Artikel

Ledelse af dagtilbud - med foranderlige vilkår

Ledelsesopgaven i både vuggestuer og børnehaver har forandret sig markant som følge af Covid-19. Som leder i dagtilbud står du såvel som dine medarbejdere overfor en ny og kompleks opgave. Hvad betyder de nye retningslinjer for netop vores dagtilbud? Er mine medarbejdere trygge ved at være på arbejde? Og hvad med børnenes mentale sundhed? Få gode råd til at navigere i den nye hverdag i denne artikel.

Ledelse af dagtilbud - med foranderlige vilkår

Kompleksiteten er øget ekspotentielt både for ledere og medarbejdere i dagtilbud siden regeringens planer for samfundets genåbning blev lanceret.

For ”hvad betyder de løbende nye retningslinjer for netop vores lokale dagtilbud?”, ”hvordan kan de omsættes i praksis? ”Er mine medarbejdere overhovedet trygge ved at vende tilbage på arbejde og bevæge sig fra inddelingen i små børnemiljøer til et mere normaliseret dagtilbud, hvor de skærpede retningslinjer gradvist fjernes?” og ”hvilken betydning får de forandringer, vi løbende iværksætter, for børnenes mentale sundhed?” 

Dette er blot nogle af de spørgsmål, som dagtilbudsledere samt pædagogiske ledere over hele landet løbende stiller sig selv, og som virkeligheden kræver, at feltet som helhed løbende bliver klogere på. 

Pointen med denne artikel er, at den enkelte dagtilbuds- og/eller pædagogiske leder ikke bør opleve at stå alene med denne komplekse opgaveløsning, hvor et sundhedsfagligt filter synes kilet ind i mellem ledelse, organisering og pædagogik. Kun i kraft af en åben, undersøgende og samskabende tilgang kan I som dagtilbud lykkes med at bevare et trygt rum for børn, medarbejdere og forældre med overskud til kerneopgaven – børnenes udvikling, trivsel og læring.

Skab tryghed og trivsel i hverdagen

Husk dine medarbejderes tryghed og trivsel i hverdagen og skab rum for drøftelser om frygt for smitte. De helt store og meget lavpraktiske udfordringer fylder i institutionerne og på stuerne lige nu. Selvom personalemøderne er blevet flere og dagsordenerne er fyldt til bristepunktet, så er der risiko for, at I ikke får afsat plads til en drøftelse af medarbejdernes eventuelle frygt, tvivl og utryghed.

Begrebet frontpersonale kommer på et ganske anden måde end tidligere til sin ret, for det pædagogiske personale står forrest i forhold til en smitterisiko, som vi endnu ikke kender omfanget af. Nogle medarbejdere kan frygte for eget helbred, men flere beskriver især frygten for at bære sygdommen med sig hjem til egen familie. 

Ledelse af en opgave, hvor kerneydelsen også er forbundet med et niveau af frygt blandt personalet, er for mange forholdsvis ukendt terræn. Det er vigtigt at få skabt en åbenhed om dette på stuerne rundt omkring. Som ledelse kræver omstændighederne en inkluderende og på samme tid meget tydelig formidling af, hvad der er institutionernes vilkår i en coronatid, hvad der er indiskutable præmisser, og hvad det er muligt at udvikle på. Med det afsæt kan I igangsætte arbejdet med at skabe nye rammer i fællesskab.

Et eksempel kan være dagtilbud, der på opfordring fra medarbejderne vælger at leje toilet- samt badfaciliteter, så personalet kan skifte tøj og vaske sig, før og efter arbejde for derigennem at mindske risikoen for at bære smitte med sig hjem.

Pointen er, at I bør afsætte organisatoriske rum, hvor I som ledelse giver jeres medarbejdere rum til at adressere frygt, og hvor ledelse og medarbejdere sammen kan arbejde med at mindske denne frygt i dagligdagen gennem eventuelle ændrede arbejdsgange eller nye tiltag i dagtilbuddet. Hvis denne dialog og dette rum ikke skabes, risikerer frustration og usikkerhed hurtigt at spredes til også børnene og deres forældre.

Inddrag forældre og bestyrelser

Denne tid kræver meget af vores medarbejdere, og på samme måde kræver den også stor forandringsparathed og fleksibilitet af forældrene. Her taler vi om reducerede åbningstider, nedlagte madordninger, ændrede hverdagsrytmer for børnene, nye kontaktpædagoger og legefællesskaber, der midlertidigt må sættes på standby, grundet gruppeopdelinger. 

Behovet for transparens omkring den ændrede hverdagsstruktur og øget kommunikation med forældregruppen er stort – og behovet, må vi ikke glemme, går begge veje. Forældregruppen kan som det pædagogiske personale komme i tvivl om tolkning af gældende retningslinjer. Er man som familie ”til besvær”, fordi man har et pasningsbehov mange timer om dagen? Eller er det tværtimod forkert at holde børnene mest muligt hjemme fra institutionen? Det kan også være de små ting i den forandrede hverdag, der omhandler, hvorledes man spritter rigtigt af, der puster til usikkerheden og følelsen af at gebærde sig forkert. Det kræver viden om de pædagogiske overvejelser og rationalet bag forandringerne for som forælder at kunne bygge meningsfuld bro for barnet mellem det forandrede dagtilbud og samtalen om dagtilbuddet i hjemmet.  

For personalet er det ligeledes betydningsfuldt at mærke forældregruppens opbakning og støtte i en tid, hvor det pædagogiske personale står for at kommunikere forandringer ud til mange hjem, hvor hverdagen bliver mere kompliceret og udfordrende at få til at hænge sammen pga. de selv samme forandringer. Derfor er måden, hvorpå der formidles, så uendelig vigtig for det vellykkede samarbejde på tværs af dagtilbud og hjem. Men hvordan undgår man lige at virke formynderisk, korrigerende og formanende, når man som leder eller pædagog selv er en smule presset over forandringerne og måske frygter, at Corona finder vej ind i dagtilbuddet?
 
Det kan som pædagogisk ledelse, måske særligt i de helt små dagtilbud, opleves som værende en uoverskuelig opgave både at implementere nye tiltag i hverdagen, yde personalepleje, bevare et kvalitativt børneperspektiv midt i forandringerne og på samme tid have overskud til en grundig formidling til alle forældre. Men når den sidste del glipper, opstår frustrationen og modstanden hurtigt blandt forældrene. Manglende transparens og et ubeskrevet ”hvorfor” i indførelsen af tiltag, der komplicerer familiernes hverdag går ikke smukt hånd i hånd. 

Her bør forældrebestyrelsen være en vigtig ressource, som I med fordel kan inddrage og tildele en rolle i formidlingsopgaven. Bestyrelsens rolle kan være at repræsentere et forældreperspektiv og løfte den byrde det kan være, at holde institutionens tilknyttede familier ajour med de konstante opdateringer og reviderede guidelines fra Sundhedsstyrelsen, der får betydning for omlægningen af børnenes og personalets hverdag. I kan med fordel indføre hyppige online-møder, hvor I diskuterer centrale tiltag og forskellige perspektiver herpå, og hvor I inddrager bestyrelsen i kvalificeringen af, hvad I rundsender til forældregruppen. Den grundlæggende pointe er, at ledelse i en coronatid fungerer bedst med den inddragende tilgang, hvor I adresserer og løser udfordringerne i fællesskab. 

Accepter forandringer som et vilkår 

Den grundlæggende pointe med denne artikel er, at ledelse af dagtilbud i en coronatid fungerer bedst med en samskabende tilgang, hvor forandringer accepteres som et grundlæggende vilkår for ledelsesopgaven, og ikke som noget, der opstår en enkelt gang og blot skal overvindes, så alt igen kan normaliseres. Den usikkerhed, der er til stede, når pædagogiske ledere arbejder lokalt med at oversætte politiske udmeldinger og sundhedsfaglige retningslinjer i eget dagtilbud, bør ikke fejes ind under gulvtæppet men bør i stedet drøftes og bruges som grobund for inddragelse og samarbejde med såvel medarbejdere og bestyrelser.
 
For hverdagslivet i dagtilbud er medarbejderne eksperter i og ligeledes kender forældregruppen børnenes behov og rytme bedst. Det er derfor afgørende at du som leder accepterer, at hver part sidder med en vigtig brik i det puslespil, I skal lægge under komplicerede omstændigheder. Dermed bliver det muligt rettidigt at skabe de rigtige tiltag og rammer for børnene og dagtilbuddenes personale, uden at der opstår modstand, frustration og kontraproduktivitet.
 

Kontakt os for sparring

For sparring, støtte og kapacitetsopbygning i form af netværk om ledelsesopgaven med Corona som præmis og vilkår i hverdagen, kan du altid henvende dig til VIA, der er specialiseret i netop ledelse af forandringsprocesser på det pædagogiske felt. Ligeledes vil jeg anbefale at udnytte netværket med omkringliggende naboinstitutioner, for sparring og idéer til, hvorledes I kan arbejde med retningslinjer samt fysisk og mental sundhed i netop dit dagtilbud.

Referencer:

Alrø, Helle. Organisationsudvikling gennem Dialog. Aalborg Universitetsforlag, 2005.
Bauman, Zygmunt. Community. Seeking safety in an Insecure World. Polity Press, 2001.
Cooperrider, David, og Suresh Srivastva. Appreciative Inquiry in Organizational Life. 1987.
Elting, Mette, og Sverri Hammer. Ledelse og Organisation, - forandringer og udfordringer. Samfundslitteratur, 2009.
Haslebo, Gitte. Relationer i Organisationer - En verden til forskel. Dansk Psykologisk Forlag, 2004.
Henriksen, Lars Bo, og mfl. Dimensions of Change - Conceptualising Reality in Organizational Research. Copenhagen Business School Press, 2004.
Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Sprog, Identitet og Organisatorisk forandring. Aalborg Universitetsforlag, 2007.
Molly-Søholm, Thorkil. Systemisk Ledelse - Teori og Praksis. Samfundslitteratur, 2015.

Om Christina Dahl Madsen

Christina Dahl Madsen er lektor og Ph.d. ved VIA University College, hvor hun arbejder med forandringsledelse og forskning på skole- og dagtilbudsområdet. Christina underviser i Ledelse af Forandringsprocesser på Den pædagogiske diplomuddannelse og har særligt fokus på tværfagligt samarbejde, samskabelse og kommunikation i og mellem velfærdsstatens institutioner.

Mere inspiration

Efteruddannelse pædagog - styrk dit arbejde i dagtilbuddet

Som pædagog har du en afgørende rolle i børns liv og i deres udvikling. Har du de kompetencer og redskaber, du har brug for i dit daglige arbejde?
Gå til siden

Børn med flere sprog – skab sprogudvikling og trivsel i dagtilbud

Det gode sprogmiljø, dagtilbuddets indretning og forældresamarbejde er afgørende for sprogudvikling og trivsel hos børn med flere sprog i dagtilbud. Se her
Gå til siden

Fra løsrevne bevægelsesaktiviteter til bevægelse som didaktisk redskab

Hvad er gevinsterne, når man sætter fokus på at bruge bevægelse som en didaktisk del af undervisningen? Det giver erfaringer fra projekt IMOOW svar på!
Gå til siden

Rutiner i dagtilbud - måltidet som læringsrum

Hvordan kan børn blive motiveret til at spise sundere i dagtilbud? Det kan du blive klogere på i denne artikel.
Gå til siden