---
title: "Når læsning bliver en leg: Sådan vækker du læselysten hos de yngste elever"
description: Gør læsningen sjov og meningsfuld for de yngste elever - med leg, stationer og stærke læsefællesskaber.
image: https://viden.via.dk/hubfs/naar-laesning-bliver-en-leg.jpg
---

[Gør en forskel VIA University College](https://www.via.dk/)

[English](https://en.via.dk/)

- [Uddannelser](https://www.via.dk/uddannelser)
- [Efteruddannelse](https://www.via.dk/efteruddannelse)
  
  
  
    - [Find uddannelse og kurser](https://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/uddannelsestilbud)
    - [Konferencer og foredrag](https://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/konferencer)
    - [For organisationer og virksomheder](https://www.via.dk/efteruddannelse/organisationer-og-virksomheder)
    - [Studie- og karrierevejledning](https://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/studievejledning)
    - [Kontakt](https://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/kontakt)
- [Forskning](https://www.via.dk/forskning)
- [Samarbejd med os](https://www.via.dk/samarbejde)
- [Om VIA](https://www.via.dk/om-via)
- [Kontakt](https://www.via.dk/kontakt)

- [Efter- og videreuddannelse](https://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse)
- [Viden](https://viden.via.dk/evu)
- Sådan vækker du læselysten hos de yngste elever

 Artikel

# Når læsning bliver en leg: Sådan vækker du læselysten hos de yngste elever

![Maria Thrane, pædagogisk konsulent, VIA CFU](https://5565890.fs1.hubspotusercontent-na1.net/hubfs/5565890/Efter-og-videreuddannelse/Forfatter/maria-thrane.jpg?width=45px&height=45px)  Af Maria Thrane, pædagogisk konsulent, VIA CFU

Del på : <https://www.facebook.com/sharer/sharer.php?u=https://viden.via.dk/evu/når-laesning-bliver-en-leg> <https://twitter.com/intent/tweet?url=https://viden.via.dk/evu/når-laesning-bliver-en-leg&text=> <https://www.linkedin.com/shareArticle?mini=true&url=https://viden.via.dk/evu/når-laesning-bliver-en-leg> [mailto:info@example.com?&subject=&cc=&bcc=&body=https://viden.via.dk/evu/når-laesning-bliver-en-leg%0A](mailto:info@example.com?&subject=&cc=&bcc=&body=https://viden.via.dk/evu/når-laesning-bliver-en-leg%0A)

 Læseundersøgelser viser igen og igen, at læselysten blandt børn er udfordret. Den udvikling kan du være med til at vende – og det handler om at lukke legen ind i undervisningen. Men hvordan gør du det i en travl hverdag? Og hvilke greb virker bedst, når du vil motivere de yngste elever? Læs med og få konkrete råd til din læseundervisning.

![boern-laeser-960x480](https://viden.via.dk/hs-fs/hubfs/Efter-og-videreuddannelse/960x480/boern-laeser-960x480.jpg?width=960&height=480&name=boern-laeser-960x480.jpg)

At lære at læse er en af de mest afgørende milepæle i et barns skoleliv. 

På den ene side er læsning en teknisk færdighed, hvor børnene skal tilegne sig kendskab til bogstaver, lyde og afkodningsstrategier for gradvist at kunne læse selvstændigt. På den anden side er læsning langt mere end teknik. Det handler også om at åbne døre til fortællinger, viden og fælles oplevelser, som kan vække nysgerrighed, fantasi og lysten til at læse videre. 

## Hvad motiverer de yngste elever?

Som lærer i de mindste klasser ser du sikkert ofte, hvor stor en glæde det kan give, når et barn knækker læsekoden. Den første oplevelse af at kunne læse selv er magisk.

Men selvom langt de fleste elever i indskolingen har en naturlig lyst til at mestre den tekniske del af læsningen, så er det også vigtigt, at de tidligt bliver præsenteret for det større mål - nemlig, at læsning både kan være vejen til en masse oplevelser og ny viden. 

Som begynderlæsere er det derfor vigtigt, at børnene er omgivet af gode voksne – både lærere og forældre, som viser dem den store verden, der åbner sig.

Forskning peger på, at børn, der vokser op med bøger og oplæsning, har lettere ved at udvikle læselyst og bliver mere nysgerrige på at læse selv. Forældrenes rolle er også afgørende, og samarbejdet mellem skole og hjem er en nøgle til at give børnene de nødvendige “læsekilometer”. 

## Legende tilgange og scenariedidaktik – nye veje i læseundervisningen

I mange år har læseundervisningen i skolen været styret af test og målinger – og der har derfor været et særligt fokus på de tekniske færdigheder og måske knap så meget på det indre liv, som læsning skal være med til at give.

Men lige nu er der nogle nye tendenser på vej, som betyder, at skolen gerne må folde læsningen ud på nye måder.   
En af de tendenser, der vinder frem i læseundervisningen lige nu, er en legende og scenariebaseret tilgang. Det handler om at skabe læringsscenarier, hvor eleverne bruger deres krop, sanser og fantasi – og hvor læsning bliver en integreret del af legen. 

## Eksempel: Når leg kobles med læsning og skrivning

Når man arbejder med den legende tilgang i indskolingen, så tager man ofte udgangspunkt i flere medier. Det kan både være bøger, tv-udsendelser, kortfilm og artefakter.

Et eksempel på det kan være ”Bamselægen” – et materialesæt, der blandt andet læner sig op ad en tv-udsendelse, som mange børn kender om bamselægen Sandra, der hjælper bamser, som er syge eller er kommet galt afsted.

Materialesættet indeholder nogle lægesæt, lægekitler og bamser, så børnene kan lege læge ligesom i tv-udsendelsen. Herudover er der forskellige billedbøger om bamselægen, som både kan bruges til oplæsning og selvlæsning – og til at skabe en stemning af et bamsehospital, er der også et banner, som kan hænges op i klassen. 

Undervisningen i bamselægeuniverset kan foregå ved, at du som lærer laver forskellige stationer, hvor børnene arbejder legende med læsning og skrivning. Der kan fx være en station, hvor de skal undersøge, hvad bamsen fejler, en anden station, hvor de udfylder en bamsejournal og en recept på den medicin, som bamsen skal have, en tredje station, hvor de med vand og frugtfarve blander medicinen og en fjerde, hvor børnene i makkerpar legelæser i en billedbog. 

 

![stationsundervsining_Bamselaegen](https://viden.via.dk/hs-fs/hubfs/Efter-og-videreuddannelse/Figurer/stationsundervsining_Bamselaegen.png?width=1920&height=525&name=stationsundervsining_Bamselaegen.png)

Undervejs har du som lærer mulighed for at guide og støtte eleverne i mindre grupper i forhold til fx sprogforståelse og mundtlighed, når de undersøger bamsen eller i forhold til grammatikken, når de skal skrive en sygejournal. 

[Se universet om Bamselægen på mitcfu](https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUUNIVERS1144868)

## Det kræver lidt ekstra – men der er hjælp at hente

Denne form for undervisning er baseret på det, som læseforsker, Simon skov Fougt kalder scenariedidaktik. Det handler grundlæggende om, at børn lærer allerbedst ved at bruge deres viden aktivt i en meningsfuld sammenhæng. 

Der er ingen tvivl om, at det kræver ekstra forberedelse af dig som lærer, fordi du skal bruge tid på at finde nogle scenarier, som passer til børnene, og du skal også klæde børnene tilpas meget på, så de ved, hvad de skal på de forskellige stationer. Samtidig skal du have ro i maven over, at du med den legende tilgang og scenarieundervisningen åbner op for lidt mere kaos, end du måske ville gøre ved at gå en mere traditionel vej. 

I en travl hverdag kan det både virke uoverskueligt og være svært at finde den tid, der skal til for at forberede undervisningen på en ny måde. Heldigvis er der god hjælp at hente i de mange pædagogiske vejledninger, som du kan finde til de forskellige bogtitler og materialesæt i mitcfu.

Vejledningerne er lavet af fagkonsulenter, som har stor didaktisk erfaring. Og du kan både vælge at følge vejledningerne fra ende til anden, men du kan også plukke de idéer og aktiviteter, som du gerne vil prøve af i din klasse. 

[Se eksempel på en pædagogisk vejledning til et materialesæt](https://link.mitcfu.dk/m/CFUFH0190054597)

[Se eksempel på en pædagogisk vejledning til en bogtitel](https://link.mitcfu.dk/m/140616699)

## Glem ikke den vigtige læsetræning

Er målet så, at al din undervisning skal være legende? 

Nej, det skal den selvfølgelig ikke. Når det kommer til læsning, så er det helt afgørende, at børnene også i skolen har mulighed for at øve deres læsekompetencer. Læselysten vokser nemlig som regel også i takt med, at børnene oplever, at de hele tiden bliver bedre til at læse. De har brug for mange ”læsekilomenter” – og nogle af dem skal de også have i skolen. 

Derfor har du som lærer også en vigtig opgave i forhold til at sikre, at børnene har adgang til forskellige letlæsningsbøger, og at der også er prioriteret tid til at læse – både på egne hånd og sammen med andre.

Hvis ikke skolens bibliotek har nok titler til alle indskolingsklasser, eller de mest populære titler altid er udlånt, så kan det være en god idé at booke en bogkasse til klassen. Og også her er der masser af hjælp at hente. CFUs fagkonsulenter indkøber nemlig løbende nye letlæsningsbøger og sammensætter bogkasser, så der både er noget til dem, der fx er interesseret i fantasy eller science fiction og dem, som er interesseret i mere realistiske historier eller elsker serier.  

## Tre gode råd 

1. ### Skab læsefællesskaber:
   
    Det er altid lettere at løfte i fællesskab – og det gælder også når det kommer til læsning. Det bedste du kan gøre, er derfor at samarbejde med dine kolleger, vejledere og ledelse om at skabe en stærk læsekultur på skolen. Fælles læsedage, temauger eller små læsegrupper kan gøre en stor forskel for både dig og dine elever. Involver også forældrene aktivt – læselyst vokser, når børn oplever, at både skole og hjem bakker op.
2. ### Sørg for tilgængelige materialer:
   
    Adgang til gode bøger er supervigtigt. Opsøg viden om, hvad der findes af læremidler og bøger til indskolingen – brug CFUs mange tilbud og ræk ud til skolens læsevejleder, skolebibliotekar eller dit dansklærernetværk for inspiration. Jo lettere det er for dig at finde gode materialer, jo lettere bliver det at give eleverne gode læseoplevelser. Del også dine erfaringer og materialer med kolleger, så I sammen kan løfte opgaven. På mitcfu har du mulighed for at låne bogkasser til elevernes læsetræning.
3. ### Hav mod til at eksperimentere:
   
    Prøv nye didaktiske greb af – også i små bidder. Det kræver tid og forberedelse, men du behøver ikke lave hele din undervisning om på én gang. Små eksperimenter kan føre til store forandringer i elevernes læselyst. Husk, at det er helt okay at tage grammatikbogen frem fredag eftermiddag – det handler om balance og om at turde prøve nyt, når det giver mening.

## Nyttige links

−    [Scenariebaseret undervisning – hvad, hvorfor og hvordan gør du?](https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/undervisningsformer/scenariebaseret-undervisning-hvad-hvorfor-og)Af Simon Skov Fougt, ph.d., cand. pæd. og lærer, lektor i literacy på Aarhus Universitet, DPU, forsker i literacy, scenariedidaktik, it og lærerkompetenceudvikling, læremiddelforfatter.

−    [Nationalt Videncenter for læsning](https://videnomlaesning.dk/)

−    [https://www.laeselyst.nu  ](https://www.laeselyst.nu/) 

−    [https://www.dr.dk/boern/alleordtaeller](https://www.laeselyst.nu/)

## FAQ

 Hvad er scenariedidaktik?

Hovedpointen i scenariebaseret undervisning er, at eleverne simulerer en lille del af den virkelighed, de er en del af. Det kan fx være at skabe en købmandsbutik i klassen, hvor selve “scenariet" giver anledning til, at eleverne bruger deres viden aktivt. De kan skrive skilte, regne priser ud, skrive reklameskilte, sortere varer i kategorier og så videre. 

I artiklen: [Scenariebaseret undervisning – hvad, hvorfor og hvordan gør du](https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/undervisningsformer/scenariebaseret-undervisning-hvad-hvorfor-og)? udfolder Simon Skov Fougt, hvad der karakteriserer scenariedidaktikken og dens potentialer. 

 Hvad er stationsundervisning?

Stationsundervisning er et nyttigt greb til differentieret læse- og skriveundervisning - og kan også bruges i forbindelse med de legende tilgange. 

Stationsundervisning består normalt af tre faser:

1. Fælles opstart
2. Arbejde i stationer
3. Fælles afslutning

Der skal ikke være et bestemt antal stationer, men det kan være en god idé at starte med fx fire stationer, hvoraf den ene er en lærerstation, hvor du har mulighed for at koncentrere dig om en mindre gruppe ad gangen. På de øvrige stationer kan eleverne så arbejde i makkerpar med forskellige aktiviteter inden for et overordnet emne.

[Læs mere om stationsundervisning her.](https://emu.dk/grundskole/dansk/laese-og-skrivedidaktik/stationsundervisning-som-ramme-differentieret-laese-og)

 Hvad er legende tilgange?

Legende tilgange (ofte kaldet Playful Learning) er en pædagogisk metode, hvor læring, trivsel og udvikling fremmes gennem leg, nysgerrighed og eksperimenter. Det indebærer at skabe fælles fantasiuniverser, vove det uforudsigelige og insistere på meningsfuldhed, så børnene er aktive deltagere, snarere end passive modtagere

[Læs mere om Playful Learning her ](https://www.via.dk/om-via/presse/nyheder-2026/magasin-samler-op-paa-erfaringer-med-playful-learning-i-via)

[Få inspiration til at komme i gang her](https://playful-learning.dk/vaerktoejer-til-legende-laering-og-udvikling-playful-learning/)

 Hvad er en pædagogisk vejledning?

En pædagogisk vejledning er lavet af CFUs fagkonsulenter som en hjælp til dig som lærer, når du skal anvende en bogtitel, et materialesæt eller et større tematisk forløb i din undervisning. 

Ofte indeholder en vejledning en beskrivelse af formål, læringsmål og en masse konkrete ideer til, hvordan du bruger bogen eller materialerne i din undervisning. 

Den pædagogiske vejledning kan være en stor hjælp for dig som lærer, når du skal forberede undervisningen i en travl hverdag.

## Skal vi hjælpe dig videre?

- [Book en times vejledning med en fagkonsulent](https://cfu.via.dk/faglig-inspiration/vejledning-med-CFU-konsulent)
- [Bliv medlem af Facebookgruppen: Dansk indskoling](https://www.facebook.com/groups/304746626714789)
- [Tilmeld dig kurset: Legende tilgange til dansk i indskolingen](https://cfu.via.dk/kurser-og-konferencer/aktiv-laering-i-dansk-indskoling-legende-tilgang)
- [Besøg temasiden: Dansk indskoling](https://cfu.via.dk/faglig-inspiration/dansk/indskoling)

## Mere inspiration

## [![Praksisfaglighed i skolen: Sådan gør du undervisningen mere virkelighedsnær](https://viden.via.dk/hubfs/praksisfaglighed.jpg) Praksisfaglighed i skolen: Sådan gør du undervisningen mere virkelighedsnær Få styr på, hvad praksisfaglig undervisning er og konkrete idéer til, hvordan du gør din... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/praksisfaglighed-i-skolen-saadan-gør-du-undervisningen-mere-virkelighedsnaer)

## [![Sådan kan AI styrke undervisningen i kulturfagene](https://viden.via.dk/hubfs/ai-kulturfag-kvadratisk.jpg) Artikel Sådan kan AI styrke undervisningen i kulturfagene Få inspiration og konkrete idéer til, hvordan du bruger AI i undervisningen i historie, samfundsfag... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/sådan-kan-ai-styrke-undervisningen-i-kulturfagene)

## [![Matematik med de små: Tænk ud af bogen - og få flere med i undervisningen](https://viden.via.dk/hubfs/d34831af-47e7-4b05-bfb2-decbeaa364e0.jpg) Artikel Matematik med de små: Tænk ud af bogen - og få flere med i undervisningen Giv flere elever en god start på matematikken: Luk matematikbogen engang i mellem, sænk tempoet og... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/matematik-med-de-små-tænk-ud-af-bogen-og-få-flere-med-i-undervisningen)

## [![Læs med mellemtrinnet: Skab plads til fordybelse og væk sanserne](https://viden.via.dk/hubfs/gode-l%C3%A6seoplevelser-for-alle.jpg) Artikel Læs med mellemtrinnet: Skab plads til fordybelse og væk sanserne Lær hvordan du kan give plads til fordybelse og skabe læseoplevelser, der aktiverer både kroppen og... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/laes-med-mellemtrinnet)

## [![Sæt danskfaget fri: Kreativ litteraturundervisning i udskolingen](https://viden.via.dk/hubfs/kreativt_litteraturarbejde_udskolingen.jpg) Artikel Sæt danskfaget fri: Kreativ litteraturundervisning i udskolingen Få nye idéer og greb til at slippe kreativiteten løs i dansktimerne med de ældste elever. Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/kreativ-litteraturundervisning-i-udskolingen)

## [![Lærer i modtagerklasse? Sæt din modtagelsesfaglighed i spil](https://viden.via.dk/hubfs/modtagelsesfaglighed-i-spil-480x480.jpg) Spil Lærer i modtagerklasse? Sæt din modtagelsesfaglighed i spil Dialogspil, der hjælper dig og dine kolleger med at sætte ord på jeres roller, jeres opgaver og... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/sæt-din-modtagelsesfaglighed-i-spil)

## [![Kom godt fra start som ny lærer](https://viden.via.dk/hubfs/ny-laerer.png) Artikel Kom godt fra start som ny lærer Få inspiration og konkrete råd til, hvordan du som ny lærer får en god start på dit lærerjob. Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/kom-godt-fra-start-som-ny-lærer)

## [![Lærere: Sådan bruger vi UDL i undervisningen](https://viden.via.dk/hubfs/anne-diana-480x480.jpg) Lærere: Sådan bruger vi UDL i undervisningen Hvordan bruger du UDL i din undervisning? Og hvilken forskel gør UDL for eleverne? Læs her hvordan... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/laerere-saadan-bruger-vi-udl-i-undervisningen)

## [![UDL: Sådan skaber du fleksible og inkluderende læringsmiljøer i skolen](https://viden.via.dk/hubfs/480x480-webbilleder-l%C3%A6rer-evu-02-24.jpg) Artikel UDL: Sådan skaber du fleksible og inkluderende læringsmiljøer i skolen UDL (Universal Design for Learning) - en tilgang til at skabe fleksible og inkluderende... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/udl-sådan-skaber-du-fleksible-og-inkluderende-læringsmiljøer-i-skolen)

## [![AI i skolen - hvorfor og hvordan?](https://viden.via.dk/hubfs/ai-skole-480x480.jpg) Artikel AI i skolen - hvorfor og hvordan? AI og generative sprogmodeller har også fundet vej til skolen. Men hvorfor skal du bruge... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/ai-i-skolen-hvorfor-og-hvordan)

## [![Skoleleder: Diplomuddannelse er en vigtig opkvalificering for lærere og vejledere i skolen](https://viden.via.dk/hubfs/Efter-og-videreuddannelse/480x480/pia-faarbaek-jokumsen-480x480.jpg) Skoleleder: Diplomuddannelse er en vigtig opkvalificering for lærere og vejledere i skolen Vejlederuddannelser er højt prioriteret, når skoledere skal sende lærere på efteruddannelse. Mød... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/skoleleder-diplomuddannelse-er-en-vigtig-opkvalificering-for-lærere-og-vejledere-i-skolen)

## [![Sådan styrker du klassefællesskabet - fagligt og socialt](https://viden.via.dk/hubfs/Efter-og-videreuddannelse/480x480/faellesskabende-didaktikker-480x480.jpg) Artikel Sådan styrker du klassefællesskabet - fagligt og socialt Klassefællesskabet er afgørende for børns trivsel. Læs artiklen og få bud på, hvordan du som lærer... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/saadan-styrker-du-klassefaellesskabet)

## [![Hvad er professionelle læringsfællesskaber (PLF)?](https://viden.via.dk/hubfs/480x480-hvad-er-plf.jpg) Artikel Hvad er professionelle læringsfællesskaber (PLF)? Bliv klogere på de fem søjler, læringscirklen, teamsamarbejdet og ledelsens rolle for at kunne... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/hvad-er-professionelle-laeringsfaellesskaber-plf)

## [![3 didaktiske perspektiver: Sådan arbejder du med bæredygtighed i undervisningen](https://viden.via.dk/hubfs/Efter-og-videreuddannelse/3%20didaktiske%20perspektiver480x480.jpg) Artikel 3 didaktiske perspektiver: Sådan arbejder du med bæredygtighed i undervisningen Hvordan kan du som lærer arbejde med bæredygtighed i undervisningen – pædagogisk og didaktisk? Det... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/3-didaktiske-perspektiver-saadan-arbejder-du-med-baeredygtighed-i-undervisningen)

## [![Er du lærer? 5 gode grunde til at blive praktikvejleder i skolen](https://viden.via.dk/hubfs/praktikvejleder_i_skolen480x480.JPG.jpg) Artikel Er du lærer? 5 gode grunde til at blive praktikvejleder i skolen Er du lærer, og vil du gerne være med til at uddanne andre dygtige lærere til grundskolen? Så er en... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/er-du-laerer-5-gode-grunde-til-at-blive-praktikvejleder-i-skolen)

## [![Mere fagsprog i grundskolen – men hvordan?](https://viden.via.dk/hubfs/efter-og-videreuddannelse/480x480/mere-fagsprog-i-grundskolen-men-hvordan.jpg) Artikel Mere fagsprog i grundskolen – men hvordan? Et fag skal læres gennem sproget, men hvad vil det egentlig sige? Bliv klogere på det, og hvordan... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/mere-fagsprog-i-grundskolen-men-hvordan)

## [![7 grunde til at blive matematikvejleder](https://viden.via.dk/hubfs/efter-og-videreuddannelse/480x480/7-grunde-til-at-blive-matematikvejleder.jpg) Artikel 7 grunde til at blive matematikvejleder Overvejer du at blive matematikvejleder og få kompetencerne til at tænke matematikfaget ind i andre... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/7-grunde-til-at-blive-matematikvejleder)

## [![Efteruddannelse lærer: 7 argumenter der overbeviser din leder](https://viden.via.dk/hubfs/efter-og-videreuddannelse/480x480/efteruddannelse-laerer-7-grunde-til-at-tage-efteruddannelse.jpg) Artikel Efteruddannelse lærer: 7 argumenter der overbeviser din leder Det kan være svært at få et ja til efteruddannelse. For at hjælpe den gode dialog på vej med din... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/efteruddannelse-laerer-7-grunde-til-at-tage-efteruddannelse)

## [![Læringscirklen – læring af refleksion og aktion](https://viden.via.dk/hubfs/efter-og-videreuddannelse/480x480/laeringscirklen-refleksion.jpg) Artikel Læringscirklen – læring af refleksion og aktion Hvilke valg tager eller har I som ledelse, ressourcepersoner og teams taget i forhold til at bruge... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/laeringscirklen-laering-af-refleksion-og-aktion)

## [![Hvad er inklusion? Og hvordan skal vi arbejde med det?](https://viden.via.dk/hubfs/Efter-og-videreuddannelse/480x480/hvad-er-inklusion-og-hvordan-arbejder-vi-med-det-480x480.jpg) Artikel Hvad er inklusion? Og hvordan skal vi arbejde med det? Hvorfor er vigtigt at arbejde med inklusion, og hvordan vi skal arbejde med det? Læs denne artikel... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/hvad-er-inklusion-og-hvordan-skal-vi-arbejde-med-det)

## [![De fem søjler](https://viden.via.dk/hubfs/efter-og-videreuddannelse/480x480/de-fem-soejler.jpg) Artikel De fem søjler Arbejder du med professionelle læringsfællesskaber? De fem søjler er byggestenene i et... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/de-fem-soejler)

## [![Ledelse gennem ressourcepersoner](https://viden.via.dk/hubfs/efter-og-videreuddannelse/480x480/ledelse-gennem-ressourcepersoner.jpg) Artikel Ledelse gennem ressourcepersoner Skolens ressourcepersoner har ofte en fremtrædende rolle ift. at lede lærende og datainformerende... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/ledelse-gennem-ressourcepersoner)

## [![Læringscirklen](https://viden.via.dk/hubfs/efter-og-videreuddannelse/480x480/laeringscirkel.jpg) Artikel Læringscirklen Læringscirklen hjælper til en struktureret proces i jeres arbejde med professionelle... Læs artikel](https://viden.via.dk/evu/laeringscirklen)

 Læs de resterende 18 artikler

Praktisk

- [Adresser](https://www.via.dk/kontakt/adresser-og-parkering)
- [Find en medarbejder](https://www.via.dk/kontakt/soeg-medarbejder)
- [Job i VIA](https://www.via.dk/om-via/job)
- [Parkering](https://www.via.dk/kontakt/adresser-og-parkering)
- [Tilmeld nyhedsbrev](https://www.via.dk/om-via/tilmeld-nyhedsbreve)
- [Wifi](https://vejledninger.via.dk/a/1665148-viaguest)

Samarbejde og virksomheder

- [IT-supportcenter](https://it-supportcentret.dk/)
- [Lej lokaler](https://www.via.dk/om-via/lokaleudlejning)
- [Studentervæksthuse](https://www.via.dk/samarbejde/via-studentervaeksthuse)
- [Til leverandører](https://www.via.dk/kontakt/betalingsoplysninger)
- [VIA Center for Undervisningsmidler](https://cfu.via.dk/)

Ansatte og studerende

- [Bibliotek](https://biblioteket.via.dk/)
- [Blanketter](https://www.via.dk/om-via/blanketter)
- [Censorservice](https://www.via.dk/om-via/censorservice)
- [Medarbejderportalen](https://medarbejder.via.dk/Sider/default.aspx)
- [MitVIA](https://mit.via.dk/)
- [Praktikportalen](https://www.ucpraktikportal.dk/account/signin?ReturnUrl=%2f)

Privatliv og lovgivning

- [Cookiepolitik](https://www.via.dk/om-via/cookiepolitik)
- [Data og privatliv](https://www.via.dk/om-via/privatlivspolitik)
- [Webtilgængelighedserklæring](https://www.was.digst.dk/viden-via-dk-evu)
- [Whistleblowerordning](https://www.via.dk/om-via/whistleblowerordning)

```json
{
  "@context" : "https://schema.org",
  "@type" : "BlogPosting",
  "author" : {
    "@type" : "Person",
    "name" : "Maria Thrane, pædagogisk konsulent, VIA CFU",
    "url" : "https://viden.via.dk/evu/author/maria-thrane-pædagogisk-konsulent-via-cfu"
  },
  "dateModified" : "2026-05-19T17:55:44.571Z",
  "datePublished" : "2026-03-30T06:45:47.000Z",
  "headline" : "Når læsning bliver en leg: Sådan vækker du læselysten hos de yngste elever",
  "image" : [ "https://viden.via.dk/hubfs/naar-laesning-bliver-en-leg.jpg" ],
  "mainEntityOfPage" : {
    "@id" : "https://viden.via.dk/evu/når-laesning-bliver-en-leg",
    "@type" : "WebPage"
  },
  "publisher" : {
    "@type" : "Organization",
    "logo" : {
      "@type" : "ImageObject",
      "url" : "https://viden.via.dk/hubfs/Efter-og-videreuddannelse/CTA/EBA/via-logo-trans-1.png"
    },
    "name" : "VIA University College"
  }
}
```