Artiklen her kommer omkring, hvorfor sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsatser er udfordrende på det sociale område, helt konkret hvad sundhedsfremme og forebyggelse er, og du præsenteres for en model og metode, du kan anvende i dit arbejde med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.
Mennesker med udviklingshandicap og funktionsnedsættelser har flere samtidige og forskelligartede udfordringer som fagprofessionelle i de social- og sundhedsfaglige områder må tage højde for, når de arbejder med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme hos netop denne borgergruppe.
Borgerne har fx sine helt egne personlige udfordringer. Nogen kan have svært ved at tale og formulere sine tanker og følelser. Nogen har svært ved at overskue og strukturere sin hverdag. Nogen kan ikke huske så godt. Nogen har impulsstyret adfærd. I mens andre har tvangshandlinger. Og nogle borgere har sågar flere samtidige udfordringer.
Kommunikationen med borgere med funktionsnedsættelser er også ofte svær – nogle gange er den endda non verbal. Svær eller manglende kommunikation gør det ganske enkelt sværere for det socialpædagogiske personale at spotte sygdomme eller mistrivsel.
Det kan også være rigtig svært at få borgeren til at åbne op for en samtale omkring mistrivsel, selv hvis borgeren har en god eller en nogenlunde kommunikation. For måske er det slet ikke borgerens oplevelse, at vedkommende muligvis mistrives eller har tillagt sig nogle uhensigtsmæssige livsvaner.
Et helt andet dilemma kan være at få borgeren til undersøgelse, hvis sygdomstegn spottes. For hvad stiller man op, hvis borgeren ikke vil med til læge? Det er et dilemma, for vi arbejder jo med udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse.
Der er potentielt mange udfordringer og etiske dilemmaer i spil. Derfor er indsatsen for at arbejde med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme hos netop denne borgergruppe bestemt ikke lige til, og skal vi for alvor flytte os og forlænge borgernes levetid, kræver det både, at indsatsen spiller på kendte og (måske) ukendte kompetencer.
Socialpædagoger kan noget med mennesker
En af de allervigtigste kendte kompetencer i indsatsen er én af socialpædagogernes store styrker; socialpædagoger kan noget med mennesker.
Socialpædagoger kender borgeren indgående, og de er vant til at sno kommunikation og samarbejde med borgeren for at komme i mål. De kan simpelthen bruge både deres pædagogiske og menneskelige kompetencer til at gå en ”krøllet” vej alt efter, hvilken borger de samarbejder med.
Dét at kunne dreje og sno processen og kommunikationen for at nå definerede mål, er der behov for at kunne, når vi skal arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme hos netop denne borgergruppe.
Sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme – to sider af samme sag
Vejen til et længere liv for borgere med funktionsnedsættelser indeholder både aspektet forebyggelse af sygdomme og aspektet sundhedsfremme og et godt mentalt helbred.
Vi kan arbejde isoleret med enten sygdomsforebyggelse eller sundhedsfremme og komme et stykke vej. Der er imidlertid tætte sammenhænge mellem de to aspekter, og skal vi øge både livslængde og livskvalitet hos mennesker med udviklingshandicap og funktionsnedsættelser, må vi se begge aspekter som to sider af samme sag og arbejde med dem i en helhed.
Men først ser vi på, hvad de enkelte begreber dækker over.
Forebyggelse og et godt fysisk helbred
I arbejdet med forebyggelse er der fokus på det fysiske helbred. Vi arbejder på linjen mellem rask eller syg, og forebyggelse handler dybest set om, at raske ikke udvikler en sygdom. Det er især vigtigt at undgå kroniske sygdomme. Desværre er det sådan, at hvis den første kroniske sygdom ”flytter ind”, så øges risikoen betragtelig for at udvikle flere supplerende sygdomme.
En udfordring her er, som før nævnt, kommunikationen. Hvis kommunikationen er svær, er det højst sandsynligt også svært for socialpædagoger og personale på det sociale område at skelne, hvad der er hvad – er det begyndende sygdom, eller er det noget helt andet, der gør, at borgeren har ændret adfærd eller karakter?
Med de sygdomsforebyggende indsatser er meningen ikke, at socialpædagoger nu også skal være sundhedseksperter. Socialpædagoger skal gøre det, de allerede gør rigtig godt, og så skal de rent fagligt klædes på til at kunne arbejde forebyggende, kunne spotte og opdage tegn på sygdom, og i den forbindelse have en viden om, hvad de skal holde øje med.
Sundhedsfremme hos mennesker med funktionsnedsættelser
Arbejdet med sundhedsfremme handler om at bevare eller gendanne mental sundhed. Når vi er mentalt sunde, oplever vi balance i hverdagslivet, og at livet både har mening og sammenhæng. Det handler om mentalt overskud og om at have psykisk modstandskraft. Det er særligt vigtigt, når livet komme ud af balance, hvilket vil sige, når krav og belastninger overstiger ressourcerne i og omkring det enkelte menneske. Jo højere psykisk modstandskraft vi har, jo mere skal der til for at ”vælte os”, og jo bedre er vores forudsætninger for at genvinde balancen i hverdagslivet.
Netop det at kunne komme i balance igen har meget stor betydning for borgere med udviklingshandicap og funktionsnedsættelser. De har i forvejen ekstra udfordringer med i bagagen at skulle tackle, og er tilmed udfordrede på forskellig vis i at skulle håndtere egen livssituation.
Vi kan ikke fjerne borgerens ”bagage”, men ved at arbejde med sundhedsfremmende metoder kan vi styrke bl.a. mestring, empowerment, håndterbarhed og robusthed i den udstrækning det er muligt, hvilket har stor indflydelse på borgerens psykiske modstandskraft.
Helhedsorienteret indsats – Det Dobbelte KRAM
Dynamikken mellem det fysiske helbred og den mentale sundhed hænger uløselig sammen, og vi skal arbejde med helhedsorienterede indsatser, hvis vi skal i mål med at lægge år til livet og liv til årene.
Helhedsorienterede indsatser kan fx tage afsæt i sundheds- og trivselsmodellen Det Dobbelte KRAM, som indeholder fire fysiske faktorer, der knytter sig til livsstil, og fire mentale faktorer der knytter sig til psykisk modtandskraft.
Modelforklaring: Det Dobbelte KRAM indeholder de fysiske KRAM-faktorer Kost, Rygning, Alkohol og Motion samt de Mentale KRAM-faktorer Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring. Modellen er udviklet af fysioterapeut og underviser Peter Thybo.
Fysiske KRAM faktorer
Det Dobbelte KRAM indeholder de fire fysiske faktorer; Kost, Rygning, Alkohol og Motion.
De fysiske faktorer har stor betydning for det fysiske helbred, om du er rask eller syg, og om du er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme eller kroniske sygdomme.
Mentale KRAM faktorer
Det Dobbelte KRAM indeholder også de fire mentale KRAM-faktorer; Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring.
De mentale KRAM-faktorer har stor betydning for den mentale sundhed, om du er sund eller usund, og om du har ressourcerne og psykisk modstandskraft til at bevare eller komme tilbage i balance, når livet kommer ud af balance.
De fysiske og mentale faktorer er svejset sammen
De dobbelte faktorer giver flere knapper at skrue på – både fysiske og mentale. Man kan skrue på faktorerne enkeltvist, men skal vi for alvor i mål med at forlænge leveårene for borgere med funktionsnedsættelser, må vi forstå og arbejde ud fra, at de fysiske og mentale faktorer hænger uløseligt sammen.
Som før nævnt så øges den psykiske modstandskraft, når den mentale sundhed styrkes. Det har en nærmest enorm betydning for mennesker med funktionsnedsættelser. For når den psykiske modstandskraft styrkes, opnår vi både, at borgerens modstand overfor psykiske lidelser øges, samt et overskud til at ændre på nogle af de fysiske KRAM-faktorer der knytter sig til livsstilen – og det er lige så vigtigt. For først når det mentale overskud er der, kan vi gå ind og arbejde med nogle af de fysiske faktorer, som på sigt udgør en risiko for at få dårligt helbred og sygdom.
Lad os tage et enkelt eksempel:
En borger spiser alt for meget slik til daglig. Det øger risikoen for overvægt, livsstilssygdomme og dårlige tænder. Hvis vi blot går ind og aftaler med ham eller hende, at vi tager slikposen - uden at foretage os andet - så vil borgeren med allerstørste sandsynlighed åbne en slikpose igen dagen efter. Eller samme aften. For det mentale overskud - og måske også den dybere forståelse - til at ændre en uhensigtsmæssig (u)vane, er der ganske enkelt ikke.
Hvis vi derimod starter med at tage udgangspunkt i den mentale sundhed, og vi begynder at arbejde med noget positivt og ”de små skridts sejr” (fx vælge en mindre pose og/eller fylde posen med mere ’sundt slik’), så får borgeren en succesoplevelse med denne enkle ændring. Succeser hænger sammen med følelsen af mestring og sammenhæng, som i sidste ende giver overskud til at fjerne slikposen i hverdagen.
Sådan findes der mange andre eksempler, og selvom eksemplet i alt sin enkelthed er banalt, så dannes der vigtige læreprocesser og erfaringer hos borgeren, der er baseret på følelsen af mestring, som giver mening for borgerne, og som de kan tage med sig i andre sammenhænge.
Tværfaglig samarbejde styrker indsatsen
Det Dobbelte KRAM lægger op til tværfagligt samarbejde, og sundheds- og trivselsmodellen anvendes i dag bredt i flere lande som tværfagligt arbejdsgrundlag af forskellige faggrupper, kommuner og regioner, virksomheder m.fl., som arbejder med sundheds- og trivselsfremmende indsatser.
Det er en vigtig indsats at arbejde med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, og skal vi nå i mål, skal den helhedsorienterede indsats også tænkes tværfagligt. Vi kommer først rigtig langt, når socialpædagogikken og sundhedspædagogikken smelter sammen og arbejder helhedsorienteret sammen.
Modellen Det Dobbelte KRAM giver vigtige pejlemærker, I kan bruge på tværs af teams og arbejdsområder.
Vil du udvikle dine kompetencer til at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende?
Vil du styrke dine kompetencer til at arbejde med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme hos borgere med funktionsnedsættelser? Så er modulet Sundhedspædagogik i socialfaglig praksis noget for dig.
Modulet er meget praksisnært og tager dybest set afsæt i, hvordan vi får mennesker, vi møder, til at vokse og derigennem holde sig sunde og raske. Måden vi gør det på i praksis drejer sig om ’sundhedspædagogikkens hvordan’, hvor målet er trivsel, udvikling og mestring af eget liv i så vid udstrækning, det kan lade sig gøre.
Du kommer helt tæt på modeller og metoder som Det Dobbelte KRAM og ”ABC for mental sundhed”. Du bliver skærpet på dokumentation samt observation af symptomer på mistrivsel og sygdom, og du vil også møde helt nyudviklede modeller for Det Hele Menneske samt indenfor relationsdidaktik, som er et vigtigt styringsredskab for sundhedspædagogik i praksis. Desuden bliver du klædt på til at dele din viden med dine kolleger, så I sammen kan arbejde på tværs og helhedsorienteret.
Om Peter Thybo
Peter Thybo (f. 1962) er uddannet fysioterapeut i 1988. Han har en mastergrad i læreprocesser med speciale i kultur og læring fra Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet samt en P.D. i almen pædagogik.
Han har over 30 års praksiserfaring med vidt forskellige målgrupper. Siden kommunalreformen (2007) var han sundhedsinnovator med selvstændig stab i Ikast-Brande Kommune med et særligt fokus på tværgående sundhedsfremmeindsatser og mental sundhed til alle borgergrupper. Han blev i 2022 tilknyttet VIA University College som ekstern faglig konsulent og underviser på Efter- og Videreuddannelsen, hvor han bl.a. underviser på modulet ”Sundhedspædagogik i socialfaglig praksis”
Peter har bl.a. været med til at udbrede ’ABC for mental sundhed’-konceptet i Danmark, og han har siden 1990’erne udviklet, forsket og udbredt teori og metode i fx salutogenese, sundhedsfremme, et sundt arbejdsliv, Movement Science, sansemotorik, neuropædagogik samt samarbejde på tværs af fag og sektorer.
Peter Thybo har udviklet flere sundhedsmodeller som fx Det Dobbelte KRAM, der er præsenteret i artiklen her. Han har derudover skrevet en række anmelderroste fagbøger samt talrige artikler om fx sundhed, salutogenese, trivsel, mestring, resiliens, Det Hele Menneske, sundhedspædagogik, forebyggelse, sundhedsfremme, arbejdsmiljø, læring og læreprocesser, relationsdidaktik, hjernens funktion, neuropædagogik, sanse-motorik, kropsfænomenologi, motorisk læring, natur og kulturelle aktiviteters betydning for sundhed – især musikkens kraft.
