Sæt danskfaget fri: Kreativ litteraturundervisning i udskolingen

Litteratur skal opleves og mærkes – ikke bare læses og analyseres.

Det er essensen af den kreative tilgang til litteraturundervisningen, som lige nu bobler frem rundt omkring i danskundervisningen for de ældste elever. En udvikling som bl.a. Grib Litteraturen-udgivelserne har været med til at sætte skub i.

Og det er virkelig en god ting – men den er også nødvendig.

For hvis vi skal lykkes med til at vække elevernes interesse for litteratur – så de også har lyst til at læse, når de kommer hjem, så er vi nødt til at gå kreativt, legende og undersøgende til værks. Men hvad vil det egentlig sige?

I artiklen her får du eksempler på nogle af de metoder og kreative greb, som jeg gennem årene har haft stor glæde af at bruge sammen med mine elever. 

Giv eleverne valgmuligheder – og få alle med

Først og fremmest er det en god idé, at eleverne har mulighed for at vælge, hvordan de hver især bedst arbejder med den tekst, I læser. Eleverne skal selvfølgelig ikke vælge helt frit – men de skal have forskellige kreative valgmuligheder, som du stiller til rådighed som lærer. 

Det er er flere gode grunde til:

• Når eleverne får lov til at vælge nogle kreative greb og tilgange, stiger deres motivation og engagement – og nogle oplever måske ligefrem, at de har det sjovt og bliver så grebet af teksten, så de “glemmer, at de er i skole”. 
• Med flere valgmuligheder åbner du op for, at der er mange måder at lære på – og læse på. På den måde kan du også lettere rumme elevernes forskellige styrker og interesser, så ingen føler sig forkerte – og alle kan være med. 
• Endelig er de kreative og sanselige arbejdsformer med til at styrke læring. Når eleverne arbejder skabende med tekster, husker de dem bedre og kan lettere perspektivere – også senere, når de fx skal til de mundtlige prøver.<

Start med at sætte scenen

Hvis du har mulighed for det, skal du prioritere at bruge lidt tid på at vække elevernes nysgerrighed, inden de møder den tekst, I skal læse.

Forestil dig, hvilke tanker det vil sætte i gang hos eleverne, hvis du starter et forløb med at give dem en bilnøgle og beder dem om at ridse i en bildør – uden at de ved, at de lige om lidt skal læse novellen ”Hærværk” af Kim Fupz Aakeson. 

Det vækker helt sikkert stærke reaktioner, men oplevelsen gør også, at teksten og dens tematik efterfølgende sætter sig fast på en anden måde, end hvis de blot læser novellen og begynder at svare på spørgsmål.

Pointen er, at det giver mening at gøre noget ekstra for at skabe en stemning omkring, det I skal læse. Det behøver ikke at være noget stort – men kan ske også gennem små “smagsprøver” og aktiviteter, der peger ind i tekstens univers, før eleverne overhovedet åbner bogen. 

Gør personkarakteristikken levende

En vigtig del af litteraturarbejdet handler om at forstå de karakterer, vi møder i historien. Og her ligger der virkelig gode muligheder for at styre uden om den klassiske opgaveform, hvor eleverne “bare” skriver en personkarakteristik. Med forskellige kreative og produktorienterede greb kan du give eleverne lov til at lege med, hvem karaktererne er, og hvad der driver dem.

Måske skal eleverne lave “5–8 Instagram-opslag” fra hovedkarakteren – og på den måde arbejde med at forstå karakterens liv, tanker og oplevelser. Det kan også være, at eleverne skal lave en “Wanted”-plakat i western-stil, hvor de gennem meddigtning fremstiller karakteren gennem beskrivelser, spor og fortolkninger. Eller måske skal modellen ’LitteraOPogNEDtur’ anvendes, så eleverne sætter hovedkarakterens udvikling i spil sammen med tekstens komposition. 

Leg med resumé-formatet

Den klassiske resumé-opgave, hvor eleverne skal “skrive en halv side”, kan være en barriere – især for elever, der er fagligt udfordrede eller synes, at skrivearbejdet er lidt tungt. Derfor kan du også her lege med formatet – og samtidig træne elevernes tekstforståelse. 

Eleverne kan fx lave resumé med et udvalg af emojis. Det vil ofte føles som “at slippe for at skrive”, men i praksis styrker det elevernes mundtlighed, fordi de efterfølgende skal forklare og begrunde deres valg. 

Det kan også være, at eleverne skal gengive den vigtigste handling som et Haiku-digt“, eller de skal ”omskrive til en opskrift”, hvor de samler centrale “ingredienser” fra teksten og sætter dem ind i en opskriftsform (mål, blanding, fremgangsmåde), så der opstår et præcist – og humoristisk – resumé. 

Glem ikke perspektiveringen

Perspektiveringen er her, hvor eleverne for alvor når frem til at forstå, hvad teksten vil dem, fordi de forholder sig til, hvordan tekstens tema hænger sammen med deres eget liv og den verden, de lever i. 

I stedet for, at tematiseringen bliver en parentes i undervisningen, kan I massere den ind som en naturlig del af jeres litteraturforløb. Det gør I fx ved at flette flere genrer sammen omkring det samme tema. Hvis I fx skal læse en ungdomsroman, hvor et af temaerne er mobning, kan I sideløbende inddrage andre genrer, der på forskellig vis behandler mobning (fx kortfilm, en dagbog, en podcast, et SoMe-opslag mm). På den måde bliver det naturligt at spejle de forskellige formater i hinanden – og eleverne opdager, hvordan formaterne har forskellige stemmer ind i temaet. 

Også i forhold til perspektiveringen kan det kreative og varierede tekstarbejde tænkes ind. Der kan arbejdes praksisfagligt og produktorienteret med perspektivering, fx ved at give eleverne mulighed for at lave en “Playliste”, hvor de udvælger sange, der passer til teksternes temaer og indhold. 

Andre perspektiveringsgreb kan fx være ’Robotbilleder’, hvor AI tages i brug eller ’Clickbait Combo’, hvor der laves breaking news med udgangspunkt i flere tekster. Mulighederne er uendelige, og du kan finde mange flere bud i den kommende udgivelse ’Tekstmøder’, der udkommer på Gyldendal inden sommerferien.

Slut af med fernisering

Ikke alle elever bryder sig om at skulle “stå foran andre” og holde oplæg. Derfor kan det give mening i stedet at afslutte jeres litteraturforløb med en fernisering.

På den måde præsenterer eleverne de kreative produkter, de har lavet igennem forløbet, og de forklarer løbende deres valg til både dig og til hinanden. 

Formatet sænker præstationspresset men styrker samtidig mundtligheden og gør eleverne mere danskfaglige, fordi de skal argumentere: “Jeg har gjort det her, fordi …”. På den måde får de faktisk flettet både fagbegreber og fagsprog ind, uden de altid er bevidste om det. 

Fordelen ved ferniseringen er også, at du som lærer kan du bruge den som en kvalitativ “måling” af, hvor eleverne er i deres faglige udvikling. Og jo flere gange I laver ferniseringer, jo bedre kan du høre og se progression i, hvordan de formidler deres tekstforståelse og i hvor sikkert de bruger analysebegreber.