Du har ansvaret – men ikke altid mandatet
I vores daglige virke som undervisere og konsulenter møder vi mange projektledere, som oplever ledelse opad som særligt udfordrende. Ikke fordi det er uvæsentligt – tværtimod. At lede opad er en lige så afgørende, men ofte overset disciplin i projektarbejdet. Det handler om at påvirke og engagere projektejer og styregruppe, så projektet får de bedst mulige betingelser.
For mange projektledere er ledelse opad en af de mest krævende discipliner. Vilkårene er ofte uklare: Du forventes at skabe fremdrift og sikre gode beslutninger, men mangler samtidig formelt mandat og skal navigere i et organisatorisk landskab præget af interesser, hierarkier og magtasymmetri.
Denne artikel sætter fokus på, hvad der er på spil, når projektledere leder opad, og hvordan magt – forstået relationelt og dynamisk – er et grundvilkår i arbejdet med projektejere og styregrupper.
Ledelse opad: Et vilkår i dit arbejde som projektleder
At lede opad er blandt de største udfordringer, danske projektledere møder i deres bestræbelser på at levere resultater. I en undersøgelse blandt studerende på Diplomuddannelsen i projektledelse (februar 2025) angav mere end halvdelen, at de finder ledelse opad vanskeligt eller meget vanskeligt.
Udfordringen opstår ikke mindst, fordi relationen til projektejer og styregruppe er afgørende for projektets rammer og beslutningskraft – samtidig med at projektlederen sjældent har et klart, formelt mandat. Fremdrift skabes derfor ofte gennem evnen til at opbygge relationer, positionere sig i interaktionen, forventningsafstemme med ledelsen og navigere i organisationens skiftende magtforhold og interesser.
Magt er dermed ikke et abstrakt teoretisk begreb, men noget, der viser sig helt konkret i hverdagen som projektleder.
Indflydelse uden formel magt
Når du leder opad, står du midt i en relation præget af gensidig afhængighed og magtasymmetri. Klassiske magtteorier peger på, at magt kan udøves gennem flere forskellige magtbaser – herunder formelt mandat, ekspertise, relationer og adgang til information.
For dig som projektleder betyder det, at magt sjældent knytter sig til positionel autoritet, men i højere grad til faglig legitimitet og relationel tillid. Ved at du bevidst arbejder med de magtbaser, der er til rådighed, kan du hermed opbygge gennemslagskraft i relationen til projektejer og styregruppe, også når det formelle mandat er begrænset.
Magt kan dermed forstås som noget, der kan opbygges og bringes i spil – ikke som noget, du enten har eller ikke har.
Positionering: Sådan får du indflydelse opad
Et centralt perspektiv på magt handler om positionering. Positioner skabes dynamisk gennem handling og sprog – og kan løbende ændres afhængigt af situationen og den fortælling, der bringes i spil.
I praksis betyder det, at du som projektleder hele tiden positionerer dig i dialogen med projektejer og styregruppe. Du kan fremstå som kompetent sparringspartner, faglig rådgiver eller problemløser – eller risikere at blive positioneret som ren udfører uden indflydelse.
Set i et relationelt perspektiv er magt derfor ikke statisk, men noget, der opstår i samspillet. Ved bevidst at arbejde med positionering kan du således påvirke beslutninger og skabe bedre betingelser for projektets gennemførelse.
Din kommunikation former din indflydelse
Kommunikation er en af de vigtigste måder, hvorpå du kan udøve indflydelse opad. Flere projektledere har beskrevet, hvordan de løbende tilpasser deres kommunikation til projektejerens og styregruppens behov og præferencer.
Kortfattet, rettidig og målrettet kommunikation bliver her et centralt redskab. Når du formår at oversætte komplekse problemstillinger til et sprog, der giver mening for beslutningstagerne, bidrager kommunikationen til at forme beslutningsgrundlaget.
Kommunikationen kan forstås som en slags diskursiv magt: Gennem sproget formes forståelser af virkeligheden, og bestemte handlemuligheder fremstår mere legitime end andre. Kommunikation bliver dermed ikke blot information, men en måde at påvirke beslutninger på.
Når klare aftaler styrker din legitimitet
Manglende klarhed om roller, ansvar og beslutningskompetence er et gennemgående tema hos mange af de projektledere, vi møder og har talt med. Uden løbende forventningsafstemning risikerer du som projektleder at stå alene med ansvaret – men uden den nødvendige beslutningskraft.
Tidlig og gentagen forventningsafstemning bidrager til at reducere informationsasymmetri mellem projektejer og dig som projektleder og skaber grundlag for delegeret legitim magt. Når rammerne er tydelige, øges nemlig både projektlederens legitimitet og muligheder for at handle i projektets interesse.
Uformelle magtspil – og hvordan du håndterer dem
Mange projektledere oplever, at skjulte dagsordener, uformelle beslutningsveje og politiske hensyn kan få stor betydning for projektets fremdrift. Beslutninger træffes ikke altid dér, hvor man forventer det, og alliancer kan være etableret, før mødet begynder.
For at undgå at blive overrasket kan du arbejde bevidst med interessent- og magtanalyse. Ved at kortlægge, hvem der har indflydelse, og hvordan magt udøves i organisationen, kan du som projektleder herved bedre navigere i det politiske landskab.
Opbygning af alliancer og netværk fremhæves som en vigtig magtbase. Når nøgleaktører er velinformerede og positivt stemte på forhånd, kan styregruppemøder i højere grad fungere som formelle beslutningsrum frem for konfliktfyldte forhandlinger.
De personlige omkostninger ved uklare magtforhold
Flere projektledere peger på, at asymmetriske magtforhold, uklare forventninger og interessekonflikter kan have betydelige personlige omkostninger. Oplevelsen af at stå alene, mangle indflydelse eller blive overhørt kan føre til afmagt, resignation eller stress.
At lede opad kræver derfor både faglighed og personlig integritet. Modet til at stå fast på din faglige vurdering – og samtidig erkende egne grænser – bliver centralt. Sparring med kolleger og netværk kan fungere som en vigtig støtte, så du ikke efterlades alene i magtspillet.
Anbefalinger: Sådan styrker du ledelsen opad
Hvis du vil styrke din mulighed for at lede opad, kræver det en bevidst og strategisk indsats. Ledelse opad handler ikke om ét greb, men om flere fokusområder, der hænger sammen og gensidigt forstærker hinanden. Nedenfor finder du de vigtigste anbefalinger med magt og positionering for øje.
- Arbejd aktivt med dine magtbaser
Gør dig klart, hvilke ressourcer du allerede har adgang til. Det kan være din faglige ekspertise, dine relationer eller dit netværk i organisationen. Når det formelle mandat er svagt eller uklart, kan disse magtbaser være afgørende for at skabe legitimitet og gennemslagskraft. - Positionér dig bevidst i dialogen med projektejer og styregruppe
Hver dialog er en mulighed for at placere dig selv. Overvej, hvilken position der er mest hensigtsmæssig i situationen: sparringspartner, problemløser eller rådgiver. Din position skabes ikke én gang for alle – den formes løbende gennem dine handlinger og din måde at kommunikere på. - Oversæt og tilpas din kommunikation
Komplekse problemstillinger skal give mening for dem, der træffer beslutningerne. Brug timing, sprog og form bevidst, så dine budskaber understøtter det beslutningsgrundlag, ledelsen arbejder ud fra. Kommunikation er ikke bare information – den former, hvordan virkeligheden forstås. - Skab klarhed og forhandl mandat
Afstem roller, ansvar og beslutningskompetence – både i starten af projektet og undervejs. Når forventningerne er tydelige, mindskes risikoen for krydspres og handlingslammelse. Søg delegeret beslutningskraft, så du kan handle uden hele tiden at skulle eskalere. - Byg og vedligehold alliancer
Kortlæg organisationens magtspil og identificér de aktører, der har reel indflydelse på projektet. Opbyg relationer og netværk, som kan støtte dig i kritiske situationer. Relationel magt kan være med til at skabe momentum – særligt i politisk komplekse projekter. - Tag vare på dig selv i magtspillet
Kend dine egne grænser. Søg sparring, når presset stiger, og hav modet til at udfordre projektejeren, når det er nødvendigt. Men hav også modet til at sige fra, hvis opgaven begynder at udfordre din integritet eller trivsel. At lede opad kræver faglighed – men også selvomsorg.
Ledelse opad kræver et fælles samspil
Ledelse opad er ikke et ansvar, du står alene med. Vores undersøgelse, som denne artikel bygger på, peger tydeligt på, at projektejer og styregruppe spiller en afgørende rolle for dine muligheder for at navigere i magtforholdene som projektleder.
Når projektejere anerkender magtasymmetrien, deler beslutningskraften bevidst, understøtter dine magtbaser og skaber rum for åben og ærlig dialog, styrkes samarbejdet. Og netop det giver projektet langt bedre betingelser for at lykkes.
Ledelse opad handler således ikke kun om at blive hørt, men om fælles ansvar for at bruge magt konstruktivt i spændingsfeltet mellem strategi og praksis.
Fakta: Undersøgelsen bag artiklen
- Interviews med 15 projektledere og 6 projektejere
- Gennemført i 2025
- Deltagere fra både offentlige og private organisationer
- Fokus på erfaringer med ledelse opad, magt, positionering og samarbejde
Kilder
French, J. R. P., Jr., & Raven, B. (1959). The bases of social power. In D. Cartwright (Ed.), Studies in social power (pp. 150–167). University of Michigan.
Harré, R., & van Langenhove, L. (1999). The dynamics of social episodes. In R. T. Harré & L. van Langenhove (Eds.), Positioning theory (pp. 1–13). Blackwell.
Hornstrup, C., & Johansen, T. (2013). Strategisk relationel ledelse – Systemisk ledelse af forandringer. Dansk Psykologisk Forlag.
Foucault, M. (1980). Power/knowledge: Selected interviews and other writings 1972- 1977 (Edited by C. Gordon). Pantheon Books.
Jensen, M. C., & Meckling, W. H. (1976). Theory of the firm: Managerial behavior, agency costs and ownership structure. Journal of Financial Economics, 3(4), 305– 360. https://doi.org/10.1016/0304-405X(76)90026-X
Ryding Olsson, J. (2022). Projektledelse magt og mennesker – Machiavelli for projektledere. Djøf Forlag
.jpg)
.jpg)
