sådan at madlavningen bliver lettere. Fx hvis man har problemer med de elektriske køkkenapparater, så er det måske dig som hjælper, der skal bruge de her køkkenapparater. Det kan også være, hvis personen skal skære løg, og har svært ved det, at man så selv står ved siden af og skærer løg samtidig. Dermed kan personen se, hvordan man skal gøre.

Omkring madlavning så er det selvfølgelig også vigtigt, at man finder ud af, hvad det er for noget mad, der skal laves. Her er det rigtig vigtigt, at vi snakker om individuel tilpasning. Hvis man som borger har problemer med at indtage for lidt mad, det vil sige, at man taber sig, så kan det være, man skal lave noget mad, hvor der simpelthen er en større grad af energi i maden.

Støt den demensramte i måltidsituationer med fokus på individuel tilpasning

Det samme gælder i princippet, når vi kommer ned til måltidet, fordi selve måltidssituationen, at man sidder og spiser, kræver meget af den enkelte person med demens. Så noget af det man kan støtte med, i forbindelse med måltidet, det er for det første at lave nogle omgivelser, så vedkommende føler sig godt til rette. Det kan være med til at øge indtaget af mad.

Samtidig kan det også være oppe i den personlige støtte igen, at man hjælper personen med at huske at spise mad, huske at spise sine måltider, men også huske at spise maden, der rent faktisk er til stede. Så man hjælper og opfordrer vedkommende til at få noget spist. Samtidig skal maden også være individuelt tilpasset, fordi at undervejs i en demenssygdom kan man godt opleve, at ens smagssans og lugtesans ændrer sig. Det betyder, at maden, man serverer for den enkelte, skal tilpasses. Måske skal der en lille smule mere salt på, måske skal der være en højere sødmegrad i den eller noget som hjælper til med, at den rent faktisk passer til den enkelte person.

Det her er problematikker, man ser i de tidligere faser af demenssygdommen. Når vi kommer hen til de senere faser af demenssygdommen, så er der faktisk nogle af de her eksempler på initiativer, som kan bruges videre. Man skal altid tænke på, den personlige støtte er rigtig vigtig, og den individuelle tilpasning er rigtig vigtig. Det er det, man skal tænke på hele vejen igennem de forskellige faser i demenssygdommen.

Om Trine Vase Bendtsen

Trine Vase Bendtsen har en kandidatuddannelse i human ernæring og er lektor på VIA ernæring og sundhedsuddannelsen. Her har hun igennem mange år bl.a. undervist inden for ernæring og fødevarer. Trine underviser desuden i ernæring på sygeplejerskeuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen og deltager derudover i forskellige udviklingsprojekter relateret til ernæring og fødevarer.