Artikel

Børns leg i en usikker tid - styrk trivsel med 3 tænkehatte

Af Kirsten Ringgaard

Børn bliver ligesom voksne påvirket af det, der sker i samfundet. Det kan skabe utryghed hos børnene og gå ud over deres trivsel. I artiklen bliver du klogere på, hvorfor det er vigtigt, at du inddrager tidens udfordringer og børnenes utryghed i legen, og hvordan du med tre tænkehatte kan hjælpe børnene med at skabe en tryg hverdag.

Børns legekultur - tag tænkehatten på og bliv klogere

Styrk trivsel og mental sundhed gennem leg

Uforudsigelighed og usikkerhed præger vores hverdag. Pandemier, krig og kriser påvirker alle, og det fylder derfor også i børnenes hverdag i institutionerne. Børnene lytter til de voksnes snakke og opsnapper brudstykker fra TV og andre medier, som kan gøre dem utrygge og bekymrede.

Det er vigtigt, at du ikke gemmer usikkerhed og fakta væk i håb om at beskytte børnene. Fortielse kan øge børnenes negative spekulationer og fantasier, og det kan forringe deres mentale sundhed.

Du kan i stedet hjælpe børnene med at skabe bedre sammenhæng og tryghed i hverdagen gennem leg. Leg er en væsentlig del af børnenes verden, og gennem legens forskellige muligheder kan du styrke deres trivsel og mentale sundhed. Men hvordan skaber du en tryg hverdag gennem leg? Svaret er gennem tænkehatte.

Hvordan arbejder du med tænkehatte?

Artiklen er inspireret af Edward de Bonos arbejde med ”tænketeknologier” og specifikt hans teknik med de seks tænkehatte.

Tænkehatte giver jer mulighed for at betragte og reflektere over børns leg fra flere forskellige perspektiver. Det giver jer et fagligt grundlag at handle ud fra, når I snakker med børnene om det, der optager dem og inddrager deres bekymringer og håb i samtaler og lege.

Tænkehatte kan også hjælpe jer med at lære af de erfaringer, I gør jer, når hverdagen i institutionen er turbulent og præget af forandringer i samfundet som fx pandemi og energikrise. Disse perioder giver anledning til at tænke på nye, kreative måder og handle anderledes i dagligdagen i institutionen. Tænkehatten hjælper jer med at reflektere over, hvilke positive erfaringer I kan tage med videre fra en turbulent periode – og lige så vigtigt; hvad I ikke skal tage med videre. Det er med til at udvikle pædagogikken i en positiv retning og højne kvaliteten i dagtilbuddet.

Her får du en introduktion til, hvordan du kan arbejde med tre tænkehatte:

Den hvide tænkehat
Den sorte tænkehat
Den grønne tænkehat

Du kan både bruge tænkehattene individuelt og sammen med dine kolleger.

1. Den hvide tænkehat

Den hvide tænkehat handler om at reflektere over fakta. Hvilke tegn observerer vi, når børnene er i legen? Og hvordan kan vi bruge denne fakta i legen, så vi styrker deres forståelse af situationen og samtidig bidrager til, at børnene genfinder ro og tryghed?

I arbejdet med den hvide tænkehat kan jeres pædagogiske refleksioner være:

Er børnenes lege fortsat overvejende lystbetonede med masser af fantasi og virkelyst? Har du observeret ændringer?
Er behovet for din legeomsorg den samme, eller observerer du ændringer?
Hvad ved du om den aktuelle debat på TV og andre medier, som kan give anledning til bekymringer hos børnene?
Hvad fortæller forældrene om børnenes trivsel og usikkerheder?
Hvad ved du om mediernes præsentation af tidens muligheder og håb for fremtiden?

Vil du vide mere om børns leg? Læs mere nederst i artiklen.

2. Den sorte tænkehat

Den sorte tænkehat handler om kritisk vurdering. Børns verden foregår primært i legen, og legen kan pege på, hvad børn er optagede af og evt. bekymrede for.

I arbejdet med den sorte tænkehat kan jeres pædagogiske refleksioner være:

Hvordan etablerer I en god legekultur, der inddrager de nuværende betingelser? Og hvordan inddrager I børnenes bekymringer og overvejelser, mens I samtidig vækker håb og muligheder? Har I talt med børnene om det, de er optagede af?
Er der forandringer i børnenes legekultur, som I skal være opmærksomme på? Oplever I, at børnenes evne og lyst til at indgå i legefællesskaber er blevet påvirket i positiv/negativ retning på grund af de nuværende usikkerheder? Hvilke tegn ser du? Er de fx blevet mere stille? Leger de andre lege? Eller er der børn, som trækker sig fra legen?
Har I erfaret, at de voksnes legefantasi og legeevne er blevet stimuleret og/eller udfordret pga. pandemi, krise og krig? Og kan I bruge erfaringerne nu og fremover? Kan I bringe noget nyt ind, som udvider børnenes syn på muligheder og giver dem tryghed?

3. Den grønne tænkehat

Den grønne tænkehandler handler om nye muligheder og alternative ideer. Kan I iagttage og derefter påvirke legen og legekulturen på en ny og anderledes måde?

I arbejdet med den grønne tænkehat kan jeres pædagogiske refleksioner være:

Har I igangsat og afprøvet nye legemuligheder pga. pandemi, krig og krise, som I ønsker at fastholde? Kan energikrise fx føre til, at I er mere udenfor, er mere fysisk aktive, laver bål, bygger shelter? Indretter I rummene anderledes i institutionen, så der er bedre plads til, at børnene kan være mere fysisk aktive? Kan de nye erfaringer være med til at tegne legekulturen i institutionen nu og i fremtiden?
Er der opstået nye lege og nye legefællesskaber, som også inddrager tidens store spørgsmål og bekymringer på en positiv eller negativ måde?
Giver du ”ilt” til legen på nye måder fx ved at inddrage overvejelser omkring det, børnene er bekymrede over og optagede af?
Har I fået nye værdier i den turbulente tid, som I vil fastholde? Fx at spare på energien, indføre nye kostvaner eller nye måder at sortere affald på? Og inddrager I en legende og positiv tilgang til at støtte børnenes læring på disse områder?

Litteratur

Børne- og socialministeriet (2018), Den styrkede pædagogiske læreplan. -rammer og indhold.

Edward De Bono (1985): Six Thinking hats.

Skovbjerg, H. M. (2017). Leg og dannelse. I: Mortensen, T. H., Pædagogiske miljøer og aktiviteter. Akademisk Forlag.

Jørgensen, H.H. (2018). Det pædagogiske børnesyn, legen og det gode børneliv. I:Den styrkede pædagogiske læreplan, grundbog. Dafolo.

Bliv klogere på børns leg

Hvad kendetegner børns leg?

Leg er styret af lyst og frivillighed og kan ikke sættes på formel. Børnene lader legen føre dem derhen, hvor den virker, det vil sige, hvor legen bliver ved med at være meningsfuld at deltage i og udøve. I legen får børnene sammen mulighed for at overskride sig selv ved at bruge fantasi og virkelyst. De får også mulighed for at fordybe sig i det, der optager dem. Legen er vigtig for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Når du iagttager ændringer i børns leg, er det derfor afgørende at sætte ind. Læs mere om den hvide tænkehat, der hjælper dig til at reflektere over dine observationer af børns leg, og hvordan kan du bruge denne viden.

Hvordan understøtter du børns leg og legefællesskaber?

Som pædagog eller dagplejer har du roller i og omkring børns leg. Du kan vælge forskellige positioner alt efter børnenes behov. Er der behov for at udfordre legen, understøtte legen, eller at du selv deltager i legen?
Nogle børn har især brug for legefantasi og deltagelse fra dig, da de skal have hjælp til at få adgang til legefællesskaberne. Nogle gange er det din opgave at guide børnene i og skabe præmisserne for legen.
Legeomsorg er vigtig i understøttelsen af leg og legefællesskaber. Legeomsorg handler om, at du skal muliggøre et så bredt repertoire af lege, legekammerater og legesteder som muligt. Derved bliver din opgave også at støtte børnenes legekultur ved at tildele, introducere til, og bidrage med forskellige ideer og fortællinger samt legemedier i form af materialer og legetøj, som kan understøtte og ”give ilt” til børnenes leg. Læs mere om den grønne tænkehat, der handler om, hvordan I kan iagttage og derefter påvirke legen og legekulturen på en ny og anderledes måde.

Hvilken betydning har børns leg for dannelse?

Børns leg er vigtig for deres dannelse. Leg og dannelse er knyttet tæt sammen på grund af legens elementer af åbenhed og overskridelse. Gennem legen undersøger børn, hvordan det er at være menneske, hvordan det er at være sammen med både sig selv og andre, og de gør sig erfaringer med at møde både det kendte og det ukendte. Alt sammen erfaringer, der bidrager til, at de tilegner sig viden om kulturelle normer, der gør dem klogere på sig selv og på, hvordan de bidrager til og deltager i fællesskaber. Bliv klogere på den sorte tænkehat, der hjælper jer med at reflektere over jeres legekultur.

Hvad skal du være opmærksom på i børns leg?

Leg handler om stemninger. Helle Marie Skovbjerg peger på fire stemningstyper eller fire måder, som oplevelsen af at være i leg kan beskrives på: hengiven, højspændt, opspændt og euforisk.

Med indsigt i de forskellige stemninger i legen, kan du observere og reflektere over, om børnene kommer I forskellige stemninger i løbet af dagen? Børn skal være i trivsel for at komme ind i de forskellige stemninger, og du skal derfor være opmærksom på ændringer omkring legens stemninger. Hvis du oplever, at børnene ikke kommer ind i stemningerne, kan du arbejde med at inddrage det i legen. Læs mere om den sorte tænkehat, og hvordan du kan undersøge, hvad børn er optagede af og måske bekymrede over.

De fire stemninger, du skal være opmærksom på, er:

Hengiven: Stemningen er karakteriseret ved en fornemmelse af at være i en glidende bevægelse, hvor fokus er koncentration og en stille krop eller en krop, som bevæger sig i lavt tempo uden de store udsving. Legestemningen er diskret og indadvendt. Fx ved at bygge med Lego eller øve dansetrin.

Højspændt: Stemningen er kendetegnet ved, at den giver ”sus i maven”, og der er en intens fornemmelse af kropslig tilstedeværelse. Fx ved ekstreme fysiske legesituationer som en gyngetur, hop i trampolin eller en tur på rutsjebanen.

Opspændt: Stemningen er karakteriseret ved, at man gerne vil vise sig selv frem, og at andre er med på den og gør det samme. Man ”gør sig til” og et publikum er centralt for, at stemningstypen skal lykkes. Fx ved at optræde med lege som cirkuslege, X factor og talentshow.

Euforisk: Stemningen er præget af alt det frække, skøre og frivole. Det handler om at gøre det, som man ikke burde, og at man ”satser hele butikken”. Fx ved pjatteri, ”at have en fest”. Stemningen kaldes også ”legens benzin”.