At lære at læse er en af de mest afgørende milepæle i et barns skoleliv.
På den ene side er læsning en teknisk færdighed, hvor børnene skal tilegne sig kendskab til bogstaver, lyde og afkodningsstrategier for gradvist at kunne læse selvstændigt. På den anden side er læsning langt mere end teknik. Det handler også om at åbne døre til fortællinger, viden og fælles oplevelser, som kan vække nysgerrighed, fantasi og lysten til at læse videre.
Hvad motiverer de yngste elever?
Som lærer i de mindste klasser ser du sikkert ofte, hvor stor en glæde det kan give, når et barn knækker læsekoden. Den første oplevelse af at kunne læse selv er magisk.
Men selvom langt de fleste elever i indskolingen har en naturlig lyst til at mestre den tekniske del af læsningen, så er det også vigtigt, at de tidligt bliver præsenteret for det større mål - nemlig, at læsning både kan være vejen til en masse oplevelser og ny viden.
Som begynderlæsere er det derfor vigtigt, at børnene er omgivet af gode voksne – både lærere og forældre, som viser dem den store verden, der åbner sig.
Forskning peger på, at børn, der vokser op med bøger og oplæsning, har lettere ved at udvikle læselyst og bliver mere nysgerrige på at læse selv. Forældrenes rolle er også afgørende, og samarbejdet mellem skole og hjem er en nøgle til at give børnene de nødvendige “læsekilometer”.
Legende tilgange og scenariedidaktik – nye veje i læseundervisningen
I mange år har læseundervisningen i skolen været styret af test og målinger – og der har derfor været et særligt fokus på de tekniske færdigheder og måske knap så meget på det indre liv, som læsning skal være med til at give.
Men lige nu er der nogle nye tendenser på vej, som betyder, at skolen gerne må folde læsningen ud på nye måder.
En af de tendenser, der vinder frem i læseundervisningen lige nu, er de legende og scenariebaserede tilgange. Det handler om at skabe læringsscenarier, hvor eleverne bruger deres krop, sanser og fantasi – og hvor læsning bliver en integreret del af legen.
Eksempel: Når leg kobles med læsning og skrivning
Når man arbejder med den legende tilgang i indskolingen, så tager man ofte udgangspunkt i flere medier. Det kan både være bøger, tv-udsendelser, kortfilm og artefakter.
Et eksempel på det kan være ”Bamselægen” – et materialesæt, der blandt andet læner sig op ad en tv-udsendelse, som mange børn kender om bamselægen Sandra, der hjælper bamser, som er syge eller er kommet galt afsted.
Materialesættet indeholder nogle lægesæt, lægekitler og bamser, så børnene kan lege læge ligesom i tv-udsendelsen. Herudover er der forskellige billedbøger om bamselægen, som både kan bruges til oplæsning og selvlæsning – og til at skabe en stemning af et bamsehospital, er der også et banner, som kan hænges op i klassen.
Undervisningen i bamselægeuniverset kan foregå ved, at du som lærer laver forskellige stationer, hvor børnene arbejder legende med læsning og skrivning. Der kan fx være en station, hvor de skal undersøge, hvad bamsen fejler, en anden station, hvor de udfylder en bamsejournal og en recept på den medicin, som bamsen skal have, en tredje station, hvor de med vand og frugtfarve blander medicinen og en fjerde, hvor børnene i makkerpar legelæser i en billedbog.
Undervejs har du som lærer mulighed for at guide og støtte eleverne i mindre grupper i forhold til fx sprogforståelse og mundtlighed, når de undersøger bamsen eller i forhold til grammatikken, når de skal skrive en sygejournal.
Se universet om Bamselægen på mitcfu
Det kræver lidt ekstra – men der er hjælp at hente
Denne form for undervisning er baseret på det, som læseforsker, Simon skov Fougt kalder scenariedidaktik. Det handler grundlæggende om, at børn lærer allerbedst ved at bruge deres viden aktivt i en meningsfuld sammenhæng.
Der er ingen tvivl om, at det kræver ekstra forberedelse af dig som lærer, fordi du skal bruge tid på at finde nogle scenarier, som passer til børnene, og du skal også klæde børnene tilpas meget på, så de ved, hvad de skal på de forskellige stationer. Samtidig skal du have ro i maven over, at du med den legende tilgang og scenarieundervisningen åbner op for lidt mere kaos, end du måske ville gøre ved at gå en mere traditionel vej.
I en travl hverdag kan det både virke uoverskueligt og være svært at finde den tid, der skal til for at forberede undervisningen på en ny måde. Heldigvis er der god hjælp at hente i de mange pædagogiske vejledninger, som du kan finde til de forskellige bogtitler og materialesæt i mitcfu.
Vejledningerne er lavet af fagkonsulenter, som har stor didaktisk erfaring. Og du kan både vælge at følge vejledningerne fra ende til anden, men du kan også plukke de idéer og aktiviteter, som du gerne vil prøve af i din klasse.
Se eksempel på en pædagogisk vejledning til et materialesæt
Se eksempel på en pædagogisk vejledning til en bogtitel
Glem ikke den vigtige læsetræning
Er målet så, at al din undervisning skal være legende?
Nej, det skal den selvfølgelig ikke. Når det kommer til læsning, så er det helt afgørende, at børnene også i skolen har mulighed for at øve deres læsekompetencer. Læselysten vokser nemlig som regel også i takt med, at børnene oplever, at de hele tiden bliver bedre til at læse. De har brug for mange ”læsekilomenter” – og nogle af dem skal de også have i skolen.
Derfor har du som lærer også en vigtig opgave i forhold til at sikre, at børnene har adgang til forskellige letlæsningsbøger, og at der også er prioriteret tid til at læse – både på egne hånd og sammen med andre.
Hvis ikke skolens bibliotek har nok titler til alle indskolingsklasser, eller de mest populære titler altid er udlånt, så kan det være en god idé at booke en bogkasse til klassen. Og også her er der masser af hjælp at hente. CFUs fagkonsulenter indkøber nemlig løbende nye letlæsningsbøger og sammensætter bogkasser, så der både er noget til dem, der fx er interesseret i fantasy eller science fiction og dem, som er interesseret i mere realistiske historier eller elsker serier.
Tre gode råd
-
Skab læsefællesskaber:
Det er altid lettere at løfte i fællesskab – og det gælder også når det kommer til læsning. Det bedste du kan gøre, er derfor at samarbejde med dine kolleger, vejledere og ledelse om at skabe en stærk læsekultur på skolen. Fælles læsedage, temauger eller små læsegrupper kan gøre en stor forskel for både dig og dine elever. Involver også forældrene aktivt – læselyst vokser, når børn oplever, at både skole og hjem bakker op. -
Sørg for tilgængelige materialer:
Adgang til gode bøger er supervigtigt. Opsøg viden om, hvad der findes af læremidler og bøger til indskolingen – brug CFUs mange tilbud og ræk ud til skolens læsevejleder, skolebibliotekar eller dit dansklærernetværk for inspiration. Jo lettere det er for dig at finde gode materialer, jo lettere bliver det at give eleverne gode læseoplevelser. Del også dine erfaringer og materialer med kolleger, så I sammen kan løfte opgaven. På mitcfu har du mulighed for at låne bogkasser til elevernes læsetræning. -
Hav mod til at eksperimentere:
Prøv nye didaktiske greb af – også i små bidder. Det kræver tid og forberedelse, men du behøver ikke lave hele din undervisning om på én gang. Små eksperimenter kan føre til store forandringer i elevernes læselyst. Husk, at det er helt okay at tage grammatikbogen frem fredag eftermiddag – det handler om balance og om at turde prøve nyt, når det giver mening.
Nyttige links
− Scenariebaseret undervisning – hvad, hvorfor og hvordan gør du? Af Simon Skov Fougt, ph.d., cand. pæd. og lærer, lektor i literacy på Aarhus Universitet, DPU, forsker i literacy, scenariedidaktik, it og lærerkompetenceudvikling, læremiddelforfatter.
