- Efter- og videreuddannelse
- Viden
- Lærer i modtagerklasse? Sæt din modtagelsesfaglighed i spil
Lærer i modtagerklasse? Sæt din modtagelsesfaglighed i spil

At være modtagelsesklasselærer er en kompleks og krævende opgave, hvor du både underviser, støtter, samarbejder og skaber tryghed for nyankomne elever.
Brug spillet til at:
-
Få overblik over dine opgaver: Spillet hjælper dig med at afdække, tydeliggøre og prioritere de mange opgaver, du løser som modtagelsesklasselærer.
-
Styrke din faglige identitet: Du får mulighed for at sætte ord på, hvad der kendetegner din faglighed – og hvorfor den er vigtig.
-
Opnå (endnu) bedre samarbejde i teamet: Spillet skaber et trygt rum for dialog, hvor I lærer hinanden bedre at kende og kan afklare forventninger, roller og fælles ståsteder.
-
Sætte fokus på det vigtige i samarbejdet med andre: Du får hjælp til at formulere og drøfte, hvad der er særligt vigtigt i samarbejdet med kolleger, ledelse, forældre og andre aktører omkring de nyankomne elever.
-
Få øje på udviklingsmuligheder: Refleksionerne kan bruges som afsæt for at videreudvikle undervisningen – både individuelt og i fællesskab.
Hvem er spillet til?
Spillet er primært udviklet til dig, der er lærer i en modtagelsesklasse, men det kan også bruges af andre, der arbejder med nyankomne elever.
Det egner sig desuden til læreruddannelsen, efter- og videreuddannelse samt som undersøgelsesredskab i projekter og udviklingsarbejde.
God fornøjelse med spillet.
Download og info
Lærervejledning og kort printes (i farver) på begge sider.
Vælg den udskrift, der hedder ‘Udskriv på begge sider – vend sider om den lange side’. Herefter er kortene klar til at blive printet og klippet.”
Download:
"Modtagelsesfaglighed i spil" er udviklet på baggrund af et forskningsprojekt i Sprog og Literacy ved VIA University College i 2025/2026 af:
-
Kathrin Bock
-
Line Møller Daugaard
-
Line Thingholm
-
og Winnie Østergaard
Du kan læse mere om Forsknings- og Udviklingsprogrammet her
Vores forskningsprojekt var centreret om modtagelsesklasselærerens oplevelse af roller, funktioner, ansvar, opgaver, identitet, dilemmaer og kompetencer. Du kan læse mere om projektet her
"Modtagelsesfaglighed i spil" kan frit bruges til undervisning og ikke-kommerciel forskning, forudsat at ophav og kilde angives.
For spørgsmål om brug eller andet, kontakt venligst Line Thingholm, lektor i VIA University College på lint@via.dk