/a67dc287-b56a-45bd-a1f4-5c86567c540e.jpg?width=960&height=481&name=a67dc287-b56a-45bd-a1f4-5c86567c540e.jpg)
Matematikbogen er slået op på side 17, og eleverne i 1. klasse går i gang med dagens regneopgaver. Nogle elever flyver let igennem opgaverne og begynder hurtigt at kede sig. Andre sidder fast allerede ved første opgave og mister med det samme modet. Som matematiklærer står du midt i det hele og skal forsøge at favne alle.
Men hvordan gør du det?
En mulighed er at lægge matematikbogen lidt væk og begynde at arbejde med matematik på en anden måde.
Matematikbogen er ikke altid nok
Der er ingen tvivl om, at matematikbogen er et vigtigt element i undervisningen. Den giver et godt overblik og en tydelig struktur, så du kan sikre progression og komme omkring fagets centrale områder. Men den kan ikke stå alene.
Elever lærer forskelligt, og matematikbogen kan ikke rumme både dem, der er langt foran og dem, der har brug for mere tid og støtte. Så hvis du skal have alle elever med, er du nødt til at supplere undervisningen med aktiviteter og didaktiske greb, der giver alle elever mulighed for at udvikle matematisk forståelse.
Flyt fokus fra færdighed til forståelse
I mange år har der i matematikundervisningen primært været fokus på at styrke elevernes matematiske færdigheder, så de kan nå frem til de rigtige resultater – og sådan har det været, fordi det jo i sidste ende er det, de bliver målt på, når de forlader skolen.
Men hvis eleverne ikke har en grundlæggende talforståelse og tidligt lærer det matematiske sprog, så risikerer de at blive hægtet af, når matematikopgaverne skifter karakter og bliver mere teksttunge allerede fra mellemtrinnet. Og det gælder særligt for de elever, som i forvejen har det svært.
Det matematiske sprog er nemlig noget helt andet end det litterære sprog – og selvom mange ord lyder ens og ser ens ud, så betyder de noget helt andet, når de bruges i matematikken. Det skal eleverne have tid til at blive fortrolige med i de små klasser.
Brug det konkrete og håndgribelige
I indskolingen handler matematik først og fremmest om at forstå, hvad tal er – før eleverne regner med dem. Eleverne skal kunne genkende tal som fleksible størrelser, der kan deles, samles og omformes: 7 er ikke bare 7, men også 5+2 eller 10-3.
Når du arbejder med børn i indskolingen, er det også vigtigt at huske på, at de er konkret tænkende, og derfor giver det også mening at bruge materialer i undervisningen, som kan flyttes, bygges, ses og mærkes. Det kan fx være klodser, geometriske figurer eller centicubes. Det kan også være spil med dominobrikker, terninger eller kort – alt efter hvad I har på skolen eller har mulighed for at låne hjem.
Det vigtige er, at eleverne arbejder med at opbygge en matematisk opmærksomhed og talforståelse.
Når eleverne spiller eller leger med materialerne, kan de ikke undgå også at tale sammen om det, de ser og gør – og det er med til at opbygge deres forståelse for tal, former og matematiske begreber, uden de er bevidste om det.
Variér din undervisning med stationer
Ligesom i dansk kan du også i matematikundervisningen benytte stationsundervisning, hvor eleverne har fokus på en øvelse eller opgave i 10-12 minutter ad gangen og derefter rykker videre til den næste.
Du kan fx lave én lærerstyret station, hvor du introducerer eleverne til noget nyt, mens de øvrige stationer giver eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt eller sammen i mindre grupper.
I mange af de lærervejledninger, som hører til lærebøgerne, kan du finde konkrete forslag til spil, stationer og alternative arbejdsformer, der kan differentiere din undervisning. Et godt sted at starte er at vælge én aktivitet og afprøve den – uden at ændre hele undervisningen på én gang.
Hent inspiration til matematiske spil på mitcfu her
Lær eleverne at problemløse - i det tænkende klasserum
Sideløbende med den grundlæggende talforståelse, skal eleverne øve sig i at problemløse. Her kan du fx gøre brug af tilgangen: ”Det tænkende klasserum”.
Det tænkende klasserum handler om, at eleverne arbejder i små grupper ved lodrette flader fx whiteboards, vinduer, smartboards eller store papirark på væggen. Essensen er, at elevernes løsninger er synlige for alle, og at eleverne på den måde kan hente inspiration hos hinanden.
I indskolingen kan en opgave fx være, at eleverne skal finde frem til, hvor mange forskellige måder, de kan dele 10 klodser på. Eleverne skal så skrive alle de muligheder op, som de kan finde frem til.
Hvis nogle grupper er hurtigere end andre, kan du udvide opgaven til 15, 20 eller 30 klodser - og på den måde kan du let skrue op for sværhedsgraden og også fastholde de dygtigste elever.
Få forældrene med ombord
Måske oplever du, at elevernes forældre har en forventning om, at deres børn udfylder alle siderne i matematikbogen, så de kan følge med i, hvor langt børnene er?
I stedet for at lade det være en begrænsning for at tænke ud af bogen, kan du forsøge at føre forældrene til aktive medspillere. Forklar dem fx, at I arbejder med spil og aktiviteter, fordi børnene her får mange gentagelser og taler om matematik på en måde, der styrker deres forståelse. Det giver dem et stærkere fundament, som de kommer til at have stor gavn af senere i deres skolegang.
3 gode råd
-
Elsk de blanke sider i matematikbogen
Du er ikke en dårlig lærer, fordi du ikke når det hele – nogle gange er det faktisk et fagligt stærkt valg at tage matematikundervisningen ud af bogen.
-
Giv tid til forståelse
Tid til undersøgelse, fordybelse og undren er er et vigtigt fundament for at kunne forstå matematikken – også senere i elevernes skolegang.
-
Øv dig i at fylde mindre i undervisning
Skru ned for forklaringerne og op for elevernes taletid, samarbejde og mulighed for at afprøve.
.webp)
.webp)
