Artikel

Børns legekultur - tag tænkehatten på og bliv klogere

Børns leg bliver påvirket af krav om øget hygiejne, at legen skal foregå mere udenfor og i mindre og faste børnegrupper på grund af Covid-19. Hvorfor er børns leg afgørende for deres trivsel, læring, udvikling og dannelse her og nu og på længere sigt? Og hvorfor er din tilgang til leg og ”legefantasi”, afgørende for kvaliteten af legekulturen i institutionen? Det kan du blive klogere på her.

Børns legekultur - tag tænkehatten på og bliv klogere

Børns leg er på grund af Covid-19 blevet underlagt de sundhedsfaglige retningslinjer for, hvordan vi skal omgås hinanden for at begrænse smitten. Men bliver legekulturen tilført noget positivt nyt, som er værd at bibeholde også efter Covid-19? Eller vil perioden medføre nogle negative konsekvenser for børnene og deres legekultur, som I som pædagogisk personale bør være opmærksomme på her og nu?

Tænkehatte

Artiklen er inspireret af Edward deBonos arbejde med ”tænketeknologier” og specifikt hans teknik med De 6 tænkehatte. Tænkehatten giver jer som pædagogisk personale mulighed for at betragte børns legekultur fra flere forskellige perspektiver og mulighed for at handle på et fagligt grundlag her og nu og i tiden efter Covid-19. 

Hver tænkehat kan du enten individuelt eller sammen med dine kolleger bruge til at reflektere over egen legekultur i institutionen. Jeg vil præsentere 3 tænkehatte for dig i denne artikel.     

Den hvide tænkehat

Den hvide tænkehat handler om fakta. Hvad ved vi om børns leg, når vi forsøger at inddrage børnenes perspektiver? 

Leg har en værdi i sig selv og skal jf. Den styrkede pædagogiske læreplan være en gennemgående del af børnenes læringsmiljøer i daginstitutionen. Børn er primært optaget af leg og af hinanden, og spørger man børnene, er leg og venner det, de prioriterer som noget af det væsentligste i deres børneliv.

Men - hvad er leg? Leg forstås i denne sammenhæng som noget lystbetonet og som et nødvendigt erfaringsrum, der giver mening for børnene. Her får de sammen mulighed for at overskride sig selv ved at bruge fantasi og virkelyst og mulighed for at fordybe sig i det, der optager dem.   

Børns leg og dannelse

Legen er vigtig i forhold til børns dannelse. Leg og dannelse er knyttet tæt sammen på grund af legens elementer af åbenhed og overskridelse. Gennem legen undersøger børn, hvordan det er at være menneske, hvordan det er at være sammen med både sig selv og andre, og de gør sig erfaringer med at møde både det kendte og det ukendte. Alt sammen erfaringer, der bidrager til, at de tilegner sig et bredt repertoire af kulturelle praksisformer, der gør dem klogere på sig selv og på, hvordan de bidrager til - og deltager i fællesskaber.

Leg handler om stemninger

Man kan forstå leg som noget, der handler om stemninger. Legens grundsubstans er styret af lyst og frivillighed og kan ikke sættes på formel. Børnene lader legen føre dem derhen, hvor den virker, det vil sige, hvor legen bliver ved med at være meningsfuld at deltage i og udøve. Helle Marie Skovbjerg peger på fire stemningstyper eller fire måder, som oplevelsen af at være i leg kan beskrives på.  

  • Hengiven: Stemningen er karakteriseret ved en fornemmelse af at være i en glidende bevægelse, hvor fokus er koncentration og en stille krop eller en krop, som bevæger sig i lavt tempo uden de store udsving. Legestemningen er diskredt og indadvendt. Fx ved at bygge med Lego eller øve dansetrin. 
  • Højspændt: Stemningen er kendetegnet ved, at den giver ”sus i maven”, og der er en intens fornemmelse af kropslig tilstedeværelse. Fx ved ekstreme fysiske legesituationer som en gyngetur, hop i trampolin eller en tur på rutsjebanen.
  • Opspændt: Stemningen er karakteriseret ved, at man gerne vil vise sig selv frem, og at andre er med på den og gør det samme. Man ”gør sig til” og et publikum er centralt for, at stemningstypen skal lykkes. Fx ved at optræde med lege som cirkuslege, X factor og talentshow.
  • Eufori: Stemningen er præget af alt det frække, skøre og frivole. Det handler om at gøre det, som man ikke burde, og at man ”satser hele butikken”. Fx ved pjatteri, ”at have en fest”. Stemningen kaldes også ”legens benzin”.

Understøt børns leg og legefællesskaber  

Du har som pædagogisk personale roller i og omkring børns leg. Du kan vælge forskellige positioner alt efter børnenes behov. Er der behov for at udfordre legen, understøtte legen eller at du selv deltager i legen?

Det er væsentligt, at du gør dig umage med at afkode og tilkoble dig den igangværende leg, så legen ikke afbrydes, eller at børnene mister glæden og motivationen ved legen. Nogle børn har især brug for legefantasi og deltagelse fra dig, da de skal have hjælp til at få adgang til legefællesskaberne. Nogle gange er det din opgave at guide børnene i og skabe præmisserne for regler og rollelege. Børnene skal som eksempel lære, hvordan man deltager i en slåskamp, og hvordan man agerer politibetjent og styrer en butik. 

Legeomsorg er vigtig. Det handler om, at du som pædagogisk personale skal muliggøre et så bredt repertoire af legeredskaber, legesteder og legekammerater som muligt. Derved bliver din opgave også at støtte børnenes legekultur ved at tildele, introducere til, og bidrage med forskellige legemedier i form af materialer og legetøj og fortællinger, som kan understøtte og ”give ilt” til børnenes leg.  

Den pædagogiske opgave handler primært om, at du insisterer på legens egenværdi og ikke insisterer på, at leg udelukkende handler om, at børn skal lære noget, da legekraften er betinget af, at børnene oplever at være i legens forskellige legestemninger.  

Den sorte tænkehat

Den sorte tænkehat handler om kritisk vurdering. Kan der etableres en legekultur under Covid–19, hvor børnenes leg er styret af lyst og frivillighed?

Institutionen er i øjeblikket præget af rød-hvide plastikbånd på kryds og tværs i ude- og indemiljøerne. Båndene markerer, hvor de små faste legegrupper må opholde sig med afstand til de øvrige legegrupper. Legen er derved henvist til fx at skulle foregå  i den afmærkede sandkasse hele dagen med det legetøj, der findes på det pågældende sted og med den eller de samme voksne tilknyttet børnegruppen. Børnenes legekultur omgives yderligere af det nødvendige krav om øget håndhygiejne og øgede krav til rengøring af legeramedier mv.   

Her kan jeres pædagogiske refleksioner være:

  • Hvordan etablerer I en god legekultur under de nuværende betingelser? 
  • Er børnenes evne og lyst til at indgå i sociale legefællesskaber påvirket på nuværende tidspunkt, og hvad tænker I om fremtiden?
  • Er der positive gevinster for nogle børn og negative konsekvenser for andre børn under de nuværende betingelser?
  • Stimuleres og/eller udfordres jeres legefantasi og legeevne?

Den grønne tænkehat 

Den grønne tænkehandler handler om nye muligheder og alternative ideer. Kan I som pædagogisk personale iagttage- og påvirke legen og legekulturen på en ny og anderledes måde?

Jeres pædagogiske refleksioner kan her være: 

  • Har I som pædagogisk personale igangsat og afprøvet nye lege muligheder under COVID-19? 
  • Kan de nye erfaringer være med til at tegne legekulturen i institutionen nu og i fremtiden? 
  • Er børnene lykkedes med at etablere fælles meningsfulde lege? 
  • Er der opstået nye lege og nye legefællesskaber? 

Litteratur

Børne- og socialministeriet (2018), Den styrkede pædagogiske læreplan. -rammer og indhold.

Edward De Bono (1985): Six Thinking hats. 

Skovbjerg, H. M. (2017). Leg og dannelse. I: Mortensen, T. H., Pædagogiske miljøer og aktiviteter. Akademisk Forlag.

Jørgensen, H.H. (2018). Det pædagogiske børnesyn, legen og det gode børneliv. I:Den styrkede pædagogiske læreplan, grundbog. Dafolo.

Om Kirsten

Kirsten Ringgaard er ansat som lektor ved VIA University College, hvor hun arbejder med efter- og videreuddannelse. Kirsten er uddannet sygeplejerske og cand.scient.soc. Kirstens opgaver omhandler primært projekter, undervisning og vejledning indenfor dagtilbudsområdet. For nærværende har hun fokus på implementering af den styrkede pædagogiske læreplan.  

Mere inspiration

Børn med flere sprog – skab sprogudvikling og trivsel i dagtilbud

Det gode sprogmiljø, dagtilbuddets indretning og forældresamarbejde er afgørende for sprogudvikling og trivsel hos børn med flere sprog i dagtilbud. Se her
Gå til siden

Fra løsrevne bevægelsesaktiviteter til bevægelse som didaktisk redskab

Hvad er gevinsterne, når man sætter fokus på at bruge bevægelse som en didaktisk del af undervisningen? Det giver erfaringer fra projekt IMOOW svar på!
Gå til siden

Rutiner i dagtilbud - måltidet som læringsrum

Hvordan kan børn blive motiveret til at spise sundere i dagtilbud? Det kan du blive klogere på i denne artikel.
Gå til siden

Relationsdannelse i pædagogisk praksis - få 5 gode råd

Hvorfor er relationsarbejde afgørende i din pædagogiske praksis? Få fem gode råd til dit arbejde i dagtilbud, skole eller det sociale område.
Gå til siden