Artikel

Sprogvurdering i dagtilbud

Af Torkil Østerbye

Få indblik i brugen af forskellige sprogvurderingsmaterialer og i de refleksioner, som pædagoger og sprogvejledere gør sig i forbindelse med både sprogvurderingen og den efterfølgende indsats.

Siden indførelse af sprogvurdering i dagtilbud i 2007 har der været fokus på kvaliteten af de anvendt sprogvurderingsredskaber. ”Kvalitet” vedrører flere aspekter af et sprogvurderingsmateriale. Det knytter sig dels til materialets design og dels til anvendelsen af materialet. Selve materialet skal fx være designet, så det kan identificere børn i sproglige vanskeligheder, men samtidig skal materialet også kunne identificere børn, der ikke er i sproglige vanskeligheder (Slott, 2009). Det skal også være anvendeligt i en dansk pædagogisk kontekst, så udbyttet kan stå mål med indsatsen. Igangsættelse af en sprogvurdering koster ressourcer i form af tid og engagement fra både børn, forældre og pædagoger; ressourcer, som ellers kunne bruges på andet pædagogisk arbejde. Det er
sidstnævnte kvalitetsindikatorer, der er omdrejningspunkt for nærværende artikel.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) publicerede i 2017 en oversigt over sprogvurderingsredskaber i dagtilbud, der indeholder en gennemgang af seks materialers kvalitet, baseret på den dokumentation, som udviklerne har offentliggjort (Danmarks Evalueringsinstitut, 2017). Oversigten kan derfor beskrives som en kvalitetsopgørelse af følgende seks materialer: Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen (Version 2010), Sprogvurdering 3-6 år (Version 2017), TRAS, PUB Sprog, CDI-Sprogvurdering og Sprogets Milepæle. Materialerne består af både test– og observationsmaterialer, og de er udvalgt via søgning og konsultation af eksperter og interessenter. I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har vi taget udgangspunkt i EVA’s oversigt med henblik på at undersøge anvendelsen af materialerne.

Kvalitative data

EVA’s oversigt er baseret på kvantitative data. Anvendelsesaspektet kræver kvalitative data, hvorfor vi i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har vi været i kontakt med syv daginstitutioner i syv forskellige kommuner på tværs af landet.

Vi har i hvert dagtilbud interviewet den pædagog/sprogvejleder, som havde mest at gøre med sprog-vurdering af børnene. Hvert interview bestod af ni spørgsmål og tre underspørgsmål, jf. Tabel 1 (se pdf).

Alle data er efterfølgende bearbejdet via meningskondensering, og vi vil præsentere resultaterne på baggrund af udvalgte tematikker. Vi har imidlertid ikke kendskab til kommuner og/eller sprogvejledere, der systematisk anvender to ud af guidens seks sprogvurderingsredskaber, hvorfor de inddragne praksisperspektiver vedrører følgende fire sprog-vurderingsmaterialer: Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen (2010), Sprogvurdering 3-6 (2017), TRAS og PUB Sprog.

Vi ønsker at understrege, at resultatet af de i alt syv interviews ikke er generaliserbart grundet undersøgelsens omfang. De fremskrevne fund, der fremlægges nedenfor, giver således udelukkende et blik ind i en udvalgt del af praksis anno 2019. Alle citater i artiklen stammer fra telefoninterviews udført januar 2019.

Vil du vide mere? Så hent artiklen Sprogvurdering i dagtilbud (pdf) her.