Kan det psykiske være sygt?
I socialpsykiatrien er vi i dag gået over til at tale om mennesker med psykiske vanskeligheder i stedet for at tale om et menneske med sindslidelser eller psykisk syg osv.
I behandlingspsykiatrien kalder vi det dog stadig ofte sindslidelser og psykiske sygdomme. Men måske skal vi begynde at spørge os selv – kan det psykiske være sygt, og vil det overhovedet kunne blive raskt? Eller har vi alle egentlig måske en vis grad af psykiske vanskeligheder?
Psykiske lidelser har altid adskilt sig væsentligt fra somatikken. Derfor kan det psykiske heller ikke være sygt og blive raskt ligesom det somatiske (Vestergaard, 2016:206). I psykiatrien arbejder vi med menneskers tanker, følelser og adfærd. Derfor er det også særlig vigtigt, når du arbejder i psykiatrien, at du er villig til at bruge dine egne tanker, følelser og adfærd i relationen til borgeren, for ”det der er gået i stykker i relationen, må repareres i relationen” (Dyhr & Rasmussen, 2019).
En ustyrlig psykiatri
Ser vi på den udvikling, der er sket inden for diagnosticering i psykiatrien, er vi vidner til en form for ustyrlighed. Den selvsamme diagnose kan nemlig se vidt forskellig ud for den enkelte borger og være kombineret på kryds og tværs med andre psykiatriske diagnoser. Fx ser vi eksempler på, at 20-50 % af indlagte patienter med depression samtidig har en personlighedsforstyrrelse, og hos ambulante patienter er der tale om 50-80% (Mors, Nordentoft, & Hageman, 2017:430).
Den måde, vi diagnosticerer på i dag, er ved at se diagnosetyperne i en helhed og være særlig opmærksom på flere samtidige diagnoser. Det betyder også, at der ofte ikke er én enkelt metode eller behandlingsstrategi, der virker ift. den enkelte borger. Derfor sætter vi ofte ind med flere samtidige metoder.
Herudover er der flere psykiatriske diagnoser, hvor vi ikke har noget egentlig medicin til behandling af den lidelse, borgeren er diagnosticeret for. Her må vi nøjes med at give medicin, der kan dæmpe angst, depression, psykose og hjælpe med søvnen. I disse tilfælde kan psykoterapi og et større fokus på det levede liv gøre en positiv forskel for borgeren.
Sæt fokus på det levede liv
I både social- og behandlingspsykiatrien følger medicinering og psykoterapi oftest med i behandling af borgeren, men ofte handler det faktisk ikke blot om egentlig behandling men i ligeså høj grad om at yde den rette støtte til borgeren i forhold til borgerens levede hverdagsliv.
Livet i sig selv er ret ustyrligt for mennesker med psykiske vanskeligheder. Disse mennesker har ondt i sjælen, og deres tanker og stemmer kan plage dem så meget, at de forsvinder i et hul (Rothuizen & Boldsen, 2016). Her har vi som fagprofessionelle en stor grad af ikke-viden, da det kun er borgeren selv, der kan flytte sig – altså opnå recovery. Det kræver derfor, at du i arbejdet med borgeren har mod til at lade dig lede af værdier og etik, hvor du har en åben og undersøgende tilgang.
Recovery er en dybt personlig proces
Recovery, eller det at komme sig, er udelukkende borgerens proces, når vi ser bort fra den kliniske recovery, hvor borgeren slipper af med diagnosen. Det er kun borgeren, der kan sige, om han/hun er kommet sig personligt og socialt. Og dette må tages for pålydende, selvom du som professionel evt. ikke er enig. Du skal derfor kunne rumme forskelligheder og have højnet fokus på relationsarbejdet med borgerens sociale liv i fokus. Ift. arbejdsmarkedet er der dog både et indefra og et udefra perspektiv på borgerens sociale recoveryproces.
Recovery er, i et indefra perspektiv, en dybt personlig proces, hvor den enkelte borger forandrer sine værdier, holdninger og mål for tilværelsen. Der er således brug for, at du som professionel i arbejdet med borgeren stiller dig ydmygt ved siden af. De fænomener mennesker med psykiske vanskeligheder kan opleve, er så mættede med indtryk, at de totalt kan overvælde personen. Ofte ved borgeren derfor heller ikke selv, hvad der er på færde i forandringsprocessen, eller hvad personen har behov for. Vi kan her tale om en ”sikker ikke-viden” (Secher, 2017). I disse situationer er det vigtigt, at du som professionel forholder dig ikke-definerende og afventende, men samtidig er der for og med borgeren.
Dette stiller også store krav til organisationen. I den psykosociale rehabilitering - altså metoden til at understøtte borgerens recoveryproces - kan man nemlig være nødt til at ændre på rammer, kultur og ledelse for at opnå recovery for borgeren (Socialstyrelsen, 2019). For at understøtte borgerens proces bedst muligt, er det vigtigt at arbejde aktivt med rammerne for borgerens udvikling og ikke kun med borgerens individuelle rehabilitering.
Relationsarbejdet og åben dialog
Flere af de overordnede tilgange i psykiatrien handler i høj grad om relationsarbejde - at lytte til borgeren samt undlade at definere borgeren eller hans/hendes behov. Som metoder til at fremme recovery peger Socialstyrelsen blandt andet på Åben Dialog, FIT (Feedback Informed Treatment) og livshistoriefortælling. Jeg har analyseret disse metoder ift. borgerens stemme som central forudsætning for recovery (Secher, 2018). Her anvender jeg en multiteoretisk og multimetodisk vinkel, hvor det centrale er, at selvom vi ikke altid kan forstå borgeren, så har vi ansvar for at sætte noget i gang (Kongsgaard, 2017). Alle metoder må tilpasses den enkelte borger og den aktuelle situation.
I nedenstående liste finder du meget mere inspiration til metoder, tilgange, redskaber og værktøjer, du kan gøre brug af i psykiatrien - bredt set.
Indsatser – hvad kan du gøre?
Her får du 12 forslag til og viden om metoder, tilgange og redskaber, du kan gøre brug af, når du arbejder med mennesker med psykiske vanskeligheder.
1. Formulation
Her er tale om en metode, til at borgeren kan fortælle sin historie evt. sammen med en professionel ift. at kunne håndtere triggere bedre i livet (Johnstone & Dallos, 2014). Dette kan kombineres med andre metoder inden for traumebevidst omsorgsarbejde eller TIC Trauma Informed Care (Center, 2019).
2. Fysiske, sansestimulerende og sociale aktiviteter
Sådanne aktiviteter er påvist som gavnlige ift. nedbringelse af tvang i psykiatrien. Erfaringerne viser desuden, at når patienterne inddrages i planlægning, udførelse og opsamling af sociale tiltag og aktiviteter, så øges mængden af sociale aktiviteter (Rothuizen & Boldsen, 2016: 26).
3. Kreativitet og kommunikation
Arbejdet i socialpsykiatrien handler om selvbestemmelse og om selvstændiggørelse. Du skal ikke forsøge at undgå forskellighed men i stedet håndtere det ved fx at finde alternative muligheder. Derfor skal du som professionel udvikle dine kreative evner og kommunikationsform, så du kan fremme, at borgeren oplever sig forstået i sit udtryk – udtryk der evt. rummer vrede, frustration eller måske vold (Socialt Udviklingscenter SUS, 2019).
4. Metoder til håndtering af vold og trusler
Socialt udviklingscenter har udformet en hjemmeside med et væld af metoder ift. når borgeren reagerer med vold og trusler. Som eksempler kan nævnes low arousal, social kapital, tryghedsplan, supervision og konflikthåndtering (Socialt Udviklingscenter SUS, 2019).
5. Åben dialog og relationel koordinering
Psykiske vanskeligheder kan ses som vilde problemer i modsætning til tamme problemer, og de kan ikke løses af en enkelt faggruppe (Rothuizen & Boldsen, 2016). De vilde problemer kræver en fælles og sammenhængende indsats. Her er der metoder at hente i Åben Dialog og i relationel koordinering (Gittell, 2016), (Gittell, 2012).
7. Screening
Et screeningsredskab giver sit bud på, hvilke organisatoriske forhold, der kan fremme borgerens recoveryproces; personen i centrum, inddragelse og involvering, valg og viden, håb og udvikling, medborgerskab og rehabilitering (Petersen, Jaap, 2012).
8. Faktorer der understøtter recovery
I Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering har man indkredset, hvad der har betydning for, at de professionelle kan styrke arbejdet med recovery:
- At kolleger og samarbejdspartnere rejser sammen hen imod en recovery forståelse, hvor de psykiatriske diagnoser ikke er kroniske.
- Understøttelse af modet til at gøre noget anderledes.
- At kompetencer ses, mødes og efterspørges.
- Understøttelse af metoder - fx Åben Dialog, FIT, livshistoriefortælling.
- Opbakning fra ledelsen og tydelig retning.
- Modet til at stå i det åbne og gøre sig sårbar.
- Balance mellem at give og at tage ansvar.
- Genkendelighed mellem eget liv og arbejdsliv.
Det, der modsat kan hæmme arbejdet med borgerens recovery, er:
- Modstand fra kolleger.
- Usikkerhed hos den enkelte om proces.
- Manglende mod og utilstrækkelighedsfølelse - mellem kolleger, ift. sig selv og ift. ledelse og organisation.
- Når dokumentation, standardisering og systemkrav tager overhånd.
- Manglende kendskab til recovery tankegang hos netværk og samarbejdspartnere.
- Behandlingspsykiatriens medicinske paradigme, rammer og bemanding.
- Utålmodighed ift. implementering af systemkarakter (Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, 2019).
8. Redskaber til forebyggelse af selvmord
Selvmord er mere udbredt i målgruppen end i befolkningen i øvrigt, og derfor er metoder til forebyggelse helt centrale (Vråle, 2018).
9. Compassion fokuseret terapi
Denne nyere CFT-metode er en tilgang, der kan understøtte arbejdet med tilknytning, relation, omsorg og affekter (Gilbert, 2018)
10. Medicinpædagogik
Medicinpædagogik har vist sig yderst virksomt (Socialstyrelsen, 2019)
11. Mentaliseringsmetoder
Metoder inden for mentalisering har vist sig at have god effekt. Heriblandt kan nævnes ÅBENT og STORM (Hagelquist, 2012).
12. Den centrale etik
Arbejdet med etik er helt centralt i psykiatrien. Har du brug for mere inspiration omkring etikken, kan du tag et nærmere kig i en bog af Birkler (Birkler, 2018), Psykiatrifonden (Lindhardt & Psykiatrifonden, 2011). Når etikken skal metodegøres kan du samtidig blive inspireret af et e-læringsprogram udarbejdet af Secher, Fly og Nielsen for VIA University College (VIA UC EVU, Marianne Træbing Secher, Milter Godsk Fly, 2017).
Kilder
Birkler, J. (2018). Etik i psykiatrien. Kbh.: Munksgaard.
Center, N. ”Trauma I. C. (2019). Nationalt ”Trauma Informed Care” Center. Retrieved May 9, 2019, from https://www.psykiatri-regionh.dk/tic
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering. (2019). Er medarbejderne kommet sig? Retrieved May 7, 2019, from https://psykosocialrehabilitering.dk/er-medarbejderne-kommet-sig/
Dyhr & Rasmussen. (2019). Samtaler om psykiatri - YouTube. Retrieved May 10, 2019, from https://www.youtube.com/watch?v=A_kQ7hOQU_8&list=PLh1gth9KKwByIf40CZvootyAfOFRnsHFX&index=104&t=0s
Gilbert. (2018). Compassionfokuseret terapi. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.
Gittell. (2012). Effektivitet i sundhedsvæsenet : samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. Kbh.: Munksgaard.
Gittell, J. H. (2016). Relationers betydning for høj effektivitet : styrken ved relationel koordinering. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.
Hagelquist, J. Ø. C. N.-61. 64. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Kbh.: Hans Reitzel.
Johnstone & Dallos. (2014). Formulation in psychology and psychotherapy : making sense of people’s problems (Second edi). Hove: Routledge.
Kongsgaard, L. T. C. N.-38. 40. (2017). Multiteoretisk praksis i socialt arbejde (2nd ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Lindhardt & Psykiatrifonden. (2011). Etik og værdier i psykiatrien. Kbh.: PsykiatriFonden.
Mors, O., Nordentoft, M., & Hageman, I. (2017). Klinisk psykiatri (p. 653 sider). p. 653 sider. Retrieved from https://nota.dk/bibliotek/bogid/635072
Petersen, Jaap, R. & T. (2012). Udvikling af screeningsredskab – til afdækning og understøttelse af recovery-orientering i socialpsykiatriske tilbud. Retrieved May 7, 2019.
Rothuizen, J. J., & Boldsen, P. (2016). Socialpædagogik i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kbh.: Socialpædagogerne.
Secher. (2018). Samtaleteknologiernes dilemmaer og muligheder. Social Kritik, 30(155), 69–74.
Secher. (2017). Socialpædagogen i socialpsykiatrien - professionalisme og etik mellem subjekt- og objektpositioner. In Tidsskrift for Socialpædagogik: Vol. 2/2017. PSYKIATRI I ET SOCIALPÆDAGOGISK PERSPEKTIV. Dansk Forening for Socialpædagogik.
Socialstyrelsen. (n.d.). Recovery og Psykosocial rehabilitering — Socialstyrelsen - Viden til gavn. Retrieved May 7, 2019, from https://socialstyrelsen.dk/handicap/psykiske-vanskeligheder/rehabilitering
Socialstyrelsen. (2019). Medicinpædagogik — Socialstyrelsen - Viden til gavn. Retrieved May 9, 2019, from https://socialstyrelsen.dk/handicap/psykiske-vanskeligheder/metoder-og-tilgange/medicinpaedagogik
Socialt Udviklingscenter SUS. (2019). Vold som Udtryksform - voldsforebyggelse på arbejdspladser. Retrieved May 7, 2019, from https://voldsomudtryksform.dk/
Vestergaard. (2016). Den ustyrlige psykiatri : mellem adfærdsforstyrrelse og sygdomsproblem - en idehistorisk analyse. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
VIA UC EVU. (2017, February 22). Etik | Rise Etikprogram udviklet af Marianne Træbing Secher Adjunkt, Milter Godsk Fly Lektor og Per Schou-Nielsen Specialkonsulent (e-læring). Alle ansat på VIA Efter-videreuddannelse. Etik the VIA Way. Retrieved from http://etik.via.dk/#/?_k=7mi1x0
Vråle. (2018). Møte med det selvmordstruede mennesket (4. utgave). Oslo: Gyldendal.
Om Marianne Træbing Secher
Marianne er fagansvarlig og underviser på psykiatriområdet hos VIA University College, Efter- og videreuddannelse. Samtidig arbejder hun til daglig med forsknings- og udviklingsopgaver samt konsulentopgaver. Marianne har særlig viden om borgerperspektivet og har skrevet flere artikler omkring emnet.
