Du skal lede dit projekt bæredygtigt – men hvad betyder det?

Udgivelse | 15. Marts 2024

Hvis du ikke allerede gør det, så kommer du helt sikkert til at arbejde med bæredygtighed i dine projekter på en eller vis i fremtiden.

Det er uanset om du arbejder i den offentlige sektor, hvor politiske beslutninger om bæredygtighed skal implementeres, eller du leder projekter i private virksomheder, hvor der allerede stilles store krav til rapportering af bæredygtige indsatser.

I denne artikel udforsker vi, hvad bæredygtighed betyder i relation til projektledelse, og hvordan det kommer til at indvirke på projektarbejdet i organisationer fremover.

OBS: Denne artikel er del 1 ud af en serie om bæredygtighed i projekter. Del 2 "Sådan indarbejder du bæredygtige elementer i dine projekter" kan du læse her.

Bæredygtighed spiller en rolle i alle brancher og sektorer

Bæredygtighed er for alvor kommet på dagsordenen i kommuner, regioner og på nationalt plan.

76 ud af 94 kommuner har allerede truffet politiske beslutninger om at arbejde aktivt med FNs Verdensmål. Samtlige danske regioner har udviklet politiske strategier for bæredygtighed, og Folketinget har vedtaget en national handlingsplan for FNs Verdensmål, som pålægger alle ministerier og styrelser krav om rapportering og udvikling af handlingsplaner.

I den private sektor er alle større virksomheder allerede forpligtede til aktivt at rapportere om deres bæredygtighedsinitiativer. Her kræver det derfor specifikke tiltag, målinger og standarder for at forstå, måle og integrere bæredygtighed i projektlederens rapporteringspraksis - både hos store virksomheder og deres underleverandører.

Bæredygtighed er hermed ikke til at komme udenom, uanset hvor projekterne finder sted.

Bæredygtig projektledelse under lup

I VIAs Videncenter for projektledelse har vi en ambition om at rådgive og hjælpe projektledere, så vi kan højne projektledelseskvaliteten i Danmark.

Det gør vi ved at indsamle, udvikle og formidle nyeste viden inden for projektledelsesfeltet.

I 2023 satte vi os for at gennemføre et ret omfattende litteraturstudie for at identificere relevante svar, der kan guide og vejlede projektledere i det videre arbejde med bæredygtighed i projekter.

Studiet er mundet ud i to dybdegående artikler om emnet.

I den første artikel - den du lige nu er i gang med at læse – tager vi fat om de forskellige forståelser af bæredygtig projektledelse, der gør sig gældende. Vi kaster også vores egen definition med ind i puljen.

Vores anden artikel går tættere på opgaven, ift. hvordan du som projektleder så kan arbejde med at lede dine projekter bæredygtigt. Det meste af det, vi har læst igennem, indeholder nemlig ikke konkrete anbefalinger til, hvordan projektledere kan arbejde med det i praksis. Derfor fremsætter vi selv en hel række punkter, du operationelt kan tage fat om i artiklen: ”Sådan indarbejder du bæredygtige elementer i dine projekter”

Et begreb der udvikler sig over tid

I mange brancher er bæredygtighed endnu ikke er en integreret del af den daglige projektledelsespraksis. Derfor verserer der også flere forskellige definitioner af, hvad bæredygtig projektledelse egentlig er.

Vi har identificeret de fem mest anvendte definitioner op igennem tiden og har undersøgt, hvordan de relaterer sig til selve projektledelsen.

Definition #1: Verdenskommissionens rapport (Brundtland Report)

I denne rapport fra 1987 behandles projekter eller projektledelse ikke specifikt, men det gør bæredygtig udvikling, som ofte sidestilles med projekter.

Definitionen fra rapporten lyder:

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
(Kilde: Verdenskommissionen, 1987)

Omsat til projekter kan bæredygtig projektledelse hermed defineres som:

”Bæredygtig projektledelse er en praksis, der skaber udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
(Kilde: oversat til dansk fra Aghajani et al., 2023)

Denne definition lægger hermed en kurs for bæredygtig projektledelse, men den giver ikke noget særligt konkret grundlag for at vurdere og indarbejde tiltag, der sikrer fremtidige generationer.

Definition #2: Triple-bundlinje

I 1994 tog en brite initiativ til at gøre bæredygtighedsagendaen mere håndgribelig ved at introducere begrebet Triple Bottom Line. John Elkington - hjernen bag begrebet - udformede tre bundlinjer for virksomheder, der omfatter økonomisk, social og miljømæssig værdiskabelse eller værditab. Disse tre bundlinjer er også bedre kendt som de 3P'er: People, Planet og Profit.

Oversat til projektledelse lyder definitionen:

“Bæredygtig projektledelse er projektledelse med det formål at minimere negative miljømæssige og sociale konsekvenser, samtidig med at de positive resultater maximeres.”
(Kilde: oversat til dansk fra Blak Bernat et al., 2023)

Bæredygtig projektledelse i 3P-versionen handler primært om at fastlægge og måle performanceindikatorer for hver af de tre bundlinjer gennem hele projektets levetid. Men eftersom projekter er tidsbegrænsede, kan det være rigtig svært - måske endda umuligt - for en projektleder at følge og måle projektets resultater, når det er afsluttet og overgivet til kunden.

Definition #3: Proces–Produkt

Mange organisationer skaber udvikling og innovation gennem projekter, og projekter spiller derfor ofte en nøglerolle i den grønne omstilling. I den sammenhæng er ideen om to typer bæredygtighed opstået; ’bæredygtighed i projekter’ kontra ’bæredygtighed af projekter’.

Den første type bæredygtighed handler om at lede et projekt ud fra bæredygtige processer og principper - det bliver således anskuet fra projektorganisationens perspektiv.

Den anden type bæredygtighed handler om, at resultatet af projektet (altså produktet) er bæredygtigt - det bliver således anskuet fra modtagerorganisationens perspektiv.

I en erkendelse af, at bæredygtighed også kræver et langtidsperspektiv, der rækker videre og bredere end projekters relativt korte levetid, mener nogle forskere derfor også, at bæredygtig projektledelse er paradoksal.

Med det afsæt lyder definitionen på bæredygtig projektledelse inden for proces-produkt tankegangen således:

”Projektledelse, der både sikrer bæredygtighed i projektet gennem processer og principper, og bæredygtighed af projektets resultater.”
(Kilde: oversat til dansk fra Vivek et al., 2023, s. 217)

Definitionen her specificerer, ligesom tidligere definitioner, dog stadigvæk ikke, hvordan du som projektleder mere konkret kan sikre bæredygtighed, efter projektet er afsluttet.

Definition #4: Silvius & Schipper

De to forskere Gilbert Silvius og Ron Schipper var blandt de første til at gå skridtet videre og udfolde og konkretisere proces-produkt definitionen.

Det gjorde de ved at inddrage de eksterne interessenter, som projektet skulle skabe værdi for – primært kunderne. På den måde blev bæredygtighed tænkt ind - også efter overdragelsen.

Silvius & Schippers definition lyder:

”Bæredygtig projektledelse er planlægning og styring af processer, der understøtter projektets leverancer med overvejelser af de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter af de livscyklusser som projektets ressourcer, processer, leverancer og resultater indgår i, med henblik på at realisere interessenternes krav, og udført på en transparent, fair og etisk måde der inviterer til aktiv deltagelse fra interessenter.”
(Kilde: oversat til dansk fra Silvius & Schipper, 2014)

Silvius og Schippers løfter således definitionen til nye højder. De går ud over en forståelse, der kun fokuserer på triple-bundlinje og produkt-proces tankegangen. I stedet omfavner de begge aspekter og integrerer samtidig interessenternes perspektiver på en etisk ansvarlig måde.

De udfolder det dog ikke yderligere, hvilket leder os frem til den femte og sidste definition, der må siges at være den mest præcise definition af bæredygtig projektledelse, vi har set indtil nu.

Definition #5: P5 standarden

Green Project Management (GPM) er en amerikansk organisation stiftet i 2009 med det formål at udbrede bæredygtig projektledelse på verdensplan. I 2013 committede GPM sig til FN’s 17 Verdensmål og har siden udgivet projektledelsesstandarder med udgangspunkt heri.

Den seneste version ’The Global Standard for Sustainable Project Management Version 3.0’ - også kaldet P5 standarden - kombinerer de 3P’er (People, Planet og Profit) med proces-produkt tankegangen, så definitionen lyder:

”Bæredygtig projektledelse er anvendelse af metoder, værktøjer og teknikker med henblik på at nå projektets mål samtidig med at projektets resultater anskues i hele deres livscyklus for at sikre sammenlagt positive bidrag miljømæssigt, socialt og økonomisk”
(Kilde: oversat til dansk fra GPM, 2023)

I definitionen bliver interessenterne ikke nævnt specifikt, men indirekte spiller interessenterne en stor rolle i P5 standarden, som er opbygget som en ontologi dvs. en model med grundlæggende antagelser, begreber og sammenhænge.

Grundlæggende antagelser i P5 standarden er, at projektets aktiviteter, resultater og leverancer har en effekt på de 3P’er, og at disse effekter stammer direkte fra beslutninger om produktet og fra projektledelsens praksis.

Opsummering og sammenligning

I nedenstående finder du en oversigt over de fem definitioners fokus og betydning for projektlederen.

En ny definition af bæredygtig projektledelse

I jagten på en retvisende og fyldestgørende definition af bæredygtig projektledelse har vi stødt på en række forskellige tolkninger gennem tiden. Èn ting er sikkert: Ingen af dem har, efter vores mening, ramt helt plet i forhold til, hvad bæredygtig projektledelse virkelig indebærer.

Vi har derfor selv grebet bolden og dykket dybere ned i emnet for at se, om vi kan forme en ny og mere fyldestgørende definition.

Inspireret af Shankar Sankarans betragtninger tager vi skridtet videre. I følgeskab med andre forskere har Sankaran nemlig opdaget, at selvom fokusset på bæredygtighed i organisationer vokser konstant, er projektlederne sjældent ret godt rustet til at integrere bæredygtighed i deres praksis.

Og måske er det faktisk ikke så underligt.

Fra organisationernes og projektledernes perspektiv udgør bæredygtighed nemlig ofte en ”a bridge to far” – det er et udvidet formål, der ikke tidligere har haft en plads i projektets rammer.

Projekter er traditionelt set blevet betragtet som afgrænsede initiativer med klare tidsmæssige, økonomiske og ressourcemæssige rammer. Projektledere er derfor indtil nu alene blevet bedømt og målt på træfsikkerheden inden for disse rammer.

Kravene om bæredygtighed udfordrer denne tradition, både i forhold til organisationernes missioner og projektets snævre mål om gevinster.

Projektledere og styregrupper er således udfordret af en for stor afstand mellem bæredygtighedsformål og de redskaber og metoder, der på nuværende tidspunkt er til rådighed. Og med afsæt i det argumenterer Sankaran for, at projektledelse skal gennemgå en transition, hvor man må tage udgangspunkt i en række bæredygtighedsprincipper og i organisationernes beskrevne sociale ansvarlighed.

Med det udgangspunkt skal styregrupperne lede og forme adfærden i projektledelsen, så den både tager hensyn til og fremmer bæredygtigheden i projektet. Det kan nemlig resultere i gevinster – både økonomisk, miljømæssigt og socialt.

Den radikale transformation, som Sankaran og kolleger mener, projektledelsesfeltet vil gennemgå i de kommende år, er forsøgt skildret i nedenstående model.

Bæredygtighed i projekter er og bliver altså ikke bare endnu en opgave på listen eller en håndfuld nye aktiviteter, der skal tilføjes. Tværtimod skal vi se projektledelse gennem en helt ny linse - en langt mere omfattende tilgang end tidligere set.

Vi ser behov for en ny systematisk praksis, der integrerer bæredygtighed i alle projekters processer på alle organisatoriske niveauer og med inddragelse af alle relevante interessenter.

Med det afsæt tilføjer vi derfor selv en helt ny definition til puljen – en definition der både konkretiserer de hensyn, der skal tages i projektledelsen og inkluderer livscyklusperspektivet, som strækker sig ud over projektets levetid.

Vores definition er:

”Bæredygtig projektledelse er en systematisk og etisk praksis, der integrerer bæredygtighedsmål og principper i projektets processer. Desuden indarbejdes bæredygtighedsmål og principper i projektets resultater gennem dokumentation af produktets samlede bidrag til miljø, socialt ansvar og økonomi gennem hele dets levetid.”

Er du blevet nysgerrig på, hvordan du mere operationelt kan arbejde med bæredygtighed i dine projekter, vil vi opfordre dig til også at læse anden del af vores artikelserie: "Sådan indarbejder du bæredygtige elementer i dine projekter”.

Kilder

• Aghajani, M., Ruge, G., & Jugdev, K. (2023). An Integrative Review of Project Portfolio Management Literature: Thematic Findings on Sustainability Mindset, Assessment, and
  Integration. Project Management Journal, 1-22. https://doi.org/10.1177/87569728231172668
• Blak Bernat, G.; Qualharini, E.L., Castro, M.S., Barcaui, A.B., & Soares, R.R. (2023). Sustainability in Project Management and Project Success with Virtual Teams: A Quantitative Analysis Considering Stakeholder
  Engagement and Knowledge Management. Sustainability, 15, 9834. https://doi.org/10.3390/
  su15129834
• Dansk Industri (DI). (2023). Bæredygtighed, compliance og rapportering (ESG) - DI (danskindustri.dk)
• Finansministeriet. (2021). Handlingsplan for FN's Verdensmål. Handlingsplan for FN's Verdensmål (fm.dk)
• Global Project Management (GPM). (2023). The GPM® P5™ Standard for Sustainability in Project Management. Version 3. https://greenprojectmanagement.org/gpm-standards/the-p5-standard-for-sustainability-in-project-management
• Ingildsen, P. & Thorkilsen, M. (2023). Den bæredygtige projektleder. Molio.
• Kommunernes Landsforening (KL). (2023). Fakta, forskning og statistik om verdensmålene. kl.dk/tema/fn-s-verdensmaalindsats-i-kommunerne/fakta-forskning-og-statistik-om-verdensmaalene#kl-undersoegelse-om-verdensmaalsindsatsen-i-kommunerne-bd
• Mannaz & RUC. (2023). Bliv skarpere på projektledelse i en foranderlig verden – Projektlederundersøgelsen 2023. https://www.mannaz.com/da/konsulentydelser/projektledelse/projektledelse-i-en-foranderlig-verden-download-projektlederundersogelsen-2023/
• Sabini, L., & Alderman, N. (2021). The Paradoxical Profession: Project Management and the Contradictory Nature of Sustainable Project Objectives. Project Management Journal, 52(4), 379-393. https://doi.org/10.1177/87569728211007660
• Sankaran, S., Jacobsson, M., & Blomquist, T. (2021). The history and future of projects as a transition innovation: Towards a sustainable project management framework. Systems Research and Behavioral Science, 38(5), 696-714. https://doi.org/10.1002/sres.2814
• Silvius, A.J.G., & Schipper, R. (2014). Sustainability in project management: A literature review and impact analysis. Social Business, 4(1), 63–96. https://doi.org/10.1362/204440814x13948909253866
• Vest Hansen, A, (2023). Forholder du dig til bæredygtighed i dine projekter? VIA EVU Viden. https://viden.via.dk/evu/forholder-du-dig-til-baeredygtighed-i-dine-projekter
• Vivek, R., Bansal, R., & Pruthi, N. (2023). Embedding Sustainability in Project Management: A Comprehensive Overview. In Z. Fields (Ed), Multidisciplinary Approaches in AI, Creativity, Innovation, and Green Collaboration (Chapter 11). IGI Global. Https://doi.org/10.4018/978-1-6684-6366-6.ch011
• World Commission on Environment and Development (“Verdenskommissionen”). (1987). Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future. https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/5987our-common-future.pdf