- Efter- og videreuddannelse
- Viden
- Ernæring og demens
Ernæring og demens
Af
Mette K. Iversen
Her kan du læse en gengivelse af det, der bliver sagt på videoen.
Vægttab hos demensramte kan føre til en negativ spiral
Hos mennesker med demens ser vi typisk to ernæringsmæssige problemstillinger, der kan opstå som en konsekvens af fejlernæring. Det handler om overvægt og undervægt. Især vægttab ser vi gerne helt tidligt i forløbet, og det kan føre til en negativ spiral, hvor vægttabet med tiden fører til undervægt og kan være med til at forværre personens kognitive tilstand.
Spot vægttab hos demensramte
Der er nogle ting, man kan være opmærksomme på, når man skal ind og spotte vægttab ved demensramte. Det kan handle om at bemærke, om tøjet, vielsesring eller ur begynder at sidde løsere, eller bæltet der skal bindes et hul længere ind. Men det kan også handle om tandprotesen, der pludselig ikke passer længere, eller at man bemærker, at maden i køleskabet begynder at blive for gammelt, som et udtryk for at vedkommende simpelthen ikke får spist maden.
Som fagperson eller pårørende er det vigtigt at gå ind og spotte de her tegn på vægttab meget tidligt. Det kan også handle om at gå ind og lave en regelmæssig vejning af personen for at kunne spore vægttabet i tide. Som fagperson eller pårørende bør du reagere, hvis du oplever de her tegn på, at vægttab begynder at opstå.
Øg energiindholdet og energitætheden i måltidet
Her er det utroligt vigtigt at følge anbefalingerne fra kost til småtspisende. I det enkelte måltid er det vigtigt at være opmærksom på at øge energiindholdet og energitætheden i måltidet. Det gør man ved at øge fedtindholdet i måltidet og være opmærksom på, at kulhydratindholdet og indholdet af kostfibre faktisk skal være relativt lavt. Går man ind og ser på et produkt som koldskål, så kan det være en fordel at vælge en koldskål, hvor der er tilsat ymer og fløde for at øge energiindholdet og fedtindholdet i koldskålen, sammenlignet med en traditionel kærnemælkskoldskål eksempelvis.
Det er også vigtigt at gå ind og være opmærksom på proteinindholdet. Her kan produkter som æg og mælk være udmærkede produkter at berige det enkelte måltid med for at øge både energiindholdet og proteinindholdet i måltidet.
Det kan også være godt at være opmærksom på at få fordelt dagens måltider ud over hele dagen. Det vil sige at sørge for, det bliver nogle lidt mindre måltider, som stadig er energitætte og proteinholdige. Men lidt mindre og hyppigere måltider fordelt ud over hele dagen.
Når vi har at gøre med en person, som er småt spisende, så er det vigtigt at supplere med en vitamin- eller mineraltablet, for at sikre at vedkommende er dækket ind i forhold til behov for vitaminer og mineraler. Herudover er det også vigtigt at være opmærksom på, om personen har nogle tygge- eller synkeproblemer, som kan gøre, at vi skal gå ind og tilpasse konsistensen af maden. Så det rent faktisk er muligt for vedkommende at spise maden, og det ikke er det, som bremser i forhold til at få indtaget det enkelte måltid.
For at opsummere skal du som fagperson eller pårørende følge vægtudviklingen og være opmærksom på de små tegn på, at der er ved at starte en negativ spiral, og hvis I oplever et vægttab, så kan I gå ind og følge anbefalingerne for kost til småtspisende.
Om Mette K. F. Iversen
Mette K. F. Iversen har en kandidatuddannelse i human ernæring og er ansat som lektor på VIA University College. Her har hun gennem flere år undervist på Ernæring og Sundhedsuddannelsen bl.a. i ernæring til ældre. Herudover underviser hun sygeplejersker i ernæring og er løbende involveret i projekter med ældre og ernæring som omdrejningspunkt.
